FORNKVÆÐASPJALL 165 II ERIK S0NDERHOLM: RANDBEMÆRKNINGER TIL EN DISPUTATS Det er ikke uden betænkelighed, man siger ja til at deltage i en dis- putatshandling. Nu kunne det tænkes, at nogen máske vil forundre sig over en sádan 0mtálelighed, men de má da formodes at være gáet igennem verden uden at læse Holberg. Enhver god holbergianer vil ved det blotte ord disputats spidse 0ren og mund, og som hr. Vielgeschrey fl0jte to gange, dog ikke med henblik pá kommatering, men med lystig tanke pá 'Peder Paars' og 'Erasmus Montanus'. I 'Peder Paars' skildrer Holberg som bekendt báde vittigt og person- nærgáende en typisk disputatshandling ved mit nuværende arbejdssted, K0benhavns Universitet, en h0jst vigtig og lærd strid om, hvor Venus blev sáret i den trojanske krig, i h0jre hánd, i venstre arm eller reveren- ter talt udi láret. Bataillen om dette vitale sp0rgsmál er skrækkelig og afmales sáledes: De havde alle tre Homerum læst med Fliid, Og derpaa dem til Roes anvendet meste Tiid. Den Krig i trende Aar med dennem havde varet, Imidlertid man ey hinanden havde sparet, Hver paa sin Side saae, at hand et Anhang fik Hinanden fast hver Dag man sterck paa Klingen gik. Omsider tog man for slig vigtig Sag at stevne, Til Facultetet selv, som lod en Tid benevne. Paa hvilken til Forh0r optoges saadan Sag, Det er den Strid, som blef forhandlet denne Dag. Man med Forundring saae det hele Huus at ryste; Thi Skraal som Tordenskrald gik af de lærde Bryste, Gudinden blev forskræckt, særdeles da hun saae En gammel skaldet Mand med saadan Iver staa Med slig Haardnakkenhed sin Mening at forfægte, At stride for en Ting, som var ey værd en Hækte. (1,3,95-110) Fra slagets gang skal rapporteres: Jeg legger intet til, min Geist kand icke lyve, Man Skole-B0ger saae om 0rene at flyve. En af Hesiodo fik Næse, Mund i Blod,
Beinir tenglar