Gripla

						SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER        271

nem ham. Her lod han livet, og han er h0jlagt ved s0bredden hvor han

d0de. Pá den anden side af s0en stod kong Halvdan pá udkig og sá si-

ne udsendinge drage over den tilfrosne s0 medbringende en vogn be-

hængt med tæpper, og kongen f0lte sig derved sikker pá, at Háreks

ærinde var kronet med held. Straks lod Halvdan træffe forberedelser

til fest og sendte folk viden om i bygden og inviterede mange menne-

sker. Samme dag holdtes den store fest, og da fik kong Halvdan Ragn-

hild til hustru, og hun blev siden en mægtig dronning.

Denne eventyrprægede fortælling i Heimskringla om, hvorledes

Ragnhild Sigurdsdatter blev gift med Halvdan den sorte, har elemen-

ter i sig som peger langt tilbage i tiden. Der er træk ved beretningen

som tyder pá, at vi i sagnet om Sigurd hjorts datter har at g0re med en

Freyjapræstinde i historisk iklædning. Et hændelsesforl0b som ud-

spandt sig i en svunden tid i et fjernt land kan nok tænkes at have givet

fantasien vinger i Island. Handlingen má imidlertid efterpr0ves i rela-

tion til scenen hvor den udspillede sig - det 0stlige Norge i det 9. ár-

hundredes f0rste halvdel. Det oplyses i fortællingen, at Ragnhild sam-

men med sin broder k0rer i vogn over isen. For en islandsk sagaberet-

ter og hans tilh0rere var dette et rent fremmedelement, og det má

være en oprindelig bestanddel af sagnet om Sigurd hjort. Det hedder

endvidere i beretningen, at vognen var „tjaldaðr", altsá overdækket

med tæpper. Denne oplysning, som er en vigtig pointe i fortællingen

om Halvdans befrielse af Ragnhild, viser at der heri findes bevaret en

kerne af ældgammel norsk kulturhistorie. Det litterære levn her svarer

ret n0je til billeder af vogne pá en vævning fundet i Osebergskibet,

ligeledes fra det 9. árhundredes f0rste halvdel. De afbildede vogne her

er tydeligvis at opfatte som led i et kultisk optog. Medens vogne var

lidet kendte i Island, synes de i Norge ikke at have været videre be-

nyttet som transportmiddel, og alt peger pá, at vogne her f0rst og

fremmest blev benyttet i religi0s sammenhæng og i forbindelse med

bryllup.5

I mine Harald hárfager studier g0r jeg rede for den kultiske baggrund samt den

religi0se symbolik, der er kernen i dette f0rkristne sagn. (Disse Harald hárfager studier

foreligger endnu ikke trykt.) - Om vognens historie se Per O. Schovsbo, Oldtidens vog-

ne i Norden, arkæologiske unders0gelser af mose- og jordfundne vogndele af træ fra ne-

olitikum til ældre middelalder, 1987. Heri gives en fortrinlig oversigt over vognens ud-

vikling og funktion i Norden fra de tidligste tider og til omkring 1100. Særlig interessant

er forfatterens redeg0relse for vognens anvendelse som henholdsvis transportmiddel og