Grønlandsposten - 01.07.1942, Page 4

88
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8
Tanker om kommende Radio-
foniudsendelser i Grønland.
Ganske vist er der endnu nogle Maaneder, til
Efteraaret og de kortere Dage holder deres Ind-
tog over vort Land, men jeg synes, at det ikke
er for tidligt, om man begyndte at planlægge
den kommende Sæsons ugentlige Radiofoniud-
sendelse fra Godthaab, og det er blot for at frem-
komme med nogle Tanker og Ideer i den An-
ledning, jeg skriver følgende; andre bar forhaa-
bentlig ogsaa deres Forslag, der maaske kan væ-
re meget bedre, men lad os saa blot faa dem frem.
Jeg synes, at Regyndelsen sidste Vinter var
al Ære værd, kun er det jo meget beklageligt,
at Godthaabs Radiofoni ikke med Sikkerhed kan
høres til alle Tider overalt: men derved er vel
næppe noget at gøre. — Det var udmærket med
flere af de grønlandske Foredrag, som aaben-
bart har været til stor Glæde for den grønland-
ske Refolkning, og de bør jo absolut fortsættes.
Men hvorfor skal vi ikke have en dansk Ud-
sendelse engang imellem? Jeg er overbevist om,
at mange gerne vil høre en saadan Udsendelse,
og jeg synes, at det ikke var urimeligt, om der
for Eks. efter to Udsendelser paa Grønlandsk
fulgte en paa Dansk. Det er blevet hævdet, at
det vilde knibe med Stof, og at vi gensidigt vil-
de være altfor kritiske over for hinanden. Hvad
gør det? Kan Kritik afføde noget endnu bedre
fra dem, der kritiserer, kommer der jo blot no-
get godt ud af det. Jeg tror godt, der kan skaf-
fes Stof til danske Udsendelser. Hermed nogle
Forslag:
1) En spændende Slæderejse i Nordgrønland.
2) Læge i Grønland i 15—20 Aar.
3) Havebrug og Blomsterdyrkning i Grønland.
4) Oplevelser paa Ferietur i Amerika.
5) En Dag i Bruddet i I vigtut.
6) Kan der gøres mere for Selvforsyning i Grøn-
land?
7) En dansk Gudstjeneste.
8) Grammofonudsendelse med Causeri.
9) En national, dansk Aften med korte Taler
af flere og national Musik.
10) Livet fanger i Grønland —, hvorfor er du
heroppe?
11) En Bestyrer fortæller om Koloniliv i hans
første unge Assistentaar.
12) Foredrag om Livet paa Faareavlsstationen.
13) Foredrag om Livet paa Rævestutteriet.
Jeg er sikker paa, at mange kan supplere
Listen betydeligt. Det kan ikke forlanges, at vi
alle skal være store Talere eller have Radio- og
Lyttertække, men hvorfor skal vi ikke kaste os
ud i det? Det er dog ogsaa en Form for Sam-
følelse imellem os, og der er sikkert mange, der
kan have noget paa Hjerte. De Landsmænd,
der desværre ikke kan komme til Mikrofonen
selv, kan jo indsende deres Forslag i Løbet af
Sommeren og Efteraaret.
Jeg vilde haabe, at der kunde arrangeres
lidt gode Grammofonudsendelser; det vilde live
op, om hver Udsendelse gav en Plade. Og hvor-
for spilles der ikke til Indledning eller Afslut-
ning altid en national Plade? Det behøver ikke
nødvendigvis at være Nationalmelodien, vi har
mange andre smukke danske Melodier.
Ved Jule- og Nytaarstid synes jeg, at der
godt, maaske kun ganske kort, kunde udsendes
en lidt festlig Hilsen, med maaske en enkelt Ta-
ler fra en af vore Administrationsgrene, blot for
at Landsmænd nær og fjern langs Kysten skal
vide, at der tænkes paa dem.
Og hvorfor skulde der ikke en enkelt Gang
kunne blive et Kvarters eller en halv Times »poe-
tisk« Udsendelse? Jeg er sikker paa, at det er gaa-
et mange, som det er gaaet mig, at man i stille
Stunder er faldet over et eller andet Stykke i
en Bog eller Digtsamling, hvor man siger til sig
selv, at her er noget, der netop under de nu-
værende Forhold bringer Bud lige ind til Ens
Sjæl og hjælper over noget af det, der kan tynge
En. Man skal ikke altid gaa rundt og være senti-
mental, men der er visse Øjeblikke, hvor Ord
eller Toner gaar direkte fra Menneske til Men-
neske og danner Bro over store Afstande, og der
kan være Tider, hvor vi alle har Brug for Broer
os imellem, saa det var ingen Skade til, om en
enkelt, sjælden Gang der kom en Udsendelse,
hvor et Meneske lukkede op for noget af det,
der fyldte hans Sind og delagtiggjorde os andre
deri. Men det kræver, som i de Heste af Livets
Forhold, og ikke mindst i Øjeblikket, at vi alle
virkelig vil være modtagelige for, hvad godt der
møder os, og lukke af for egoistiske, syrlige For-