Gripla

						298                                                       GRIPLA

nye land. Det var i Island at sagnet om Sigurd hjort skulle komme til

at leve videre og blive fortolket - fjernt fra dets ophavssituation i Ha-

deland og Ringerike.

Sagnet som genre kan fremvise kvaliteter som den traditionelle hi-

storieskrivning sjældent besidder. Her kommer sagnets brugere - til-

h0rere og fortællere - langt klarere til orde end i et værk frembragt af

en forfatter; folket sætter sine umiskendelige fingeraftryk pá et sagn.

Islændingene fortolkede sagnet om Sigurd hjort efter deres forudsæt-

ninger, og det blev omformet efter islandske forhold og et islandsk pu-

blikums smag. Den finske forsker Lauri Honko har med baggrund i sit

lands store skat af folkefortællinger fremsat nogle interessante betragt-

ninger over de love, efter hvilke sagnene udvikler sig og overlever.67

Sagnet má udstyres med en livfuld episk klædedragt og besidde en vis

indre logik i sit hændelsesforlob. Folkets stille r0st sætter særlige spor i

vurderinger af moralsk-etisk art, som pá deres side har grund i egen

kultur og tradition. Sáledes bed0mmer i vort specifikke tilfælde islæn-

dingene Haki Hadelands bersærk negativt, i modsætning til det op-

rindelige hjemlige milj0 i Hadeland.

I sagnet fár vi gerne det historiske hændelsesforl0b fremstillet som

et episk drama, og if0lge den islandske folkemindesamler Jón Árna-

son er dette et fremtrædende træk inden for det islandske materiale.68

Sagnet om Sigurd hjort rummer noget typisk islandsk i sin detaljerede

udformning af en fler-episodisk fortælling. De episke love synes at

have bevirket, at vi i dette sagn har fáet en nok sá visualiseret sekvens

af episoder: F0rst en beretning om en ber0mt helt, som 0vede mangen

en dád. I det næste billede er vi vidne til at en anden ber0mt helt blev

endnu st0rre af at fælde den forste. Vi fár fortalt om et kvinderov,

men ogsá om kvindens befrielse.

Generelt skelnes der i sagnene ikke videre skarpt mellem det nor-

male og det „supranormale". Og nár det gælder sagn oprundne fjernt i

67  Se Lauri Honko, 'Metodiska och terminologiska betraktelser', i Tro, sanning,

sagen, a. a.

68  Se indledningen til Jón Árnasons udgave af islandske folkefortællinger. I hans ind-

deling af sagn udg0r de mytiske sagn langt den st0rste gruppe; den handler om for-

bindelsen med den gamle gudeverden, som i sin nye kristne sammenhæng bliver gjort tU

underjordiske væsener. Af disse er alferne den storste enkeltgruppe. Næstefter de myti-

ske sagn udg0r de historiske sagn den talrigste gruppe; men ogsá disse indeholder et

stærkt mytisk element, til trods for at personerne er historiske.