Grønlandsposten - 01.07.1942, Qupperneq 2
86
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8
omtrent lige mange faa plus og minus. Men
paa drengenes side — det er jo udelukkende
Nordgrønland, de kommer fra — ser det helt
anderledes ud: under 30 procent kommer fra
gode hjem. Her vil jeg gerne indskyde, at det
ogsaa bliver vanskeligt at definere det virkelig
gode hjem og omvendt. Det ret fattige fanger-
hjem kan være et ganske udmærket hjem, hvad
opdragelsen af børnene angaar. — Det vil altsaa
sige, ifølge ovenstaaende, at drengene her gen-
nemgaaende kommer fra et milieu, der ikke —
skulde man forvente — kan give dem nogen
større støtte i deres opvækst, især hvad »civili-
satorisk opdragelse« angaar. Jeg er ikke sikker
paa, dette er rigtigt. Man maa i hvert fald væ-
re lidt forsigtig, naar man udtaler sig derom.
For det er — maaske netop her i Grønland —
et vanskeligt spørgsmaal.
Jeg har prøvet at undersøge, hvordan det
sidenhen er gaaet de »bedste« drenge, vi har
haft her, idet jeg har fulgt dem videre frem til
i dag samt taget hjemmet, de er kommet fra,
med i betragtning. Af de 57 dygtige drenge
kom — efter mit skøn, og det bliver jo altid
kun skønsmæssigt, noget saadant kan afgøres —
de 21 procent fra hjem med, hvad jeg har kaldt
plus-milieu. Dette tal viser ikke overbevisende,
at milieuet har afgørende betydning i skolen.
Det maa dog ikke forstaas saaledes, at jeg me-
ner, de gode hjem ikke har deres meget store
betydning. Det vilde dog være sørgeligt, om et
saadant kulturprodukt, som el godt hjem er
eller kan være, ikke ogsaa umærkeligt havde en
god indflydelse paa den ungdom, der er saa
lykkelig at vokse op i saadanne hjemlige omgi-
velser. Jeg mener blot, at denne indflydelse
endnu ikke kan mærkes fuldt ud her i Grøn-
land — ikke som i Danmark.
Følger man undersøgelsen videre, da frem-
kommer der visse tal, som maaske kan være af
interesse. Men jeg indskyder atter: dette bygger
paa en skønsmæssig bedømmelse af de hjem,
eleverne er kommet fra. Selv om man kender
hjemmet og forældrene fra besøg, saa er man
alligevel ikke helt i stand til at hedømme, hvad
opdragelse der daglig gives børnene i hjemmet.
— Undersøgelsen af drengene viser følgende.
Af 152 undersøgte efterskoledrenge var de 43
fra hjem med plus- milieu og de 109 fra hjem
med minus-milieu. Af disse 43 med plus fra
starten vil jeg kalde de 22 dygtige og de 21
mindre dygtige elever, haade med hensyn til
eksamen og senere dygtighed. Det vil altsaa si-
ge, at der er et lille overskud paa plussiden,
men det er ogsaa meget lille. Af de 109 drenge
fra hjem med minus-milieu var de 49 dygtige og
de 60 mindre dygtige elever. Her er der altsaa
en forskel, der maaske kan tydes i plus-milieu-
ets favør. Men det er stadig en ringe overvægt.
Denne vil vel vise sig noget større, naar man
tager et løsere overblik over dette forhold. Men
her maa man ikke glemme, at grunden til, at
et hjem har plus-milieu jo netop saa ofte skyl-
des, at i hvert fald den ene af forældrene er velbe-
gavet, og dette er vist mere iøjnefaldende i de
bedre end i de mere beskedne hjem. Man er
med andre ord tilbøjelig til at overvurdere plus-
milieuets betydning noget, da dette forhold er
saa let at faa øje paa. — Men lad mig nu ikke
faa skyld for helt at ville bortskære milieuets
betydning!
Man skulde vente, at det for pigernes ved-
kommende vilde vise sig, at de fleste, der søgte
skolen her, kom fra »bedre hjem«. Resultatet,
jeg kommer til, er, at af 120 piger var 55 fra
hjem med plus-milieu og 65 fra hjem med mi-
nus-milieu. Dette viser vist tilstrækkelig tyde-
ligt, at det ikke uden videre kan siges om pige-
skolen her, at den er en »Eliteskole«, der tager
de bedst udstyrede piger fra hele Grønland, naar
milieuet, de kommer fra, lægges til grund for
bedømmelsen. Er den en eliteskole, saa er den
det i hvert fald i kraft af elevernes begavelse,
og er det tilfældet, saa kan man ikke fylde lige
saa mange pige- som drengeskoler, men herom
senere. Der er heller ikke nogen videre over-
vægt i dygtighed at paapege, hvad pigerne fra
de gode hjem angaar. Af de 55 piger fra saa-
danne hjem var 28 dygtige og 27 mindre dygti-
ge, altsaa omtrent ganske det samme forhold
som hos drengene. Milieuet, pigerne kommer
fra, har altsaa heller ikke i pigeskolen hidtil
haft en saa dominerende indflydelse, at det har
været særlig at mærke i undervisningen. Af de
65 piger fra mindre gode hjem var de 29 dyg-
tige og de 36 mindre dygtige — ligesom hos
drengene maaske en ringe forskel i plus-milieu-
ets favør.