Grønlandsposten - 01.07.1942, Síða 5

Nr. 8
GRØNLANDSPOSTEN
89
nemmelser, som vi syndige Mennesker jo i saa
rigt Maal er begavet med.
Dette var blot mine rent personlige Tanker
om mulige Ideer til Fremtidens Radiofoniudsen-
delser; det er ingen Kritik af de tidligere, for
selv det mindste Bidrag til at binde os sammen
skal vi være glade for; men kan det blive bedre
endnu, saa er her mine Ideer, og lad os høre,
hvad andre siger dertil?
Sy In. M. Saxtorph.
Pigesorger.
Et af de mest frygtede Ord er, tror jeg, so-
raerpoK, idetmindste for den danske Husmor. Man
stivner, naar Ens Kivfak fremmumier denne uaf-
vendelige Afgørelse. Erfaringen viser, at det som
oftest er umuligt at faa nogen fornuftig Grund
for dette Skridt, og som Regel er Damen ogsaa
væk, inden man kommer sig over Chocet. Tan-
kerne begynder at flakke rundt mellem de mulige
og, mest, umulige Hjælpere, der haves i Koloni-
en. Og saa er man endda meget heldig, hvis Til-
fældet indtræder ved Dag, saa er der dog en Mu-
lighed for at skaffe Erstatning inden næste Morgen.
Enhver Husmor er sikkert een eller flere
Gange vaagnet op til denne mistænkelige Stil-
hed, der hersker i Huset. Man skotter til Uret;
det nærmer sig Barbervandstid med raske Skridt.
Stadig Stilhed, jo, der var noget der puslede,
næh, alligevel ikke. Og efter i nogen Tid at ha-
ve ligget og leget Kispus med sig selv, maa man
se den triste Kendsgerning i Øjnene, at man sim-
pelthen maa staa op og selv tage fat.
Hvorfor bliver de nu væk uden at meddele
det? Mangel paa Pligtfølelse siger de Heste. Men
mon det er Svar nok?
Kaarene for de unge Piger er dog meget for-
andrede. De betragtes ikke nutildags som lave-
re Væsener, men som en Medhjælp, der bliver
taget de samme Hensyn til, som var det en dansk
uddannet Pige. Er det ikke en Mangel paa De-
spekt for sig selv?
Og saa kommer jeg til min gamle Ide. Uden
Tvivl er det godt for de unge Piger, som skal
være Jordemødre, Sygeplejersker, Lærerinder, at
de faar deres Uddannelse i Danmark. Men med
Hensyn til det huslige Arbejde, burde det af prak-
tiske Grunde kun ske her oppe, hvor særegne
huslige Problemer eksisterer, som kun kan læ-
res her. Det at kunne noget, skaber Selvrespekt,
saa hvorfor ikke skabe et Kursus eller tiere, hvor
de unge Piger vilde betragte det som en Ære at
være udgaaet fra. Hvad det koster vore forskel-
lige Husstande aarligt er ikke lidt. Der kunde
leveres Materiale til et »muntert Køkken« af stør-
re Format af disse skaarede Fade og hankeløse
Kopper, vi alle i Tidens Løb har samlet. Paa
dette Kursus skulde der læres Dansk, at vaske
vort Tøj med Omhu og ikke som nu gnide og
vride vort stakkels Tøj i Laser, stryge det uden
at svide det, være nænson over for vore Møbler,
vort Porcelæn og Glas. Og saa naturligvis Bag-
ning og Madlavning. Dette er dog det mindst
vigtige, da de tleste har et naturligt Nemme i
den Retning.
Med Glæde vilde vist alle betale mere til en
dygtig Pige end til en Gennemsnitskivfak, som
sikkert med sig selv ved, at hun ikke er i Stand
til at yde det, man venter, og derfor en Dag la-
der alt i Stikken. En saadan Uddannelse maat-
te dog ogsaa komme den gifte Grønlænderinde
tilgode.
De tleste danske Husmodre her i Grønland
er saa overordentlig dygtige, at det at have væ-
ret hos en saadan i en vis Aarrække ogsaa er
en god Anbefaling, men saa burde maaske en
Skudsmaalsbog indføres, og Adgangen til at er-
hverve en saadan gøres eftertragtet. Maaske er
en Løsning umulig heroppe. I Danmark er Ud-
viklingen gaaet den Vej, gennem større Uddan-
nelse og dermed større Selvtillid og Respekt for
Arbejdet.
Har andre Husmodre Ideer til at skabe et
mere harmonisk Forhold til vor Hushjælp og
navnlig til en bedre Forstaaelse af Begrebet Pligt
hos dem, heder jeg dem fremkomme med dem.
Jeg anser det for aldeles umuligt paa nogen Maa-
de at faa dem til at give en Frist for Opsigelse,
dertil er dette Folk for impulsivt. Men findes
der en Udvej til at opnaa en saadan, er jeg sik-
ker paa, at disse Misforstaaelser, som tit er Grun-
den til den hastige Retræte, kunde opklares.
Jeg vilde mene, at dette er en Sag, som vi
alle er interesseret i, skulde løses saa godt som
muligt.
Helga Brmui de Neergaard.