Grønlandsposten - 01.07.1942, Blaðsíða 5

Grønlandsposten - 01.07.1942, Blaðsíða 5
 Nr. 8 GRØNLANDSPOSTEN 89 nemmelser, som vi syndige Mennesker jo i saa rigt Maal er begavet med. Dette var blot mine rent personlige Tanker om mulige Ideer til Fremtidens Radiofoniudsen- delser; det er ingen Kritik af de tidligere, for selv det mindste Bidrag til at binde os sammen skal vi være glade for; men kan det blive bedre endnu, saa er her mine Ideer, og lad os høre, hvad andre siger dertil? Sylv. M. Saxtorph. Pigesorger. Et af de mest frygtede Ord er, tror jeg, so- raerpoK, idetmindste for den danske Husmor. Man stivner, naar Kns Kivfak fremmumler denne uaf- vendelige Afgørelse. Erfaringen viser, at det som oftest er umuligt at faa nogen fornuftig Grund for dette Skridt, og som Regel er Damen ogsaa væk, inden man kommer sig over Chocet. Tan- kerne begynder at tlakke rundt mellem de mulige og, mest, umulige Hjælpere, der haves i Koloni- en. Og saa er man endda meget heldig, hvis Til- fældet indtræffer ved Dag, saa er der dog en Mu- lighed for at skaffe Erstatning inden næste Morgen. Enhver Husmor er sikkert een eller flere Gange vaagnet op til denne mista^nkelige Stil- hed, der hersker i Huset. Man skotter til Uret; det nærmer sig Rarbervandstid med raske Skridt. Stadig Stilhed, jo, der var noget der puslede, næh, alligevel ikke. Og efter i nogen Tid at ha- ve ligget og leget Kispus med sig selv, maa man se den triste Kendsgerning i Øjnene, at man sim- pelthen maa staa op og selv tage fat. Hvorfor bliver de nu væk uden at meddele det? Mangel paa Pligtfølelse siger de Heste. Men mon det er Svar nok? Kaarene for de unge Piger er dog meget fur- andrede. De betragtes ikke nutildags som lave- re Væsener, men som en Medhjadp, der bliver taget de samme Hensyn til, som var det en dansk uddannet Pige. Er det ikke en Mangel paa Re- spekt for sig selv? Og saa kommer jeg til min gamle Ide. Uden Tvivl er det godt for de unge Piger, som skal være Jordemødre, Sygeplejersker, Lærerinder, at de faar deres Uddannelse i Danmark. Men med Hensyn til det huslige Arbejde, burde det af prak- tiske Grunde kun ske her oppe, hvor sa>regne huslige Problemer eksisterer, som kun kan læ- res her. Det at kunne noget, skaber Selvrespekt, saa hvorfor ikke skabe et Kursus eller liere, hvor de unge Piger vilde betragte det som en Ære at være udgaaet fra. Hvad det koster vore forskel- lige Husstande aarligt er ikke lidt. Der kunde leveres Materiale til et »muntert Køkken« af stør- re Format af disse skaarede Fade og hankeløse Kopper, vi alle i Tidens Løb har samlet. Paa dette Kursus skulde der læres Dansk, at vaske vort Tøj med Omhu og ikke som nu gnide og vride vort stakkels Tøj i Laser, stryge det uden at svide det, være nænson over for vore Møbler, vort Poreelæn og Glas. Og saa naturligvis Rag- ning og Madlavning. Dette er dog det mindst vigtige, da de Heste har et naturligt Nemme i den Retning. Med Glæde vilde vist alle betale mere til en dygtig Pige end til en Gennemsnitskivfak, som sikkert med sig selv ved, at hun ikke er i Stand til at yde det, man venter, og derfor en Dag la- der alt i Stikken. En saadan Uddannelse maat- te dog ogsaa komme den gifte Grønlænderinde tilgode. De Heste danske Husmødre her i Grønland er saa overordentlig dygtige, at det at have vie- ret hos en saadan i en vis Aarrække ogsaa er en god Anbefaling, men saa burde maaske en Skudsmaalsbog indføres, og Adgangen til at er- hverve en saadan gøres eftertragtet. Maaske er en Løsning umulig heroppe. 1 Danmark er Ud- viklingen gaaet den Vej, gennem større Uddan- nelse og dermed større Selvtillid og Respekt for Arbejdet. Har andre Husmødre Ideer til at skabe et mere harmonisk Forhold til vor Hushjælp og navnlig til en bedre Forstaaelse af Regrebet Pligt hos dem, beder jeg dem fremkomme med dem. Jeg anser det for aldeles umuligt paa nogen Maa- de at faa dem til at give en Frist for Opsigelse, dertil er dette Folk for impulsivt. Men lindes der en Udvej til at opnaa en saadan, er jeg sik- ker paa, at disse Misforstaaelser, som tit er Grun- den til den hastige Retræte, kunde opklares. Jeg vilde mene, at dette er en Sag, som vi alle er interesseret i, skulde løses saa godt som muligt. Helga Bruun de Neergaard.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.