Gripla

						286                                                 GRIPLA

fra Sturlubók, Hauksbók og Skarðsárbók, idet det er sydlændinge-

fjerdingen 0stfra, der tages som udgangspunkt for beretningen.361 de

tre andre redaktioner er det det kronologiske aspekt som markerer be-

gyndelsen af fortællingen, der nemlig omhandler det tidligste landnam

og dets bebygger, Ingólfr Arnarson, sáledes at den lange opregning af

hele landets nybyggere tager sin begyndelse midt i sydlændingefjer-

dingen og afsluttes med dennes 0stlige del.37

Þórðarbók har samme grundplan som Melabók, og disse to redak-

tioner gár sikkert tilbage til et lignende forlæg, men hvilket? - Fra

Hauksbók er vi bekendt med endnu en Landnáma redaktion, Styrmis-

bók, hvorom Haukr Erlendsson i epilogen til sit værk oplyser, at den

meget lignede hans andet forlæg, Sturlubók.38 Med stor skarpsindig-

hed har Jón Jóhannesson argumenteret for, at Þórðarbóks ukendte

forlæg má have været Melabók, som pá sin side havde benyttet

Styrmisbók, hvis forfatter - lovsigemanden og den senere abbed

Styrmir - d0de i 1245.39 Jón Jóhannessons fiksering af tilblivelsen af

Styrmisbók til Guðmundr Arasons bispetid virker noget anstrengt, og

den betydning Islands oprindelige fjerdingsinddeling har haft for net-

op denne redaktion af Landnáma er næppe forenelig med et forfat-

telsestidspunkt sá sent som efter 1200.40 Sveinbjörn Rafnsson har der-

imod argumenteret for en meget tidlig tilblivelse af en oprindelig

Landnáma, helt tilbage til begyndelsen af 12. árh., og det er snarere

denne version som Þórðarbók gennem Landnáma X má anses for at

afspejle.41

Þórðarbóks forlæg má efter min opfattelse have været dels Land-

náma X og dels Skarðsárbók. Forfatteren var n0jagtig i sine angivelser

af indbyrdes afvigelser mellem de enkelte versioner og af tilf0jelser el-

Se Björn M. Ólsen, 'Landnámas oprindelige Disposition', Aarb0ger for Nordisk

Oldkyndighed og Historie, 1920, s. 283-300.

37  Landnámabók, a. udg., s. 8 ff. og 151 for Sturlubóks vedkommende. Det for-

holder sig tilsvarende i de 0vrige redaktioner. Se ogsá Sveinbjörn Rafnsson, Studier i

Landnámabók, 1974, s. 68-84.

38  Landnámabók, a. udg., s. 345.

Jón Jóhannesson, a. a., s. 137-174. Se endvidere Jakob Benediktsson, Landnáma-

bók I, 1, s. XCVI-CVI.

40  Som fakultetsopponent ved Sveinbjörn Rafnssons disputats (Lunds universitet)

gav jeg udtryk for lignende synspunkter.

41  Se Sveinbjörn Rafnsson, a. a., s. 87-123.