Dúgvan - 01.01.1921, Blaðsíða 1

Dúgvan - 01.01.1921, Blaðsíða 1
 i Nr. I. JANUAR 1921. 28.Aargang. Ædruelighedsloven --o- Der er nu gaaet mere end 12 Aar, siden vi her paa Færøerne fik vor Ædruelighedslov. Lige- som enhver ny Lov, har denne Lov sine store Mangler, der des- værre bliver mere og mere frem- trædende. Ædruelighedsloven har i det store og hele været til overordentlig stor Gavn for vore Øer, men Spørgsmaalet er, om Tiden nu ikke er inde til at tage Skridtet fuldtud og gaa over til en Forbudslovgivning, saaledes at det forbydes at indføre berusende Drikke. At en saadan Lovgivning vil møde Modstand, maa man paa Forhaand være klar over, men der er utvivlsomt for Tiden me- get stærk Stemning for en For- budslovgivning herhjemme. Men kan en Forbudslov gennemføres i Praksis, og vil ikke Overtræ- delserne blive meget hyppige, saaledes at Loven kun har Be- tydning paa Papiret? Som Svar herpaa kan anføres at det er utvivlsomt, at en Forbudslov vil blive overtraadt ganske som en- hver anden Lov. Lige saa længe som der har eksisteret organise- rede Samfund har det f. Eks. været forbudt at stjæle; men til Trods herfor har dog nogle pro mille af Befolkningen overtraadt denne Lovregel og bliver ved dermed. Det har vist sig, at en Forbudslov overtrædes, men det har ogsaa vist sig, at den ikke overtrædes oftere, men snarere sjældnere end andre Love, og det til Trods for, at Forbudstanken er ny, medens Forbud mod f. Eks., at stjæle gennem Aartusender er banket ind i Folkets Bevidsthed. Naar vore Fiskere kommer hjem fra Island, kan man af og til høre haarrejsende Historier om, hvor hyppigt Islænderne overtræder deres Forbudslov. Imidlertid maa man være varsom med at tro altfor blindt paa slige Beretninger. En Islænder, der ikke er organiseret Afholdsmand, udtaler i en Artikel andetsteds i Bladet, at Forbudsloven maa si- siges at have svaret til sin Hen- sigt, og at den islandske Befolk- nings store Flertal er særdeles godt tilfreds med den. — Man hører ofte fremført Udtalelser om, at »Forbud forbyder ikke«; det er ganske sandt, lige saa sandt som at en Kanon ikke gaar af af sig selv. For at faa Kanonen til at gaa af, maa der være en eller flere Mænd bagved den. For at haandhæve en Forbuds- lov, maa der bag den være en energisk og interesseret Myndig- hed, der kommer over alle dem, som begaar Overtrædelser; ellers vil Loven snart kun være en stø- vet Bog, og intet andet. Kaster man et kort Tilbage- blik over Af holdsbevægelsen her paa Færøerne, saa er det tydeligt, at denne Sag stadig har været baaret frem og holdt oppe af Folkets brede Lag. Endnu den Dag i Dag staar det store Flertal af de Mennesker, der har haft Lejlighed til at tilegne sig højere Oplysning, uforstaaende eller endog afvisende overfor Af- holdsbevægelsen. — Det første Forsøg paa at stifte en Afholds- forening herhjemme blev gjort i Aaret 1840, da en fremragende og afholdt thorshavnsk Borger, Lærer Lutzen, stillede sig i Spid- sen for et saadant Arbejde. For- eningen blev stiftet, men dens Levetid var kun kort. I 1874 stiftedes atter en Afholdsfor- ening; denne gik imidlertid kort efter over til at blive en Maade- holdsforening, og som man kunde vente, døde den snart efter af »Maadeholdstæring«. 20. Oktober 1878 stiftedes saa Thorshavns Totalafholdsforening; det Grund- lag, hvorpaa denne Forening byggedes, viste sig at være saa godt, og de Mænd, som i de første og vanskeligste Aar stod som dens Ledere, var saa duelige og udholdende, at Afholdsfor- eningen — den første i Konge- riget Danmark — endnu den Dag udfolder sin Virksomhed med et Medlemsantal af c. 200. Senere har tillige N. I. O. G. T. og »Det blaa Kors« udført et stort Afholdsarbejde. — Det vi- ste sig imidlertid snart, at Af- holdsarbejdet ad Frivillighedens Vej alene udrettede for lidt; derfor begyndte Af holdsfolket allerede i 90erne til Lagtinget at indsende