Gripla

						SIGURD HJORT OG HANS TO B0RN I ISLANDSKE KILDER        287

ler særoplysninger i disse. Þórðarbóks kompilator benytter den frem-

gangsmáde, at han nár det gælder specielle oplysninger fra Landnáma

X skriver „Landnáma" i marginen, medens han ved tilsvarende ma-

teriale hentet fra Skarðsárbók skriver enten „önnur bók" eller mere

specifikt Hauksbók i marginen.421 lys af den ovenfor skildrede frem-

gangsmáde hos kompilatorerne af sável Skarðsárbók som Þórðarbók

til angivelse af deres forlægs afvigende tekster vil jeg se nærmere pá

afsnittet hvori Guttormss0nnerne og Harald hárfager betegnes som

„bræðrungar".

Som ovenfor omtalt optræder beretningen om Borgarslægtens nor-

ske forhistorie inden udvandringen allerede i Sturlubók, og samme af-

snit er sidenhen optaget i Skarðsárbók, hvorom kompilator i over-

ensstemmelse med sin praksis noterer i marginen ved afsnittets be-

gyndelse, at dette er efter Landnáma, altsá Sturlubók. Da Þórðarbók

derefter medtager det omtalte afsnit, bliver notitsen i marginen sl0jfet

og ikke erstattet med „önnur bók" eller eventuelt „önnur Land-

náma".43 Denne fremgangsmáde hos Þórðarbóks redaktor kan kun

tolkes derhen, at det págældende afsnit tillige har optrádt i Landnáma

X. Det har derfor været et lignende Landnámaforlæg som har været

benyttet af Sturla, da han i modsætning til Egils saga og Heimskringla

opretholdt betegnelsen af Guttormss0nnerne som s0nner af Harald

hárfagers farbroder og ikke af hans morbroder. Til sammenligning kan

det nævnes, at der netop i dette afsnit haves endnu et eksempel pá, at

Sturla f0lger sit Landnáma forlæg i klar modstrid med Egils saga. If0l-

ge Landnáma lod kongen sin hirdmand Þórólfr dræbe, medens det i

Egils saga hedder, at Þórólfr fandt d0den for kongens egen hánd.44

Björn M. Ólsen og noget senere Sigurður Nordal gjorde sig til tals-

mænd for, at Egils saga - i lighed med flere andre slægtssagaer - havde

gjort brug af en ældre Landnáma;45 og Jón Jóhannesson ansá som

nævnt denne for at være Styrmisbók igennem Melabók. For ikke sá

længe siden har Bjarni Einarsson i sit værk om de litterære forud-

sætninger for Egils saga fremhævet forfatterens brug af en Landnáma,

Se Jakob Benediktsson i indledningen til Landnámabók, a. udg., s. XCI ff.

Landnáma, a. udg., s. 582 f.

44  Egils saga, a. udg., s. 53 f.

45  Se Björn M. Ólsen i Aarb0ger 1904, a. a., s. 182-195, og Sigurður Nordal i ind-

ledningen til Egils saga, a. udg., s. XXXI-XXXVI.