Gripla

						280                                                 GRIPLA

I kapitel 27 af Egils saga anf0res en strofe som tilskrives Skallagrímr

og hvori det hedder, at hersens hævn mod kongen nu var fuldbyrdet;

ulv og 0rn betræder Ynglings b0rn\ Hallvards s0nderhuggede krop fly-

ver ud i havet; den grá 0rn slider i Snarfaris sár. - Dette vers i Egils

saga har muligvis dannet kernen i den lange beretning om hvorledes

Skallagrímr hævnede drabet pá sin broder Þórólfr og derefter stak til

s0s mod Island. Nogle forskere mener dog, at verset - som er formet i

runhendt meter - næppe er gjort af Skallagrímr selv, men má tilskrives

et noget senere stadium i overleveringen. Medens Finnur Jónsson ansá

denne strofe for ægte, mener eksempelvis Bjarni Einarsson, at den er

blevet til senere end tidspunktet for de tildragelser som strofen if0lge

overleveringen henviser til. Interessant er Hallvard Lies tanke om, at

verset máske er gjort af Egill, idet denne har gjort det ældste kendte

digt i runhendt meter, Höfuðlausn. Men hvem strofen end skyldes, er

det afgOrende at den ikke er en interpolation i den færdige, skrevne saga,

og sáledes ikke er kildemæssigt sekundær i forhold til prosateksten.22

I den omtalte strofe betegnes de to drenge som Ynglings b0rn, hvil-

ket er i klar modstrid med sagaens oplysninger om deres fader Gutt-

orm, der siges at være Harald hárfagers morbroder, og sáledes ikke til-

h0rte Ynglingeslægten, kong Haralds fædrene slægt. Til denne mod-

strid mellem strofen og prosateksten pá dette punkt har Sigurður

Nordal bemærket, at Guttorms0nnerne rigtignok var af kongelig byrd

uden dog at være af Ynglingeslægten.231 lighed med Sigurður Nordal

har da ogsá flere andre forskere antaget, at benævnelsen Yngling i

strofen ikke henviste til Ynglingeslægten, men blot skulle referere til

kongelig byrd i al almindelighed.

I sine to værker Eddaen og Heimskringla, begge fra f0rste halvdel af

13. árh., g0r Snorri rede for oprindelsen til og brugen af betegnelsen

Yngling i digt og prosa. I kapitel 10 af Ynglinga saga anf0rer han nær-

ste hos Harald hárfager ved nogenlunde samme tid som Þórólfr Kveldúlfsson. Se Sig-

urður Nordal, Egils saga, a. udg., s. 43, note 1.

Den norsk-islandske Skjaldedigtning I:A, 1911, udg. v. Finnur Jónsson, s. 30;

Bjarni Einarsson, Litterœre fomdsætninger for Egils saga, 1975, s. 15 ff. Se Hallvard Lies

artikel under Runhent i KLNM XIV, sp. 479. - I sin artikel 'Höfuðlausnarhjal' har Jón

Helgason pá interessant máde redegjort for, hvorledes Egill Skallagrímssons digt Höf-

uðlausn oprindelig ikke har tilh0rt selve Egils saga, men at digtet f0rst senere er blevet

interpoleret i to af hándskrifterne til denne saga {Einarsbók, 1969, s. 159).

Egils saga, a. udg., s. 70 med fodnoter.