Gripla

						284                                                 GRIPLA

4. GUTTORMS S0NNER

OG HARALD HÁRFAGERS BRÆÐRUNGAR I LANDNÁMA

I det foregáende kapitel blev det fremhævet, at der bestár en modsi-

gelse mellem indholdet af strofe 2 i Egils saga og prosateksten. I Land-

náma haves imidlertid en oplysning som st0tter rigtigheden af strofens

udsagn, men uden at denne gengives. Guttorms to s0nner betegnes i

Landnáma som bræðrungar til Harald hárfager samtidig med at dren-

genes fader Guttorm betegnes som s0n af Sigurd hjort. If0lge Land-

náma bestár slægtsforbindelsen mellem kong Harald og Guttorm i, at

sidstnævnte var kongens farbroder, og altsá ikke hans morbroder. Jeg

vil nedenfor se nærmere pá, hvorledes denne oplysning i Landnáma

forholder sig til de nukendte varianter af dette værk. I de varianter

eller redaktioner - Sturlubók, Skarðsárbók og Þórðarbók - hvori der

fortælles om Skallagríms hævnakt betegnes s0nnerne af Guttorm Sig-

urdsson samstemmende som Harald hárfagers bræðrungar, altsá far-

broders s0nner. Dette sker uden nogen indledning og uden at oplyse

hvem Sigurd hjort var; han má sáledes anses for at have været en al-

mindeligt kendt skikkelse.

Landnámabóks tilblivelseshistorie menes at strække sig over to hun-

drede ár fra begyndelsen af 12. árh. til ind i 14. árh.; og hertil kommer

to blandingsredaktioner, Skarðsárbók og Þórðarbók fra 17. árh. Over-

leveringsforholdene for denne vigtige kilde bliver yderligere kompli-

cerede nár pávirkninger fra slægtssagaerne tages i betragtning, og nár

det betænkes at forfatterne af disse ikke sjældent pá deres side har be-

nyttet de ældste, ikke bevarede redaktioner af Landnáma.30 Den tid-

ligste Landnámaredaktion som haves bevaret i sin helhed er den som

Sturla Þórðarson skrev, antagelig kort efter midten af 13. árh. Det træ-

der frem, at Egils saga har tjent ham som kilde, og Björn M. Ólsen og

Jón Jóhannesson er enige om Sturlubóks afhængighed af denne saga.31

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at Sturla - som var bekendt med

I det f0lgende henvises til jubilæumsudgaven af de forskellige Landnámaredak-

tioner ved Jakob Benediktsson, 1974. Pá dette sted henvises til indledningen heri og til

indledningen til Jakob Benediktssons udgave af Landnámabók (Islenzk fornrit I), 1968.

31 Se Björn M. Ólsen, 'Landnáma og Egils saga', Aarb0ger for Nordisk Oldkyndig-

hed og Historie, 1904, s. 167-247; og vedr0rende kilderae til Sturlubók se Jón Jóhannes-

son, Gerðir Landnámabókar, 1941, s. 67-131.