2. Árg., 5. nummar, Blaðsíða 4

og græd sam- men, men i den Stund lagdes Grunden til en dyb og varig P'orstaaelse mellem Fa- der og Barn. »EIlen laa paa Knæ inde i Kamret og bar sin egen Sorg

2. Árg., 6. nummar, Blaðsíða 1

Fjende, den, der river Hjærtets bed- ste Baand i Stykker, den, der ubarmhjær- tig knækker et Menneskes Forhaabninger, den, der bringer Mennesker den bitre Sorg

2. Árg., 6. nummar, Blaðsíða 2

IVIed Sorg og Skam ser vi Ældre paa en stor Del af den opvoksende S!ægt.

2. Árg., 6. nummar, Blaðsíða 3

3 maa volđe hende Sorg og Skam. En van- æret Kvindes Vej er tornefuld. Mange smaa Naalestik vil l.ivet bringe hende.

3. Árg., 4. nummar, Blaðsíða 26

Fólkið í Føroyum livdi altíð í ótta fyri hesum illgerðarmonnum, og tað var ikki løgið, tí ofta hevði staðist sorg og neyð av teirra atvoldum.

3. Árg., 5. nummar, Blaðsíða 33

slolck tú sorg við gleði! Iva halt tú osum frá! sælu tína lat os sjá, sum á andan treysta! kenna dygt, at utan teg tómt er alt á heimsins veg!

3. Árg., 5. nummar, Blaðsíða 39

Tá ið hann var varur við hetta, slepti hann knívinum, og barmtir hansara fyltist av 1 sorg og tungum troga, og systir hansara, sutn grunaði vanlukkuna, fleyt

2. Árg., 9. nummar, Blaðsíða 1

ligesom en gammel Bedstemor, der ser paa os med sine kær- lige, duggede Øjne, med Glæde, naar vi er glade, med Medlidenhed, naar vi er be- drøveđe, og med Sorg

3. Árg., 7. nummar, Blaðsíða 52

Sig mær tað, so at eg kann upp- fylla ynski tíni.« Perisada kongsdóttir var ógviliga I glað yvir at hoyra hesi orð; tó mitt í gleðini hevði hon ta sorg, at hon

2. Árg., 11. nummar, Blaðsíða 3

— Den- gang vor lille Søn var død, • sørgede din Moder og jeg begge, men hendes Sorg varede 'længere end min, og jeg blev træt af altiđ at se hende græde.