ÓLAFÍA EINARSDÓTTIR SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN IISLANDSKE KILDER En sagnhistorisk unders0gelse 1. INDLEDNING En beretning om Sigurd hjort findes kun overleveret i Island; men dens oprindelse er at s0ge i 0stnorske forhold. Ikke blot indholds- mæssigt, men ogsá tidsmæssigt h0rer denne fortælling hjemme i forn- aldarsagagenren. Der fortælles heri om begivenheder som h0rte til landnamsmændenes historiske levn tilbage i moderlandet f0r udvan- dringen til Island. Udvandrerne medbragte en stor skat af fortællinger fra den fælles fortid i Skandinavien; men disse menes gennemgáende at være blevet nedtegnet senere end den social-realistisk prægede klassiske litteratur i Island. Afslutningen af sagaen om Sigurd hjort synes dog at have náet pergamentet forholdsvis tidligt sammenlignet med fornaldarsagaerne som helhed, idet den i sin islandske udform- ning har fáet tilf0jet elementer som syntes af vigtighed for de norske kongers sagaer. Hvad der 0jensynlig havde Snorris interesse i for- bindelse med denne temmelig eventyrprægede beretning má nok have været befrielsen af Ragnhild fra faderens banemand pá foranledning af Halvdan den sorte - den Ragnhild som han siden ægtede og fik s0nnen Harald hárfager med. Omkring hundrede ár efter at Snorri skrev sine kongesagaer har den islandsk-norske stormand Haukr Erlendsson gjort dele af sagaen om Sigurd hjort til genstand for nedtegnelse. Heimskringla og Hauksbók er de to eneste værker som fra den mundtlige overlevering har optaget afsnit fra sagaen om helten Sigurd hjort. - Sigurds s0n Guttorm er genstand for en længere omtale báde i Egils saga og i Heimskringla. Nedenfor g0res et fors0g pá at analys- ere, hvorledes elementer fra en slægtstradition - Egill Skallagrímssons efterkommere - og fra et historisk præget sagn - sagaen om helten Sig- urd hjort fra Ringerike - har fundet sammen i den mundtlige over-
Beinir tenglar