Tķmarit.is
Leita | Titlar | Greinar | Um vefinn | Algengar spurningar |
skrį inn | Íslenska | Føroyskt | Kalaallisut | Dansk | English |

Atuagagdliutit

PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |
Skoša ķ nżjum glugga:
PDF  | HQ_PDF  | JPG  | TXT  |


Ašlaga hęš


Vafrinn žinn styšur ekki PDF skjöl
Smelltu hér til aš skoša blašsķšuna sem JPG
Atuagagdliutit

						'ésQ'CS ^"^éSCft
lltOTll
GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat
SAMLENUMER
Nr. 24 - 25 1958 og nr. 1  1959
Til læserne
Med skibet „Hans Hedtoft" hjemsendes fra Godthåb en række
af Atuagagdliutit/Grønlandsposten"s numre fra slutningen af 1958
og begyndelsen af 1959 til abonnenter i Danmark. Det drejede sig
om mange hundreder eksemplarer, som ikke kan erstattes, da bla-
det trykkes med mindst mulig margin m. h. f. oplagsstørrelsen.
Redaktionen har af hensyn til læserne i Danmark besluttet at fore-
tage et genoptryk af de tabte numres væsentligere artikler og
navnlig læserindlæg. Man har anset det for kostbart af genoptrykke
de tabte numre i fuldt omfang og på begge sprog i betragtning
af, at udsendelse har fundet sted normali i selve Grønland.
Vi beder læserne vise forståelse for dette forhold og også for
det „spareudseende", som nærværende „samlenumer" har fået.
Med  venlig  hilsen
REDAKTIONEN  AF  A/G.
Ungdommen har ordet:
SÅDAN SER JEG PÅ UDVIKLINGEN
Særlig med henblik på skoleundervisningen
Nr. 24 . 1958
UDSTEDSBESTYREREN GÅR FORAN I BEKÆMPELSEN AF SPIRITUS
Hannibal Fencker, SarKaK, har meldt sig ind i Blå Kors. — Det over-
drevne spiritusforbrug eksisterer ikke længere.
Det er overordentlig vigtigt at lære
den grønlandske befolkning, at der
virkelig er forbundet et problem med
spiritus'en. Først og fremmest skal der
oplysning til, og det gælder overalt i
Grønland. Men på de små steder er
det efter min mening nok så vigtigt,
at lederne går i spidsen ¦— altså i
handling viser, hvad man i tale til-
råder. Jeg har draget konsekvensen af
dette syn på sagen. Jeg har meldt mig
ind i Blå Kors.
Ordene er Hannibal Fenckers, ud-
stedsbestyrer i SarKaK, der tæller 238
sjæle. Fencker har snart 20 år på ba-
gen som leder af det lille udsted, hvis
befolkning overvejende er fangere. —
Han kender disse mennesker, og han
holder af dem. Med begejstring for-
tæller han om deres liv, som han de-
ler, fortæller om deres arbejde, som
han betegner som verdens hårdeste,
om deres venlighed, deres omgænge-
lighed. Hannibal Fencker elsker disse
mennesker, og han elsker at leve sam-
men med dem.
Meget drikkeri tidligere
Jeg har ikke altid været afholds-
mand, forsætter den kendte udsteds-
bestyrer. Først for godt et års tid si-
den meldte jeg mig ind i Blå Kors,
der blev startet den 16. marts 1957 af
nogle unge mennesker. Jeg gjorde det,
fordi drikkeriet havde taget overhånd.
Der blev drukket for meget. Naturlig-
vis gør man sig sine overvejelser, in-
den man tager et sådant skridt, for-
stået derhen, om det kan nytte. Men
i dag er jeg glad for dette valg. Fre-
den og roen er kommet tilbage til Sar-
KaK.
—  Er samtlige beboere medlemmer?
—  Nej, det er de ikke, men det smit-
ter. Såvidt jeg erindrer, er der i øje-
blikket 36 medlemmer af foreningen,
og disse 36 menneskers holdning til
spiritus'en sætter sit præg. En helt an-
den ting er, at Blå Kors i SarKaK er en
levende forening. Der sker noget.
Aftenskole og kajakundervisning
Og Hannibal Fencker fortæller om
aftenskolearbejdet, om de arrange-
menter, man træffer for på een gang
at underholde og belære. Disse an-
strengelser bærer frugt. Spiritus'en er
kommet i anden række.
