2. Aarg. 1895, 1. nummar, Blaðsíða 1

Om det nye Aar vil blive et godt eller daarligt Aar, om det vil bringe os Med- gang eller Modgang, Glæde eller Sorg, ligger endnu skjult for os.

2. Aarg. 1895, 4. nummar, Blaðsíða 1

bedrøvede han sin gamle Bedstemoder dybt ved et vildt Drikkegilde, som han holdt sammen med nogle jævnaldrende højtstaaende Ven- ner: men ved Synet af den Sorg

2. Aarg. 1895, 5. nummar, Blaðsíða 3

Hans Kone døde — og det var vist af Sorg, Børnene gik det galt med. Alle offentlige Bestillinger maatte han jo sige sig fra, kan De nok begribe.

5. Aarg., 1. nummar, Blaðsíða 2

At han dogikke med Sorg og Skam maatte vende sig fra os!

5. Aarg., 1. nummar, Blaðsíða 3

Til sidst betroede de ham al deres Sorg, Det var netop det, som han vilde. Saa sender han os i Dag den Hilsen, at vi skulle gøre lige saa!

2. Aarg. 1895, 7. nummar, Blaðsíða 2

er bortdunstet, at Fred og- Endrægtighed ere bievne fremmede, hvorimod Suk og Sorg ere bievne stadige Gæster, og Nød og Ruin staa for Døren.

5. Aarg., 2. nummar, Blaðsíða 1

andre mere Kom og andet maa købe til at fortære og mindre af mit Kald, Gaarder og Hus kan erhverve til at betale.« Af Stifbørnene forvoldtes der ham megen Sorg

5. Aarg., 2. nummar, Blaðsíða 2

For al den Sorg og Fortrædelighed, der foraarsagedes I.ucas Debes, søgte han Fred i sin Præste- og Skolegerning og i Undersøgelsen af det for ham fremmede i

2. Aarg. 1895, 8. nummar, Blaðsíða 3

Anacharsis fra Seythien, hen- regnet blandt de 7 vise, har sagt: Vin bringer for Lyset tre Druer; den første af Glæde, den anden af Drukkenskab, den tredje af Sorg

2. Aarg. 1895, 9. nummar, Blaðsíða 2

Men Moderen saa ikke Enden; Sorg lagde hende i Graven. Det er jo ikke sagt, at det altid maa gaa saa galt, men saa galt kan det gaa. (»A.-B.«)