Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Tķmarit Verkfręšingafélags Ķslands

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Tķmarit Verkfręšingafélags Ķslands

						Tím. V.F.I. 1950.
5. hefti
Geofysiske metoder ved varmtvandsprospektering
i Island.
överingenjör  Gunnar  Bödvarsson,  Island.
Erindi þetta er annað þeirra erinda, sem send voru af lslands hálfu á fjórða norræna verkfræðingamótið í Helsing-
fors í júní 1951. 1 eftirfarandi endurprentun hafa stuttar  orðalagsbreytingar  verið  gerðar  á  4  stöðum  í  erindinu.
RESUME.
Denne afhandling behandler metoder og problemer ved pro-
spektering for varmt vand og jorddamp i Island. Först gives
•der en oversigt over geologiske forhold og teorier angáende de
varme kilder; derpá behandles de forskellige prospekterings-
metoders anvendelsee og rækkevidde. Særlig gode resultater
er  blevet  opnáet med  de  elektriske  modstandsmálinger.
1)    INDLEDNING.
I löbet af de sidste 23 ár er der i Island blevet udfört
et ret betydeligt antal varmtvandsboringer. Ialt har man
l>oret omtrent 175 huller pá 36 steder i landet; deres
samlede dybde er nu godt 33.000 meter og deres sam-
lede vandmængde er noget over 600 liter i sekundet.
Vandet strömmer i alle tilfælde ved artesisk tryk og
TDorehullernes middeltemperatur er ca. 87 °C. Det dybeste
borehul i Island er boret i Reykjavík og dets dybde er
770 m.
Fra naturlige kilder og borehul er omtrent 600 liter
i sekundet taget i brug til opvarmning af beboelses-
huse, drivhuse og svömmebassiner. Den varmemængde
som udnyttes fra vandet er lig med et árligt kulforbrug
pa omtrent 70.000 tons, og muliggör derfor en árlig
valutabesparelse pá 20 millioner islandske kroner, d.v.s.
•ca. 5% af landets samlede import. Disse naturlige varmt-
vandsforekomster er derfor af mærkbar betydning for
landets ökonomi.
De förste varmtvandsboringer blev udfört i áret 1928
af Reykjavíks kommunale el-værker under direktör Stein-
grimur Jonssons ledelse og i samarbejde med det mete-
orologiske instituts daværende direktör Thorkell Thor-
kelsson. De blev udfört ved varme kilder som ligger inden-
for Reykjaviks bygrænse, og efter knap to árs arbejde
havde man fáet 15 liter vand i sekundet ved en tempera-
tur af 88°C. Kildernes vandmængde var derimod 10 liter
i sekundet, og man havde sáledes foröget vandmængden
med 50%.
Dette resultat vakte givetvis opsigt og de erfaringer
man fik af dette arbejde dannede grundlaget for den
senere udvikling.
I 1930 oprettede man et fjernvarmeanlæg for omtrent
70 huse i byen ved hjælp af denne vandmændge.
Reykjaviks kommune pábegyndte i áret 1933 boringer
pa kildeomrádet Sudur-Reykir, som ligger i en afstand
af 16 kilometer fra Reykjavik. Pá dette sted fandtes et
antal kilder hvoraf de varmeste havde  en  temperatur
af 82° C. Omregnet til denne temperatur var den sam-
lede vandmængde godt 100 liter i sekundet.
Sidst i trediverne havde man f&et en betydelig vand-
mængde fra borehullerne, og man besluttede derpá at
oprette et fjernvarmeanlæg for Reykjavik. Anlæget blev
taget i brug i slutningen af 1943 med en vandmængde
af ca. 200 liter i sekundet og med en temperatur af
87° C.  Borehullernes dybde  er fra 135  til  721  m.
Boringerne pá Sudur-Reykir blev fortsat indtil 1947
og i de sidste fire ár har Reykjavik varmeanlæg boret
p& kildeomrádet Mosfellsdalur som ligger 3 km nord for
Sudur-Reykir. Varmeanlægets totale vandmængde er nu
400 liter i sekundet (ifölge oplysninger fra direktör Helgi
Sigurdsson i marts 1951). Boliger for godt 35.000 ind-
byggere opvarmes ved hjælp  af dette anlæg.
I árene 1944 og 1945 udförte statens forskningsudvalg
et antal boringer pá forskellige steder i landet. Dette
arbejde blev senere overdraget statens el-væsen, som
har udfört de fleste varmtvandsboringer udenfor Reykja-
vik. Desuden har statens el-væsen og Hafnarfjördur el-
væsen udfört et antal dampboringer i to dampkildefelter
som ligger i nærheden af Reykjavik.
Der er som sagt blevet udfört et betydeligt arbejde
p& dette felt og man venter at de indhöstede erfaringer
vil være til stort gavn for den kommende udvikling.
Indtil de sidste ár er varmtvandsboringerne blevet
udfört uden nævneværdige geofysiske undersögelser. Bo-
ringerne er for en stor del blevet udfört pá kildeomráder
hvor borehullernes placering ikke har forvoldt större
vanskeligheder; man har boret i kildernes nærhed uden
en systematisk geofysisk undersögelse af kildeomr&derne.
Men i det lange löb er denne f remgangsmáde dog util-
fredsstillende. Jordvarmen har nu fáet en sa stor be-
tydning at man givetvis er stærkt interesseret i at fore-
komsterne udnyttes p& den mest ökonomiske og fuld-
stændige m&de, og dette er kun muligt ved hjælp af
dyberegáende  undersögelser.
Eftersom de lettere tilgængelige forekomster i stigen-
de grad er kommet til udnyttelse er interessen ogsá
blevet rettet imod de steder hvor jordvarmens tegn p&
overfladen er mindre tydelige. Det drejer sig her om ste-
der med mere eller mindre lunkne kilder. Her m& man
ved hjælp af systematiske undersögelser bestemme om
man vil risikere dyre boringer.
Ogsá p& de varmtvandsfelter der allerede er kommet
					
Fela smįmyndir
Kįpa 1
Kįpa 1
Kįpa 2
Kįpa 2
Blašsķša 49
Blašsķša 49
Blašsķša 50
Blašsķša 50
Blašsķša 51
Blašsķša 51
Blašsķša 52
Blašsķša 52
Blašsķša 53
Blašsķša 53
Blašsķša 54
Blašsķša 54
Blašsķša 55
Blašsķša 55
Blašsķša 56
Blašsķša 56
Blašsķša 57
Blašsķša 57
Blašsķša 58
Blašsķša 58
Blašsķša 59
Blašsķša 59
Blašsķša 60
Blašsķša 60
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Auglżsingar
Kįpa 3
Kįpa 3
Kįpa 4
Kįpa 4