Grønlandsposten - 01.05.1942, Qupperneq 6

Grønlandsposten - 01.05.1942, Qupperneq 6
42 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 4 Bogen er ægte grønlandsk; og derfor tror jeg ikke, at den vil taale en Oversættelse til Dansk. De Skildringer, som er typisk eskimoisk- grønlandske, vilde efter min Mening være for fremmede og derfor være uden Interesse for dem, der ikke kender det egenartede Samfundsliv af Selvsyn. Bogen skal læses paa Grønlandsk; For- fatterens mesterlige Fortælleevne og den magt- fulde Benyttelse af det grønlandske Sprogs Ud- tryksformer giver Bogen en stor Værdi og giver Forfatteren en stor Plads i den grønlandske Hjemstavnslitteratur. Fr. Nielsen. Grønlands Radio — Godthaab. Fra vor korrespondent i Egedesminde har vi modtaget følgende forespørgsel: »Er der ingen mulighed for, at Godthaab Radio kan blive bedre? Nu kan den ikke høres mere her, og det er meget faa, der virkeligt har hørt den siden 21. februar. Der var en temmelig lang periode, hvor mellembølgen var »død«, men da den kom igen, var Godthaab stadig meget daarlig,’ og, som sagt, nu høres den ikke mere. Maaske er lyttefor- holdene ikke særlig gode ved Egedesminde. Bølgelængden er udmærket, det er blot styrke, der mangler. Om sommeren vil det sikkert aldrig lykkes at betjene Nordgrønland, med mindre det er en kortbølgesender, men det bliver der vel ikke tale om under de nuværende omstændig- heder, hvor det maaske kan være svært nok at faa andre vigtigere ting til Grønland. Jens Fynbo«. Vi har forelagt ovenstaaende forespørgsel for telegrafbestyrer Th. Wodschow, der velvilligt har tilstillet os følgende udtalelse: »Godthaab Radio’s nye sender er paa 1 kw., og da vi til dagligt kører med fuld energi, er der, hvad styrken angaar, ingen haab om, at den kan blive kraftigere. Jeg har i dag (28. april) forespurgt Godhavn om, hvorledes stationen høres der og faaet til svar, at Godthaab Radio som regel er ren og kraftig og under de daarligsle modtagerforhold forstaaelig. Det er derfor mu- ligt, at Egedesmindes beliggenhed er mindre heldig for Godthaabs nuværende radiofonibølge. Forøvrigt kan man ikke forvente, at en een-kilo- watt sender skal kunne dække hele Grønland — og da særlig ikke i sommertiden, hvor mellem- og langbølger gaar mindre godt igennem. Til sammenligning skal anføres, at der for at dække det danske radiofoniomraade tilfredsstillende sen- des med en energi af 50 kw., og at Islands ra- diofonisender er paa 60 kw. Det er muligt, at en kortbølgesender bedre vil kunne dække Grønland end den nuværende mellembølgesender. Godthaab Radio’s nye kort- bølgesender, der ligeledes er paa 1 kw., og som nu bruges til Amerika-trafikken, er udstyret med radiofoni, og saa snart det kan lade sig gøre, skal der blive afholdt kori bølgeforsøg for om muligt at finde en passende bølge. Th. Wodschow«. Fra Kystsejladsen. Skonnertforbindelsen med Nordgrønland er genoprettet. Om aftenen den 26. april ankom M/Sk »Fylla« til Godthaab fra Egedesminde, hvorfra den var afsejlet 17. april. M/Sk »Sigrid«, M/Sk »Søkongen« og M/GI »Nordlyset« har siden 25. marts udført sandtogt- ning ved Ivigtut. »Nordlyset« dog kun til 17. april, hvorefter den har udført to rejser mellem Ivigtut og Frederikshaab og en rejse mellem Ivigtut og Godthaab. »Søkongen« forlod 25. april Ivigtut for Julianehaab. M/GI »Narhvalen« har mellem 26. marts og 15. april foretaget tre rejser mellem Sukkertop- pen og Godthaab, hvorefter den har togtet i Sukkertoppen-distrikt. M/GI »Hvalrossen« har mellem 27. marts og 4. april foretaget 2 rejser mellem Holsteinsborg og Godthaab, hvorefter den har togtet i Hol- steinsborg-distrikt. M/Sk »Klapmydsen«s reparation paa Hol- steinsborg skibsværft nærmer sig nu sin afslut- ning. Det forventes, at den kan søsættes i mid- ten af maj.

x

Grønlandsposten

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.