1. árg. 1852, 3. nummar, 23-24

bekvemme sig til, at sætte Kuglen og derved deres Penge i en saadan rullende Bevægelse, kunne dog ikke dy sig for at drage henirnod Banen og med Glæde eller Sorg

1. Aarg., 1. nummar, Blaðsíða 2

Menneskeliv henglide i aandelig For- stand: Vi sove Sjælens trygge Søvn, indtil Herren en Dag vækker os, og en saadan Vækkelse kan komme til os baade ved Glæde og Sorg

1. Aarg., 3. nummar, Blaðsíða 1

saa- ledes have visselig flere blandt os med Sorg i Hjærtet i disse Tider spurgt vor Herre ved denne elskelige og haabefulde Ynglings Sygdom og Bortgang.

1. Aarg., 3. nummar, Blaðsíða 2

Disse Hjærter blive nu smertelig saarede, og vi bede vor Herre om at være hos dem med sin Trøst, at styrke dem og hjælpe dem at finde sig til rette i deres Sorg

1. Aarg., 4. nummar, Blaðsíða 2

Det er ikke underligt, om den sorg- fulde længes efter Trøst, den syge efter Helbredelse, den virkelystne efter Arbejde, og at vi alle med disse vore Længsler

1. Aarg., 4. nummar, Blaðsíða 3

Han ved, hvor lidt der skal til, for at Sorg og Kummer skal vælte ind paa os; men alt dette, som vi ængstes for og som virkelig er af det onde, tager han her

1. Aarg., 4. nummar, Blaðsíða 4

Vi vide, at Gud i al sin Kjærlighed har villet, at ogsaa det, der har voldt os Sorg, som maaske har lokket Taarerne frem i vort Øje, at vi ogsaa ved Tanken paa

1. Aarg., 7. nummar, Blaðsíða 2

kunde Fædrenes Fromhed være saa stærk en Borg, Vagt mod Verdens Tomhed mod Ang’rens bitre Sorg, Men skulde det ske derude, at de paa det vilde Hav paa den

1. Aarg., 8. nummar, Blaðsíða 2

søger de ydmyge Steder, I Støvet for Frelseren græder, Saa faa vi vor Jesum i Tale; Thi Roserne voxe i Dale.« At kunne udtale sin Synd, sin Sorg for Herren,

1. Aarg., 10. nummar, Blaðsíða 3

Det er et velsignet Ord at slutte med, thi det viser os, at hører der først Anger og Sorg, og dernæst Vilje- fasthed til at finde Frelseren, saa er der ogsaa