Gripla

						294                                                 GRIPLA

velkendt, især ved standsmæssige brylluper. Det er tydeligvis denne

brug af en fin vogn som islændingene har opfattet at der lá i skil-

dringen i Heimskringla. Og brudens, alias Ragnhilds ledsager blev her

tolket som hendes broder. I kongesagasammenhæng blev Ragnhild

den interessanteste af de to s0skende; hun fik tildelt moderskabet til

sin mands ber0mte s0n, Harald hárfager, og hendes broder Guttorm

blev f0lgelig Haralds morbroder.

Egill Skallagrímssons fader havde inden rejsen til Island náet at

hævne drabet pá sin broder ved at dræbe to fætre til Harald hárfager.

Omtalen heraf haves tidligst nedfældet i et skjaldevers, hvori de dræb-

te drenge betegnes som Ynglings b0rn.58 I Egils saga g0res der nær-

mere rede for, at faderen til de to b0rn var Guttorm, morbroder til

Harald hárfager; men dette er i modstrid med Sturlubóks og Þórðar-

bóks udsagn om, at slægtskabet var pá kong Haralds faders side.

Landnámas oplysning er i fuld overensstemmelse med strofen, men af-

viger fra Egils saga og Heimskringla. I Egils saga samler interessen sig

udelukkende om broderen, medens s0steren ikke engang nævnes ved

navn.591 Heimskringla omtales begge Sigurd hjorts b0rn, og den stor-

politiske rolle som broderen her tildeles er næsten mage til skildringen

deraf i Egils saga. Dette má n0dvendigvis bringe sp0rgsmálet om de

kildemæssige forhold mellem disse to sagaværker pá bane. Ser vi pá de

fremherskende metodiske retningslinier inden for forskningen i det lit-

terære forum for sagaerne, mátte sp0rgsmálet primært dreje sig om,

hvilken af de to sagaer der har 0vet indflydelse pá, eller ligefrem tjent

som kilde for den anden. Herved bringes forfattelsestidspunktet for de

to sagaer i fokus.

Almindeligvis anses Egils saga for at være skrevet omkring 1220,

medens Heimskringla henf0res til 1230rne. Flere forskere mener en-

dog, at begge værker skyldes én og samme forfatter, Snorri. I disse to

værker optræder to helt modsatte syn pá den norske kongemagt, hvil-

ket má være en anst0dssten ved tanken om at disse værker skulle være

skrevet af Snorri i den anf0rte rækkef0lge. For ikke sá længe siden er

Jónas Kristjánsson fremkommet med en forklaring pá, at Snorri kun-

ne have haft sá forskelligt syn pá den norske kongemagt, dersom Egils

sagas tilblivelse henlægges til árene 1239-41, nemlig umiddelbart efter

58  Egils saga, a. udg., s. 70

59  Egils saga, a. udg., s. 66.