Grønlandsposten - 01.05.1942, Síða 5

Nr. 4
GRØNLANDSPOSTEN
41
Anmeldelse.
Karl Heilmann: Fangeren Såmo og hans
Bopladsfæller.
Den faatallige grønlandske Skønlitteratur har
faaet en Tilvækst i Aar, idet Pastor Karl Heil-
manns Roman med den ovenslaaende Titel er
udkommet, udgivet af Sydgrønlands Landskasse.
Forfatteren har tilegnet den nordgrønlandske
Fangerstand sin Debutroman.
Bogens Milieu er snævert, idet det er be-
grænset til et lille, ensomtbeliggende Udsted med
dets Beboere og disses Liv Vinter og Sommer
i Livets allehaande Tilskikkelser. Stedet er nord-
grønlandsk, men Livet, saadan som det er skild-
ret, er ægte eskimoisk-grønlandsk.
Vi møder de »sædvanlige« Mennesker: Ud-
stedsbestyreren og Kateketen (hvis indbyrdes
Venskab er betegnet som noget ret ualmindeligt),
Fangere, stoute og erfarne, de yngre, fremad-
stræbende og derfor mere aggressive, og ende-
lig de mindre heldige. Typerne findes der og-
saa: Den alderdomsunderstøttelsesnydende, hu-
mørfyldte Alut, som benytter hver Lejlighed til
at divertere med gamle Minder, den fornuftige
Kommuneraadsmand Måkorse, Spasmageren Ijå-
nak, det sorte Faar Atut, den tykke Jordemoder,
som har hjulpet alle under 25 Aar til at se Ver-
dens Lys, og endelig den unge Såmo, Udstedets
førende Fanger, Stedets Foregangsmand.
Vi har Tilbøjelighed til at betragte Livet
uden for Kolonierne som en stor Kedsommelig-
hed, der ikke er til at udholde; det er det langt-
fra for dem, der selv bor paa en Boplads. Livet
er jo egentlig rigt, da det er selve Arbejdet, der
er Drivkraften. Mændene er paa Fangst fra tid-
lig Morgen til langt hen paa Eftermiddagen; ef-
ter Dagens Hovedmaaltid gaar de ud for at for-
tælle Oplevelser fra i Dag. Saa skal Fangstred-
skaberne efterses, saa tidlig i Seng for at kunne
vaagne op tidlig næste Morgen. Kvinderne har
en lang, anstrengende Arbejdsdag, de keder sig
ikke saa meget som de moderne Kvinder. I
daarligt Vejr sysler man med forskelligt Arbejde
og har mere Lejlighed til at betro hinanden sine
Tanker og tale indbyrdes om de stedlige Pro-
blemer. Det skiftende Vejr under alle Aarstider
giver i sig selv en Afveksling; forskellig Mad faar
man efter de forskellige Aarstider; En Dag fanges
der Remmesæl, en anden Dag Netsider, igen en
anden Dag en Bjørn og saa videre i den Dur;
alt betyder Afveksling. Det minder mig om en
Historie om en ældre dansk Udstedsbestyrer,
der efter langt Ophold i Grønland var paa
Permission i Danmark; han kedede sig guds-
jammerligt i København, da der aldrig skete
noget. Men i Grønland, paa hans Udsted, sker
der noget hver Dag: En Dag fik Jens en Sæl,
næste Dag Tobias 5 Ederfugle o. s. v.
Som større Begivenheder skildres Skonner-
tens Ankomst, paa hvilken Dag alle arbejder
som lejede, selv gamle Alut er Dørvogter ved
Pakhuset med den Opgave at jage Hundene væk,
Filmsekspeditionens Besøg, der er saa usædvan-
ligt, at det giver Fortællestof til hele Vinteren.
Den religiøstprægede Højtidelighed ved Præstens
Besøg skildres ogsaa som Fællestræk for de en-
somtbeliggende Udsteder og Bopladser.
Livet er dog ikke Solskin alene. Der kom-
mer haard Tid med daarligt Vejr og Misfangst,
saa særligt de, der har været for optimistiske
med Hensyn til Vinteren, maa sulte, Hundene
ikke mindst. I saadanne Tider har Udstedsbe-
styreren ikke nogen misundelsesværdig Stilling.
Grundtonen i Bogen er Skildringen af Fan-
gernes Syn paa Fredningsbestemmelser, hvilket
giver Bogen Karakter af en Tendensroman. Nu
er praktisk talt alle Fangstdyr (med Undtagelse
af Sæler) underkastet Fredningsbestemmelser,
og for en ung, fangstbegejstret og ihærdig Fan-
ger som Såmo kan disse virke som en Hindring
for Fangerens frie Liv, som alle »rigtige« Fan-
gere regner for deres kosteligste Eje. De ældre
Fangeres satte Natur og medfødte Autoritetstro
kan til Tider finde paa en acceptabel Forklaring
paa Bestemmelsernes Nødvendighed; men Bo-
gens Forfatter har Ret, naar han betragter Fred-
ningsbestemmelser som et stadigt Problem for
Fangerne, særligt paa de mindre Steder.
Saadan er Livet paa et afsidesliggende Ud-
sted, hvor det lille Samfund endnu er uberørt
af Civilisationens Omvæltning. Det er et lykke-
ligt Samfund, hvor alle deler hinandens mate-
rielle Goder, Lykke som Ulykke, og hvor den
skadelige, overdrevne Ølnydelse ikke finder Sted.
Det er desværre ikke det egentlige Billede af
vor Tids Grønland.