Gripla

						SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER         275

tilknytning til en fyrste eller tilh0rende et bestemt kultisk fællesskab.

Her gik det socio-politiske milj0 hánd i hánd med kirken, og da det

næsten udelukkende har været sene islandske nedtegnelser, som har

skildret bersærkerne for os i eftertiden, er dette gáet hárdt ud over

vurderingen af dem. I den islandske bevidsthed stár bersærkerne uden

for samfundet, og billedet af disse tegnes især af deres ydre karak-

teristika.10

I den islandske overlevering var Haki forudbestemt til at blive op-

fattet negativt som person. Tilnavnet Hadebersærk har i Hakis levetid

sikkert været anerkendende; men denne betegnelse betyder samtidigt,

at han var en varm tilhænger af Odin, i stærk modsætning til Halvdan

den sorte, som var en ivrig dyrker af Frey. Haki har sáledes i den lit-

terære overlevering dels máttet lide under, at vi nærmest kun kender

ham fra kongesagaen, og dels er den islandske overlevering af forn-

aldarsagagenren hárd mod bersærkerne.

I kapitel fem af Halvdan den sortes saga har kongens udsending Há-

rek tilnavnet gandr. Dette er en betegnelse for en tryllestav og er vel-

kendt som instrument til magi, især i den fOrkristne tid.11 Denne máde

at opná et 0nsket resultat - i en slags pagt med det overnaturlige -

blev kraftigt modarbejdet af kirken. Ofte n0jedes man dog med at

give magien en kristen iklædning. Elskovsmagien var den del af dette

forbudte omráde, som kirken fik mindst held til at udrydde. Med sin

seksualfrygt havde kirken her ikke let ved at erstatte det forhánden-

værende med et alternativ. Elskovsmagien blev som regel ud0vet med

en stav, og det ses af de senmiddelalderlige kilder at denne skik stadig

var udbredt. Det er derfor mere end sandsynligt, at man i Island har

opfattet Háreks tilnavn som ensbetydende med, at han bedrev el-

skovsmagi over for Ragnhild, da han fik hende med sig til Halvdan

den sorte, som begærede hende.

Som ovenfor omtalt var vogne næsten ukendte i Island. Og i Norge

overbevisende. Dog synes de Vries i nogen grad at overdrive den systematiske ordning

eller organisering af de grupper som bersærkerne indgik i. (Jan de Vries, Altgermani-

sche Religionsgeschichte, Bd. 1-2, 1956 og 1957, 2. udg.)

10 Herom henvises især til H. Kuhn, 'Kappar og berserkir', Skírnir CXXII, 1948, s.

98-113. Jeg tager dog afstand fra parallellerne heri til romersk historie.

1 Se Olav B0s artikel om gandr i KLNM V, sp. 183 ff. - Om elskovsmagien se Anne

Holtsmarks artikel i KLNM VIII, sp. 444-447; og sammes artikel om Skírnismál i

KLNM XV, sp. 570 ff.