Andragender om en Ædruelighedslov. Og da saa Fær- øernes Lagting vedtog en Ædru- elighedslov, som alle færøske Mænd og Kvinder over 25 Aar fik Ret til at stemme om, viste det sig, at kun 130 stemte imod, medens 3458, eller 29/30 af samt lige Vælgere stemte for Loven, der saaledes maatte siges at være et fuldgyldigt Udtryk for det færøske Folks Vilje. Af holdsfolkenes store Maal har selvfølgelig altid været det, at faa de berusende Drikke fjer- net fra vort Samfund. Det ideelle vilde naturligvis være, om dette kunde naas ad Frivillighe- dens Vej, pg det Arbejde, Af- holdsforeningerne nu i over en Menneskealder har udført, peger i den Retning. Som foran om- talt har det imidlertid vist sig nødvendigt for Af holdsfolket at søge at faa Indflydelse paa Lovgivningsmagten i ædruelig- hedsvenlig Retning. Ædruelig- hedsloven var det første positive Resultat heraf; den havde Til- slutning ikke alene fra Afholds- folk, men fra saa at sige hele den færøske Befolkning. Til Re- visionen i 1912 indsendte Af- holdsforeningerne Forslag til for- skellige Ændringer, men I.agtin- get gik kun ind paa enkelte af disse I 1916 var der atter ind- sendt Forslag, og disse var for saa vidt mere vidtgaaende end i 1912. Der foresloges denne Gang principielt: Naar der fra 500 stemmeberet- tigede fremsættes Forslag om al- mindelig Afstemning angaaende Ind- førselsforbud, skal en saadan Afstem- ning iværksættes inden et nærmere be- stemt Tidsrum. Berettiget til at deltage i Af- stemningen er enhver Kvinde og Mand, som har fyldt 25. Aar. Er */s af samtlige afgivne Stem- mer for Forbud, træder dette i Kraft fra næstfølgende I. Januar. Lagtinget vil i den kommen de ordinære Tingsamling i Som- mer atter faa Ædruelighedsloven til Behandling, og der vil fra de herværende Afholdsorganisatio- ner atter blive indsendt Forslag. Hvad disse kommer til at gaa ud paa, vil man i den nærmeste Fremtid faa Oplysning om. Dr. polit. Matti Helenius Seppalå. —o— Det var et smærteligt Budskab for Nordens Afholdsfolk, at den kendte finske Afholdsforkæmper Matti Helenius Seppdld var af- gaaet ved Døden ombord paa »Frederik VIII« paa Hjemrejsen fra Amerika, hvor han havde deltaget i den internationale Anti- Alkoholkongres i Washington. Ingen Afholdsmand var vel videre og bedre kendt i de nor- diske Lande, ja Verden over, end Matti Helenius Seppiila, hvis vægtige Skrifter er trykt paa mange Sprog, og som har holdt et Utal af Foredrag ved Møder og Kongresser, ikke mindst i Danmark, der næsten var hans andet Fædreland, og ved hvis Universitet han i sin Tid tog Doktorgraden paa en Afhand- ling om Alkohoispørgsmaalet. Denne Afhandling vakte stor Opsigt og fik megen Betydning for Afholdsarbejdets Fremgang i Danmark, hvor man i høj Grad benyttede de udmærkede Vaaben, som denne Bog var ladet saa rigeligt med. En Del af Af- handlingen blev i sin Tid aftrykt i »Dugvan«. Dr. Helenius Seppalå var den selvskrevne Leder af den finske Afholdsbevægelse, og for denne er hans Bortgang et smærteligt Tab. Ved sin Kundskabsfylde og ved sin sociale Position (han var Departementchef i Ministeriet) var han Bevægelsen til uvurdelig Nytte, og det var ogsaa ham, der fik gennemført den finske Forbudslov, som han tit og ofte maatte rykke i Marken for, hver Gang Modstanderne kom frem med en af deres Løgne- historier. Han var ogsaa Finlands Repræsentant ved de nordiske Afholdskongresser, og for den sidste af disse, som fandt Sted i Helsingfors, var han Kongressens Præsident og tog sig som saa- dan bl. a. meget af de danske Deltagere. Ogsaa den kommende nordiske Kongres i København til næste Sommer var han med at forberede, og der maa nu en anden træde i hans Sted. Helenius blev kun 50 Aar, men han kunde vel have levet

x

Dúgvan

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Dúgvan
https://timarit.is/publication/13

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.