Gripla

						SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER         281

mere om Ynglingeslægten, at guden Frey ogsá havde navnet Yngvi, og

at Ynglingar sidenhen blev benævnelse pá Freys efterkommere.24

Sveinbjörn Egilsson fremholdt allerede for over hundrede ár siden

at Yngling i singularis bet0d fyrste i al almindelighed, medens ordet i

pluralis henviste til den kongelige Ynglingefamilie. Det er sikkert den-

ne skelnen som siden har bidt sig fast som en kendsgerning inden for

forskningen, ikke mindst under indtryk af Sveinbjörn Egilssons store

autoritet.25

Ordet Yngling optræder fire gange i singularis i den tidlige skjalde-

digtning, nemlig i Porbjörns Hrafnsmál, i Egils sagas vers 2, i Arin-

bjarnarkviða samt i Óttars Höfuðlausn. Det sidstnævnte digts tilblivel-

se kan n0je tidsfæstes til f0rst i 1020'rne.26 Næste gang vi m0der be-

tegnelsen Yngling er i Sturla Þórðarsons digt Hákonarkviða fra

1260'erne, hvori báde kong Hákon og Skuli jarl omtales som Yng-

ling.27 Ingen af disse i alt seks eksempler pá forekomsten af Yngling i

skjaldedigtningen kan med rimelighed siges at harmonere med op-

24 Snorra-Edda, udg. v. Guðni Jónsson, 1949, s. 235-238; Heimskringla I, a. udg., s.

24. - I Skáldskaparmál opregner Snorri talrige kendte fyrsteslægter, og til sidst anf0rer

han fire særlig fornemme kongeætter: Ynglingar, Skjöldungar, Völsungar og Skilfingar.

For hver af disse nævner Snorri den stamfader som gav slægten navn, herunder Yngvi

for Ynglingeslægten; og senere i samme kapitel oplyser Snorri, at Yngvi ogsá var et

„heiti" for konge.

Lexicon Poeticum fra 1860, s. 901. Medens Sveinbjörn Egilsson ikke anf0rer ek-

sempler pá forekomsten af ordet Ynglingr inden for kilderne, har Finnur Jónsson i sin

genudgivelse af Sveinbjörn Egilssons værk fra 1931 tilfojet vers 16 af Hyndluljóð som ek-

sempel pá pluralisformen; men dette eksempel er ikke holdbart. Strofen má opfattes

som svar pá forskellige sp0rgsmál fremsat i digtets strofe 11 (Flateyjarbók I, a. udg., s.

12). Heri sp0rges der: Hvuat er Skioldunga, hvuat er Skilfinga, hvuat er Auðlinga,

hvuat er Ylfinga . . .". Men i svarene i vers 16 er Ylfingar blevet erstattet med Yng-

lingar. Sp0rgestrofen má kildemæssigt have prioritet fremfor svarstrofen, og dertil kom-

mer, at Ylfingeslægten findes omtalt langt hyppigere i den norr0ne digtning end Yng-

lingarne, der kun optræder yderst sjældent.

26  Den norsk-islandske Skjaldedigtning I:A, a. udg., s. 25, 30, 44, 296. Om Óttar

svartis ophold hos Olaf Haraldsson se Heimskringla II, a. udg., s. 191.

27  Den norsk-islandske Skjaldedigtning II:B, a. udg., s. 118-126. I digtets indledende

strofe bliver den ganske unge kong Hákon benævnt Ynglings barn; og i strofe 12, som

omhandler hertug Skules fald, betegnes denne som Yngling. Báde Hákon og Skule kun-

ne f0re sin slægt tilbage til Harald hárfager via Sigurd Syr, den f0rstnævnte via Sigurds

s0n, Harald hárderáde, den anden gennem to kvindeled fra Sigurd selv. Da Sturla i

1260'erne efter báde Skules og Hákons d0d genoptog den urgamle benævnelse Yngling

for medlemmer af den regerende kongeslægt i Norge, var han máske influeret af sin far-