Gripla

						SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER         277

sammenligning med faderen, om hvem vi fár at vide, at han som tolv-

árig „í einvígi" dræbte en berygtet bersærk og dennes tolv fæller. Men

s0nnen Guttorm viser intet tegn pá forsvarsvilje over for faderens

banemand, Haki Hadelandsbersærk, da denne r0ver gárdens kostbar-

heder og bortf0rer de to s0skende. Allerklarest kommer Guttorms

manglende handlekraft dog til udtryk i forbindelse med befrielsen fra

Hakis gárd. Kong Halvdans udsending med hundrede mand sætter

Guttorm op i vognen hos s0steren som om han var et kvindfolk og

ikke kunne deltage i processionen over isen. Da Halvdan pá lang af-

stand ser, at hans folk f0rer vognen med sig, lader han straks byde til

bryllupsfest. If0lge fortællingen skulle s0nnen og datteren af en konge

i Ringerike være ligestillede med Halvdan den sorte. Kong Sigurds

arvtager, Guttorm beh0ver tilsyneladende ikke at give sin tilslutning

til giftermálet; ogsá her synes han sat uden for spillet.14

Fra i kapitel fem af Halvdan den sortes saga at have optrádt som en

medg0rlig og ubetydelig broder forvandles Guttorm, s0n af Sigurd

hjort senere i Heimskringla til en stor hærf0rer og en visionær politi-

ker. De to roller, Guttorm spiller som henholdsvis Ragnhilds broder

og onkel til Harald hárfager, er i den grad stik modsatte, at man má

sp0rge sig om der her virkelig kan være tale om én og samme mand. -

Vi m0der i Heimskringla Guttorm Sigurdsson for anden gang i be-

gyndelsen af Harald hárfagers historie. Guttorms s0sters0n er ti vintre

gammel og har lige mistet sin fader, Halvdan den sorte, som havde et

rige i Opland. Nu optræder Guttorm ikke blot som sin unge frændes

medhjælper ved rigsstyret, men synes tillige at have været drivkraften

bag tanken om at forene det atlantiske Norge med landets 0vrige dele.

I forbindelse hermed deltager Guttorm i de fleste kampe som 0verste

hærf0rer eller hertug. Efter rigssamlingens gennemf0relse opretholder

han regeringsmyndigheden over Viken og det gamle Ynglingerige un-

der kong Haralds hyppige ophold i landets nordlige egne.15

Det er af særlig interesse at se hvad der berettes om Guttorm Sig-

urdsson i Haralds þáttr. Denne kilde har især selvstændig kildeværdi

vedr0rende 0stnorske forhold og er i sin oprindelige form blevet be-

nyttet af Snorri i Heimskringla; men i dag kendes den kun som en del

af Flateyjarbók. Af den udformning, Haralds þáttr har heri, ses at den

14  Heimskringla I, a. udg., s. 88 f.

15  Heimskringla I, a. udg., s. 94 f., 97,114,120, 129 f.