Gripla

						296                                                 GRIPLA

komplementariteten mellem tid og sandhed: jo hurtigere en oplysning

nedtegnes, desto kortere tid er der til forvanskning deraf. I lang tid

har „kildepositivismen" samlet sig om en aldersfiksering af de skrift-

lige frembringelser af de forskelligartede kilder til nordisk middelal-

der. Hvor vigtige disse dateringsforhold end er, mener jeg at ogsá an-

dre faktorer skal medtages i vor kildevurdering. Ved siden af den tids-

mæssige faktor má ogsá „rummet" kobles til, sável i rent fysisk som i

kulturel forstand. I tilfældet Egils saga og Heimskringla menes den

fOrstnævnte saga at være blevet til pá storgárden Borg, medens Heims-

kringla kan henlægges til Reykholt. Disse to storgárde tilh0rer ikke

blot det samme landskab og ligger mindre end et halvt dagsridt fra

hinanden; men dertil kommer, at omrádet er let fremkommeligt og i

sin helhed knyttet til det samme politiske centrum, d.v.s. samme loka-

le ting og samme gode - i den relevante periode Snorri selv. I dette

landskab tilbringer Snorri næsten hele sit voksne liv eller fyrre ár, forst

pá Borg og siden i Reykholt.64 Begge gárde blev i denne periode be-

boet af Snorris familie. Pá Borg boede hans f0rste hustru og deres

64 Báde Snorris fædrene og m0drene slægt h0rte til i Vestlendingefjerdingens sydlige

del. Omkring tyve ár gammel vendte Snorri tilbage til omrádet og boede pá Borg i árene

1200-1206, hvorefter han flyttede til Reykholt; men midt imellem kom han ogsá til at eje

Stafholt, beliggende tæt ved omrádets várþing, hvor Hvítá og Þverá m0des. Den vestlige

del af Skallagríms gamle landnam b0d pá et meget uvejsomt terræn med moser og sum-

pe samt en strand med temmelig hábtese landingsforhold. Borgarfjordens 0stlige del var

derimod begunstiget fra naturens hánd i flere henseender; efter islandsk málestok var

det et tæt bebygget omráde med ypperlige samfærdselsmuligheder til lands.

Friðjón Sveinbjörnsson, Borgarnesi, og Árni Guðmundsson, Beigalda í Borgar-

hreppi, er jeg megen tak skyldig for deres kyndige og værdifulde oplysninger om heste-

ruter rundt om i denne del af Borgarfjorden fra gammel tid. Disse ruter viser sig at

stemme n0je overens med hvad vi kan læse os til i de forskellige sagaer i Sturlungasam-

lingen. Mellem Borg og Reykholt kunne man benytte tre rideveje, hvoraf den længste

blev redet pá omkring seks timer, medens den korteste kunne rides pá et par timer min-

dre. Og midt imellem Snorris to hovedgárde lá hans tredie storgárd Stafholt nord for

Hvítá, medens Reykholt lá syd for áen, der krydsedes af en udmærket færge; dertil kom

de gode græsgange ved rideruterne.

Snorris f0rste magtbase var Mýramannagoðorðið, men gradvis overtog han flere af de

nærliggende godord. Denne position má have givet ham et enestáende kendskab til sine

efterhánden talrige þingfararb0nder og i nogen grad ogsá til deres hushold. Har nogen

anden mand i dette store omráde haft samme „hobby" som Snorri, ville de to sikkert

have haft kendskab til hinandens interessefelt. Dengang blev det litterære forum ikke sá

ensidigt som nu holdt inden for skrivestuens trange rammer, og det synes at tinget ved

Þverá má have været ikke mindre velegnet til udveksling af viden og oplysninger.