Grønlandsposten - 01.07.1942, Side 6

90
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 8
Mit Fædreland er Norden.
Digt af KAJ MUNK i »Nationaltidende« i
Anledning af den danske Uge i Stockholm.
Mit Fædreland er Norden, hele Norden,
mit Hjertes Maal og Kilde, Liv og Lyst.
Et Land af Kraft og Smil — saa varm er Jorden,
at hede Kilder springer af dets Bryst;
blandt Klippers Stejlhed smyger ind sig Fjorden;
blidt gynger Kornet sig fra Kyst til Kyst;
med trodsig Travlhed knuser Elven Freden,
i Søer og Skove blunder Evigheden.
Den hugger haardt, gør Norsken. Islandsk springer
med faste Takter over Stok og Sten.
Vidt breder Svensken sine bløde Vinger,
men Dansken trilrer over Agerren.
I Blæsten Finsken længelig sig svinger
fast som en japanesisk Blomstergren.
Og Grønlandsk — Færøsk, hver en Bølgegave,
i Nordens Modersmaal, saa rig en Have!
Hvor er du spredt, mit Fædreland! du ligger
end ikke i den samme Verdensdel.
Som Rav i Havet, feltvis og i Prikker,
mod Polens nordlysfunklende Juvel.
Men dette Nordens Folk er Perlestikker,
den lange Kæde er nu een og hel.
Amerika, Europa, ligemeget!
her er vi selv, og dette er vort eget.
Helst smiler Nordens Søn. Med Smilet vinder
han mer end andre Folk med Bajonet.
Sundhedens Roser blomstrer paa hans Kinder,
og Ret og Frihed er hans Aandedræt.
Hvor de forgiftes, brat hans Smil forsvinder,
og da betales Fjenden paa et Bræt.
Thi Korsets Mærke brænder i hans Banner,
og »Korsets Mærke sine Kæmper danner«.
Hen over Verdens Have Ryet toner
for Daad af Haand og Aand, som aldrig dør,
I Mænd af knudret Eg, I Bøgekoner,
granvoksne Karle, birkesvaje Møer.
Naar Blæstens Sang i høje Skoves Kroner
og Havets Salme under Kyst jeg hør,
da kender jeg min egen Moders Stemme
og ved, jeg er i Norden, jeg er hjemme.
I Tak til ham, der spændte Maalesnoren
for Folkestammerne paa Klodens Bræm,
for han os gav af Landene paa Jorden
et saa mangfoldigt krævende til Hjem.
Staa frem til Værn for Fædrelandet Norden,
for alle en og en for alle, frem!
at vi i Stormens Brag og Havets Brusen
kan staa, eet Folk, et nyt og stort Aartusind.
1<AJ MUNK-
Foraarsnyt fra Julianehaab.
Det har længe været foraar i Julianehaab,
ja, allerede i maj hørte vi om solskin og for-
aarsluft dernedefra, mens vi her i Godthaab gik
og dukkede os under snebygerne og bønfaldt
himlen om en lille solstraale — vi blev ikke
just velsignet med sol.
Med et lille stænk af misundelse hører vi
nu fra Julianehaab, at frilandsgulerødderne næ-
sten var spisefærdige omkring midten af juni
maaned, hvor vi næppe endnu havde faaet et
frø puttet i mistbænken. Kartoflerne dernede
har længst været hyppehøje, og man venter sig
meget af dem. Havehøsten tegner godt overalt.
Den første agurkesalat af hjemmeavlede agurker
kunde man sætte paa bordet den 20. juni, og
sellerien slaar alle rekorder — det bliver et sel-
leriaar i aar, meddeler vor korrespondent. Aa-
rets første kyllinger maatte allerede lægge hove-
det paa blokken omkring den 10. juni — de
vejede da halvandet kilo og smagte fortræffeligt.
Unge julianehaahske damer priser somme-
ren i short, shortere og shortest, og tennisklub-
ben har forøget sit medlemstal til 22 medlem-
mer. Der spilles tennis dagen lang, indtil fjor-
ten timer daglig — kort sagt, hold ferie i Julia-
nehaab.
Det liar va'ret et godt foraar for lammene
— deres antal slaar i aar alle rekorder; tallet
ligger sandsynligvis omkring elleve tusind, hvor-
af otte tusind vil kunne slagtes til efteraaret,