Grønlandsposten - 01.05.1942, Qupperneq 1

TIL „GRØN LAN I)SPOSTEN“S LÆSERE.
Det grønlandske foraar er paa vej og vil
snart hurtigt rykke nordover og aabne Nord-
grønlands havne for de skibe og skonnerter, der
igen skal bringe de nordlige kolonier i nærme-
re forbindelse med omverdenen, bringe nye for-
syninger og indtryk derop og ogsaa bringe os
hernede lidt af vinterens mangfoldige overskud
af impulser og ideer, der er blevet til i de lange
vinternætter og uforstyrret udefra har kunnet
tage form og modnes.
Den 17. april er »Fylla« gaaet sydover fra
Egedesminde, og hermed er forbindelsen mellem
Nord- og Sydgrønland atter genoprettet, og
»Grønlandsposten« kan sendes nordpaa. Her-
med er tiden da inde for os til at henvende et
par ord til læserne, saavel i nord som syd; thi
lad det blive sagt straks, »Grønlandsposten« er
blevet til for alle danske i hele Grønland, og
det skal ikke være et blad for Godthaab eller
Sydgrønland alene, men lige saa meget, og om
muligt endnu mere, for danske i Nord- og Øst-
grønland.
Det er vel i sig selv indlysende, at et saa-
dant blad maa udkomme paa det sted, hvor for-
bindelsen udadtil og indadtil er den bedst mu-
lige, hvor alle traadene lettest samles og først
og fremmest, hvor det er teknisk muligt; og det
maa, især under de nuværende forhold, være
Godthaab. Men det er ude omkring ved de fjer-
neste udsteder og kolonier, at bladet skulde ha-
ve sin største mission, selv om det naar senest
derhen. Det er jo tit saadan, at de fjernestboendes
ytringer børes senest og derfor vanskeligere naar
at gøre sig gældende, selv om de har lige saa
fuldt krav paa opmærksomhed som alle andre.
Da bladet blev til i en tid, hvor forbindelsen
med andre kolonier var sparsom, har det ikke
kunnet undgaas, at artiklerne i de første numre
væsentligt er skrevet her i Godthaab, selv om
vi har søgt kun at bringe emner frem, der har
almen interesse. Desuden er det vel ogsaa ri-
meligt, at man ude omkring gerne vil se bladet,
før man griber til pennen.
»Grønlandsposten« skrives ikke til læserne,
men skulde helst skrives af læserne selv og give
plads for emner og tanker, der har bud til alle
danske i Grønland, ikke alene under de forskel-
lige institutioner, men ogsaa under en videre
horisont. Maaske har vi danske i for høj grad
lært vore medmennesker i Grønland at være
modtagende i højere grad end at være medydende
i samfundets opbygning. I det lange løb naas
herved aldrig noget godt. Men forhaabentligt er
vi ikke derved selv kommet ind i et stillestaaende
vaneliv: det vilde daarligt ligne den danske mand
eller kvinde. Yi vil alle være med, hvor det
gælder om at løfte, virke og skabe noget nyt
vel at mærke, hvor det nye er et skridt fremad