Gripla

						ÓLAFÍA EINARSDÓTTIR
DRONNING ASLAUG I ISLAND
Fra historie til sagn - en mentalitetshistorisk analyse
1.
Ragnar lodbrog fik ber0mte s0nner med en norsk kvinde, kendt fra
forskelligartede norr0ne kilder. Adskillige islændinge mente at ned-
stamme fra Aslaugs s0nner med kong Ragnar, og der vævedes i Island
myter over sporadiske oplysninger om Lodbrogfamilien i kilderne. De
farverige sagn udviklede sig til en legende om slægten i tiden inden ud-
vandringen til Island. Ragnars og Aslaugs fire s0nner blev alle konger,
hvilket fik store slægtmæssige f0lger for moderskikkelsen. Andetsteds
har jeg fremdraget en parallel hertil, hvor det gjaldt Ragnhild fra Rin-
gerike som moder til Harald hárfager.1 I den sagnhistoriske verden er
vi ikke sjældent vidne til, at der nok sá frit skabes fornemme aner til
en stamfader eller stammoder med fremtrædende efterkommere. Det
interessante ved sagnkomplekset om Lodbrogfamilien er ikke primært
hvorvidt personerne var historiske, men lige sá meget og uafhængigt
heraf, at vi i dette fortællegods præsenteres for islændingenes hold-
ninger og idealer. Den mest islandske skikkelse i familien er dronning
Aslaug, der i h0j grad tegnes efter islændingenes kvindebillede.
Den temmelig sent nedtegnede saga om Ragnar lodbrog foreligger i
Island som fortsættelse af Volsunga saga, og de to sagaer knyttes ude-
lukkende sammen af genealogiske grunde, idet Ragnars anden hustru
Aslaug siges at have været datter af Sigurd Fafnesbane.2 Aslaugs
Se Ólafía Einarsdóttir, 'Sigurd hjort og hans to b0rn i islandske kilder', Gripla VII
(1990), 268-272, 300.
Se Völsunga saga ok Ragnars saga loðbrókar, udg. v. M. Olsen, 1906-08. I Old-
norsk og oldislandsk Lilteratur Historie II, 1923, s. 834-839, pápeger Finnur Jónsson.
7   Grípla