Grønlandsposten - 01.07.1942, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 01.07.1942, Blaðsíða 2
 86 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 8 omtrent lige mange faa plus og minus. Men paa drengenes side — det er jo udelukkende Nordgrønland, de kommer fra — ser det helt anderledes ud: under 30 procent kommer fra gode hjem. Her vil jeg gerne indskyde, at det ogsaa bliver vanskeligt at definere det virkelig gode hjem og omvendt. Det ret fattige fanger- hjem kan være et ganske udmærket hjem, hvad opdragelsen af hornene angaar. — Det vil altsaa sige, ifølge ovenstaaende, al drengene her gen- nemgaaende kommer fra et milieu, der ikke — skulde man forvente — kan give dem nogen større støtte i deres opvækst, ister hvad »civili- satorisk opdragelse« angaar. Jeg er ikke sikker paa, dette er rigtigt. Man maa i hvert fald væ- re lidt forsigtig, naar man udtaler sig derom. For det er — maaske netop her i Grønland — et vanskeligt sporgsmaal. .leg har prøvet at undersøge, hvordan det sidenhen er gaaet de »bedste« drenge, vi har haft her, idet jeg har fulgt dem videre frem til i dag samt taget hjemmet, de er kommet fra, med i betragtning. Af de 57 dygtige drenge kom — efter mit skøn, og det bliver jo altid kun skønsmæssigt, noget saadant kan afgøres — de 21 procent fra hjem med, hvad jeg har kaldt plus-milieu. Dette tal viser ikke overbevisende, at milieuet har afgørende betydning i skolen. Det maa dog ikke forstaas saaledes, at jeg me- ner, de gode hjem ikke har deres meget store betydning. Det vilde dog være sørgeligt, om et saadant kulturprodukt, som el godt hjem er eller kan være, ikke ogsaa umærkeligt havde en god indflydelse paa den ungdom, der er saa lykkelig at vokse op i saadannc hjemlige omgi- velser. Jeg mener blot, at denne indflydelse endnu ikke kan mærkes fuldt ud her i Grøn- land — ikke som i Danmark. Følger man undersøgelsen videre, da frem- kommer der visse tal, som maaske kan være af interesse. Men jeg indskyder atter: dette bygger paa en skønsmæssig bedømmelse af de hjem, eleverne er kommet fra. Selv om man kender hjemmet og forældrene fra besøg, saa er man alligevel ikke helt i stand til at bedømme, hvad opdragelse der daglig gives børnene i hjemmet. — Undersøgelsen af drengene viser følgende. Af 152 undersøgte efterskoledrenge var de 43 fra hjem med plus- milieu og de 109 fra hjem med minus-milieu. Af disse 43 med plus fra starlen vil jeg kalde de 22 dygtige og de 21 mindre dygtige elever, baade med hensyn til eksamen og senere dygtighed. Det vil altsaa si- ge, at der er et lille overskud paa plussiden, men det er ogsaa meget lille. Af de 109 drenge fra hjem med minus-milieu var de 49 dygtige og de 60 mindre dygtige elever. Her er der altsaa en forskel, der maaske kan tydes i plus-milieu- ets favør. Men det er stadig en ringe overvægt. Denne vil vel vise sig noget større, naar man tager et løsere overblik over dette forhold. Men lier maa man ikke glemme, at grunden til, at et hjem har plus-milieu jo netop saa ofte skyl- des, at i hvert fald den ene af forældrene er velbe- gavet, og dette er vist mere iøjnefaldende i de bedre end i de mere beskedne hjem. Man er med andre ord tilbøjelig til at overvurdere plus- milieuets betydning noget, da dette forhold er saa let at faa øje paa. — Men lad mig nu ikke faa skyld for helt at ville bortskære milieuets betydning! Man skulde vente, at det for pigernes ved- kommende vilde vise sig, at de fleste, der søgte skolen her, kom fra »bedre hjem«. Resultatet, jeg kommer til, er, at af 120 piger var 55 fra hjem med plus-milieu og 65 fra hjem med mi- nus-milieu. Dette viser vist tilstrækkelig tyde- ligt, at det ikke uden videre kan siges om pige- skolen her, at den er en »Eliteskole«, der tager de bedst udstyrede piger fra hele Grønland, naar milieuet, de kommer fra, lægges til grund for bedømmelsen. Er den en eliteskole, saa er den det i hvert fald i kraft af elevernes begavelse, og er det tiltældet, saa kan man ikke fylde lige saa mange pige- som drengeskoler, men herom senere. Der er heller ikke nogen videre over- vægt i dygtighed at paapege, hvad pigerne fra de gode hjem angaar. Af de 55 piger fra saa- danne hjem var 28 dygtige og 27 mindre dygti- ge, altsaa omtrent ganske det samme forhold som hos drengene. Milieuet, pigerne kommer fra, har altsaa heller ikke i pigeskolen hidtil haft en saa dominerende indflydelse, at det har været særlig at manke i undervisningen. Af de 65 piger fra mindre gode hjem var de 29 dyg- tige og de 36 mindre dygtige — ligesom hos drengene maaske en ringe forskel i plus-milieu- ets favør.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.