Gripla

						SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER        283

árh. opfattede man sáledes i Norge Ynglingerne som Harald hárfagers

slægt, ganske pá linje med hvad Ari anf0rte i íslendingabók godt hun-

drede ár senere.

Af de anf0rte eksempler pá forekomsten af betegnelsen Yngling in-

den for den tidlige norsk-islandske skjaldedigtning ses det, at denne

benævnelse báde var sjælden og særdeles eksklusiv, i skarp modsæt-

ning til den hyppige brug af betegnelsen Skjoldunge(r), henvisende

med st0rre eller mindre ret til den ber0mte gamle danske kongeslægt.

Det er máske ikke sá underligt, at henvisningen til Norges egen over-

kongeslægt blev nok sá strengt forbeholdt selve slægten inden for lan-

dets egne grænser. Hertil kommer, at nár det gjaldt islændingene, var

Ragnar lodbrog og dermed Skjoldungerne rigt repræsenterede gen-

nem efterkommere blandt udvandrerne, hvorimod Breiðfirðingarne

if0lge Ari havde eneret i Island pá at tilh0re Ynglingeslægten.29

Som ovenfor pápeget er hyldestdigtet om den norske herse Arin-

björn blevet til i et neutralt milj0 i en meget personlig anledning for

skjalden. Egill omtaler i digtet sin værste fjende Erik blod0kse som

den mægtige konge, Ynglings s0n. Hvis disse sidste ord blot skulle be-

tyde fyrstes0n i al almindelighed, ville konstellationen alene af stilisti-

ske grunde virke som et antiklimaks. Strofe 2 i Egils saga má være ble-

vet til inden for slægtsoverleveringens snævre rammer, og vi har derfor

efter alt at d0mme i dette vers at g0re med et meget tidligt udtryk for

selve slægtsoverleveringen, hvorimod meget af hvad der i sagaens pro-

satekst fortælles i forbindelse med disse begivenheder tilh0rer et se-

nere stadium i overleveringen, efter at man blandt andet havde ind-

korporeret elementer af sagaen om Sigurd hjort.

Hvis vi i dag skal g0re os háb om at ná til en tolkning af ordet Yng-

ling i strofe 2 i Egils saga, som harmonerer med brugen af dette ord in-

den for Borgarslægtens traditionsmateriale, má den ovenfor omtalte

anvendelse af ordet i Arinbjarnarkviða blive udslaggivende. Tolknin-

gen af ordet Yngling i den omhandlede strofe i Egils saga som be-

tegnende fyrste i al almindelighed má sáledes siges at være en n0dl0s-

ning fremsat med det formál at skabe harmoni mellem digt og prosa -

og det uanset sp0rgsmálet om hvornár verset er blevet til. Og ved den-

ne ad hoc tolkning af Yngling bliver sagaen indirekte givet rang af pri-

mær kilde i forhold til strofen.

29 Se Aris íslendingabók (fslenzk fornrit 1,1, udg. v. Jakob Benediktsson, 1968, s. 27

f. med fodnoter).