Fencker oplyser iøvrigt, at man fra
1959 indfører kajakundervisning på
stedet. I de senere år er frygten for, at
de unge ikke i tide skal tilegne sig
fangernes færdigheder vokset — det
landsomfattende grønlandske problem:
den sekundære arbejdskrafts distan-
cering af den primære eksisterer også
i SarKaK, hvor man har adgang til selv
at bryde kul til indhandling, og hvor
kulbruddet i K'utdligssat lokker — og
denne frygt har altså givet sig ud-
slag i en kommende undervisning i
fangerfaget.
Stands maltudhandlingen
Er SarKaK end et eksempel på, at af-
holdsforeningerne kan have enorm be-
tydning for bekæmpelse af overdreven
drikkeri, så er disse foreningers ind-
flydelse langs kysten langtfra til-
strækkelig, især i de større byer. Her
vil værdien af personlig medvirken fra
lederes side være minimal. Dette er-
kender Hannibal Fencker. Der må me-
re til ,siger han.
— Det bedste, man kan gøre, er at
standse maltudhandlingen. Spiritus'en
gør mest fortræd på de små steder,
hvor der brygges i hjemmene. Jeg fø-
ler mig overbevist om, at såfremt
hjemmebrygning bliver forbudt, vil
meget være vundet. Blot skal man
sørge for, at der i stedet er tilstræk-
kelige mængder af alkoholfrie drikke
aka.
Godthåb Seminariums elevblad
„K'arssoK" har bedt nogle af sine læ-
sere blandt eleverne om at besvare
ovenstående overskrift. Vi tillader os
at gengive de to første indlæg.
Niels Svendsen, 4 real:
„I lighed med den udvikling, der er
sket siden 1950 på alle områder, er der
gjort store forbedringer indenfor sko-
leundervisningen. — Forbedringen er
blevet følelig på mange områder, men
den er ikke fri for skønhedspletter".
Den vigtigste „skønhedsplet" er for-
skellen mellem undervisningen i byer
og udsteder. Da man påbegyndte for-
bedret, børneskoleundervisning, fik
byerne gode lærerkræfter. Skolerne og
undervisningsmaterialet fik en gen-
nemgribende forbedring; men vi må
huske på, at vi helst skulle undgå alt
for stor uensartet skoleundervisning.
Hvis vi ikke gør det, vil oplysningsar-
bejdet i vort land blive ensidigt. Dette
er ganske vist ikke mærkeligt, da sko-
lebørnene i byerne er flere end i de
enkelte små pladser, men glemmes må
det ikke, at der findes mange små ud-
stedsbørn, som ønsker at opnå de
samme resultater som børnene i byer-
ne, ønsker at lære noget og hvor man
kræver det samme hos dem, hvis de
skal opnå noget. Hvor ringere de små
udstedsbeboeres skolegang er, kan
man allerede mærke på flere måder,
f. eks. i deres som regel ringere kund-
skaber i dansk og ved deres besvær
med at følge med, når de kommer til
højere skoler.
Ungdomsundervisningen er upåkla-
gelig. I dag har vi nået nøjagtig sam-
me muligheder som i de danske sko-
ler. Alle skal vi være taknemlige for
dette, da vort land, som ellers mangler
arbejdskraft, derved har fået en kom-
mende arbejdskraft, og dette er mange
nuværende elevers mål. Dog har ikke
alle dette mål, og dette gør sig gæl-
dende hos kvinderne. — Ikke få kvin-
der bliver gift efter endt læretid og
glemmer formålet med deres skole-
gang, forlader deres stillinger og øn-
sker ikke længere at deltage i arbej-
det i deres land. Hvis man skal gøre
sådan, så må man lade være med at gå
i højere skoler, for man tager blot en
andens plads, der ønsker at virke for
sit eget land.
Udviklingen i undervisningen i vort
(Fortsættes næste side)
FÅR GRØNLAND ET FRILANDS-
MUSEUM  I  RITENBENCK!
Kun 17 mennesker tilbage på bo-
pladsen,  der nedlægges til  foråret
Det tynder ud i befolkningen i Ri-
tenbenck. I 1955 boede der 447 menne-
sker. I dag bor der 17, hvoraf de 6 er
