Tķmarit.is   | Tķmarit.is |
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Fęrųsk Kirketidende

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Fęrųsk Kirketidende

						Færøsk Kirketidende.

Udgivet af EMIL BRUUN.

i. Aarg.

Oktober 1890.

Nr. i.

Til Læserne!

For halvandet Aar siden knælede der

for Frue Kirkes prægtige Alter i Kjøben-

havn en Skare unge Mænd, som havde

endt deres Beredelsestid, og som nu af

Sjællands Biskop indviedes til Præste-

gjerningen. De skulde alle bringe det

samme glade Budskab ud i Verden, men

til højst forskjellige Steder: Nogle skulde

blive i Danmark, en skulde til Grønlands

Is, en til Vestindiens glødende Egne, og

to skulde bringe Naadens Evangelium til

Færøernes fromme Fiskere, som det blev

sagt. Det Ord, hvormed den gamle Biskop

sendte os ud, hver til sin Del af Verden,

det var dette: »Gud vil, og Du skal!«

Det vaj visselig et godt Ord at faa med

til Ledestjærne paa Livets Veje, et Ord,

der passede til os alle, hvor forskjellig vor

Gjerning end maatte blive, thi der ligger

i dette Ord baade en mægtig Trøst og en

ubetvingelig Kraft. — Naar jeg nu i Dag

udsender over Færøerne det første Nummer

af dette Blad, da ved jeg vel, at der er megen

Grund til at ængstes derved; ikke blot

dette, at jeg spørger mig selv: Har Du

Midler til at føre denne Sag igjennem?

Thi er det Herrens Værk, da skaffer han

nok Midlerne dertil, han er jo dog baade

timelig og aandelig al Rigdoms Kilde.

Men jeg ængstes langt mere over, at jeg

nødes til at spørge mig selv: Har Du

Kræfter og Evner til at føre en saadan

Sag igjennem ? Jeg ved det ikke! Men

jeg tror, det er Guds Vilje, at ogsaa I her-

oppe skulle faa, hvad andre Folkeslag allerede

i lang Tid have høstet saa rig Velsignelse

af, et Blad, der ikke sysler med denne

Verdens Ting, men som vil bringe Jer Nyt

fra Guds Rige — og er det Guds Vilje,

da har jeg ikke Lov at sige med Moses:

»Herre, send hvem Du ellers vil; jeg for-

staar   ikke  at  tale!«     Da   gjælder   det at

huske: »Gud vil, og Du skal!« Derfor

lægges der i Dag Haand paa Ploven, i

Jesu Navn begynder jeg denne lille Gjer-

ning i Haabet om, at Velsignelse vil følge

den; i et Aar agter jeg foreløbig at prøve,

hvorvidt det kan lykkes, og lykkes det

ikke, da slutter jeg i Ydmyghed, hvad der

blev begyndt i Haab, vidende det, at det

saa ikke var givet mig at kunne føre denne

Sag til Ende. Hvordan det saa end gaar,

maa vi her som altid sige: »Guds Vilje

ske!    Guds Vilje er altid den største!«

E. B.

Præken paa 12te Søndag efter Trinitatis.

»Alverden nu burde sig fryde,

Med Salmer mangfoldig udbryde;

Men mangen har aldrig fornummen,

at Rosen i Verden er kommen.«

Ja, Herre Jesus, vi ved det, at mangen

aldrig har fornummen Din Fødselsglæde:

ikke blot de, som maatte gaa bort fra

denne Jord i Forventningens Tider, før

Tidens Fylde oprandt, ikke blot de heller,

der ved vor Sløvhed endnu maa sidde i

Hedenskabets Mulm og Mørke, men ogsaa

mange af os, der smykke os med Kristen-

navnet, have i Virkeligheden »aldrig for-

nummen, at Rosen i Verden er kommen!«

Nu er det da vor Bøn til Dig, Herre

Frelser, at Du ret vil lade os føle Kristen-

troens hellige Glæde i vore Hjærter, væk

os af Søvne, Herre, og lad Dit mægtige

Effata lyde over os!    Amen!

Evangelium (Nye Texter): Matth. 12, 31—42.

Vi have sikkert alle prøvet, hvad det

vil sige, naar vi ligge i den dybeste Søvn

og saa blive vækkede; vi kjende alle,

hvorledes man saa kan fare op og synes,

man nu maa op til Dagens Arbejde, og

saa  kan   man   dog et Øjeblik efter synke

&>

o^K KMTS B6fc^

TC

"*k

<V

					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4