Grønlandsposten - 01.07.1942, Side 3

Nr. 8
GRØNLANDSPOSTEN
87
Ovenstaaende tal viser formentlig, at man,
naar det gælder Grønland, maa være lidt for-
sigtig i sin bedømmelse af milieuets indflydelse i
skolen — endnu! Der er nemlig ikke den stands-
forskel. som findes i andre lande. Børn af alle
klasser omgaas hinanden, gaar i samme skole,
leger de samme fangerlege i det fri. Der er ik-
ke uhyggelige baggaardskvarterer med usundt
og trist barneliv og ikke finere kvarterer, hvor-
fra børnene kan have en ekstra gave med fra
hjemmet i form af værdifuld opdragelse, baade
i eget og i kammeraters hjem. Men efter som
udviklingen skrider frem i Grønland, vil klas-
seskel ogsaa komme frem, og til den tid vil man
sikkert klarere end nu kunne paapege milieuets
indflydelse i opdragelsen, ja, paa børnenes hele
aandelige indhold, og da vil denne indflydelse
antagelig kunne mærkes mere i skolen, end det
nu er tilfældet.
Det er blevet fremført her i bladet, at der
let kunde fyldes lige saa mange pige- som dren-
geefterskoler. Maaske vilde det ikke blive saa
let endda. Tilgangen til den nuværende pige-
skole er stor nok. Men dog er der kun om-
kring 30 tilmeldelser til hvert hold. Et par gan-
ge har der været over 40. Men iøvrigt er det
ikke saa lige til at besvare dette tilgangsspørgs-
maal, da der vel nok vilde melde sig flere, hvis
der var nærmere til skolen, skønt det ser ikke
ud til, at afstanden spiller nogen større rolle,
idet vi altid har forholdsvis flest indmeldelser
fra Julianehaab.
Hvad er da egentlig maalet med pigeskolen
i Egedesminde? Det er ikke at uddanne jorde-
moder- og lærcrindeemner i første række. Men
det er gaaet saadan, at lægerne meget gerne vil
have jordemoderelever fra efterskolen, da de
kan lidt dansk, har bedre betingelser for at
forstaa jordemoderundervisningen og har tilegnet
sig en vis personlig renlighed. Der er som re-
gel større efterspørgsel, end vi kan tilfredsstille.
Dette kan vel opfattes som en anbefaling for
skolen. Man prøvede at lade nogle af pigerne
faa lidt videregaaende undervisning paa kateket-
skolen i Egedesminde, men erfaringerne har
vist, at man skal være lidt forsigtig med at gaa
for vidt i denne retning: at lade alt for mange
blive lærerinder.
Nej, det har slet ikke været hensigten med
opholdet paa pigeskolen, at dette skulde efter-
følges af en fast ansættelse. Men det praktiske
liv har altsaa set en chance for at faa bedre
emner til de forskellige stillinger for kvinder
i det grønlandske samfund og har krævet disse
piger. — Den egentlige hensigt med pigeskolen
var „at faa den unge grønlcenderinde med“, at
give det nye Grønlands hustru og moder en vis
uddannelse og opdragelse. Om vi har fejlet her,
kan vel ikke ses endnu. Men forkert er det at
sige, at pigerne ikke faar anden undervisning,
end den drengene faar. De faar i det væsent-
lige den samme undervisning i de almindelige
fag, daglig flere timer. I samme tid har piger-
ne praktisk arbejde under en dygtig økonomas
vejledning: rengøring, madlavning og bagning,
særlig vedligeholdelse af eget tøj og tillige skind-
arbejde. De lærer orden og personlig hygieine.
Men alt dette er ikke nok. Vi maa stadig kræ-
ve mere. Dette krav kan omfatte særlige hus-
moderskoler og maaske en virkelig lærerinde-
uddannelse. Men ved siden af maa der stadig
være en skole, hyor den almindelige videregaa-
ende undervisning kan faas, saa kvinden i al-
mindelighed ogsaa kan være med i det frem-
tidige opbyggende arbejde i Grønland.
Om det saa skulde vise sig nødvendigt at
oprette endnu en pigeskole, — ja saa skulde
det kun glæde en, der kender en saadan gennem
10 aar, da det ogsaa vilde slaa fast, at tanken
om pigeskolen og kvindeuddannelse i Grønland
ikke har været helt forkert, og at den maade,
hvorpaa tanken har været gennemført hidtil, ik-
ke har været helt forfejlet.
Skibsinspektør i Grønland.
Skibsfører N. C. Westmar er beskikket til in-
spektør for de grønlandske togtefartøjer, motor-
baade og andre baade, hvilket hverv omfatter
tilsynet med disse fartøjers skrog, master, rig-
ning, sejl, ankre, kæder, fortøjningsmaterialer og
navigationsmidler.
Hvervet omfatter endvidere tilsyn med sø-
mærker i Grønland.