børn; 3 er skolepligtige. Man regner
med at nedlægge den tidligere koloni,
senere udsted og nu boplads til for-
året.
14 mennesker skal efter planen væ-
re flyttet til Jakobshavn inden jul, og
de flytter ind i to huse, der nylig er
gjort klar.
Man mener ikke, at der bliver tale
om nogen flytning af husene i Riten-
benck, ejheller om nedrivning. — Det
hele får antagelig lov at blive stående,
da det anses for den billigste udvej.
Kræfter er dog i gang med eventuelt
at redde den tidligere kolonibestyrer-
bolig og indrette den som frilandsmu-
seum. Bygningen egner sig fortræffe-
ligt hertil. Huset, der er udført i pom-
mersk fyr, er antagelig rejst omkring
1800-tallet og er den sidst bevarede
kolonibestyrerbolig med sammenbyg-
get butik og lager.                      aka.
KULBRUDDET I K'UTDLIGSSAT SÆTTER REKORD I 1958
Man regner med af nå op på en produktion af godt 28.000 tons
Som bekendt undergik ledelsen af
kulbruddet i K'utdligssat en ændring
i efteråret i fjor. Dobbeltstillingen
driftsbestyrer-mineleder blev erstat-
tet af een driftsbestyrer med tre che-
fer for afdelingerne mine, værksted
og byggeri. Denne ændring har be-
virket, at hver enkelt i hidtil ukendt
grad har kunnet fordybe sig i hvert
sit felt, og man tager næppe fejl i sine
betragtninger, når denne decentralise-
ring i det ledende arbejde har med-
virket til en brydning af kul i indevæ-
rende år, der slår alle hidtidige rekor.-
der. I midten af november var man
nået op på 25.000 tons, og man kunne
skønsmæssigt anslå at passere de
28.000 inden årets udgang.
Flere fronter
Man har ikke sat flere arbejdere ind
i kulbrydningen, men effektiviteten
er forøget. I modsætning til tidligere,
hvor det kun lykkedes at bestræbe sig
for at bryde på reservefronter paral-
lelt med arbejdet ,på hovedfronten
(det egentlige produktionssted), er det
i dag en realitet.
Arbejdet på reservefronter er vig-
tigt. Såfremt man på hovedfronten
pludselig må indstille brydningen, for-
anlediget af geologiske forskydninger
(sammenbrud etc), vil produktionen
naturligvis gå i stå, hvis der ikke med
det samme kan sættes ind på reser-
verne.
Døgnet rundt
De godt og vel 28.000 tons er brudt
af en arbejdssstyrke på 145 mand, der
arbejder i treholds-skift. Den største
styrke er på hvert hold koncentreret
ved hovedfronten, og der brydes i dag,
efter udtalelser på stedet at dømme,
overordentlig fine kul, ca. 550 tons om
ugen. Udover de 145 mand beskæftiger
kulbruddet i vintersæsonen 80 mand
til henholdsvis maskin- og bygnings-
tjeneste; om sommeren nogle flere til
udskibning m. m.
Kul nok
Er der kul fremover? Ja, svarer
driftsbestyrer Wildt og henviser til
ministeriets kulkonsulent, englænde-
ren dr. Dinsdale, der tør indestå for,
at der er kul nok de første 25 år, ikke
med en årlig produktion på 28.000 tons
men med 40.000 tons! Det er, hvad der
i øjeblikket kan siges med bestemthed
— måske er der mængder af uanede
resourcer. De lyser fremtidsudsigter
vil dog næppe komme til at betyde en
væsentlig udvidelse af arbejdsstyrken,
uagtet en årlig produktion på 40.000
tons. Der vil, efter driftsbestyrerens
opfattelse, i så fald blive tale om en
mine-arbejdsstyrke på  180-190 mand.
aka.
					
Fela smįmyndir
Blašsķša 1
Blašsķša 1
Blašsķša 2
Blašsķša 2
Blašsķša 3
Blašsķša 3
Blašsķša 4
Blašsķša 4
Blašsķša 5
Blašsķša 5
Blašsķša 6
Blašsķša 6
Blašsķša 7
Blašsķša 7
Blašsķša 8
Blašsķša 8
Blašsķša 9
Blašsķša 9
Blašsķša 10
Blašsķša 10
Blašsķša 11
Blašsķša 11
Blašsķša 12
Blašsķša 12
Blašsķša 13
Blašsķša 13
Blašsķša 14
Blašsķša 14
Blašsķša 15
Blašsķša 15
Blašsķša 16
Blašsķša 16