Grønlandsposten - 01.07.1942, Blaðsíða 11

Nr. 8
GRØNLANDSPOSTEN
95
ogsaa vilde have fat i, men dette gik aabenbart
ikke, for hvem har raad til at lægge »guldpenge«
tilside nu om stunder. Denne agitation blev
derfor helt mislykket, godt det samme, for der
er ikke noget saa ækelt som papirlapper paa
1- og 2- kroner, der har været en del i omlob
og er blevet fedtede og væmmelige at have i
en portemonæ, og foreløbigt har der ikke været
mangel paa disse »guldpenge«, som de efterhaan-
den er blevet døbt.
Paa grund af vanskeligheden ved at skaffe
kobber har telefonselskabet forhøjet taksterne
for nyoprettelse af telefoner i en uhyrlig grad,
saa folk, der ikke har haft telefon, betænker
sig et par gange paa at anskaffe sig en saadan,
saa i og for sig har den »rationering« altsaa vir-
ket efter hensigten, men naturligvis vakt en del
ballade og raaben op om, at det af staten kon-
trollerede telefonselskab ikke burde have lov til
at forhøje priserne, naar den almindelige tendens
ellers har været, at alt skulde være underkastet
priskontrolraadets myndighed, og at privatfolk,
der sætter priserne op, kan blive straffet derfor,
hvis det er uden gyldig grund. Den almindel ige
telefontakst er derfor endnu ikke ændret.
Sidste efteraar gik der rygter om, at smørret
vilde blive rationeret, og da man nu engang ikke
kan gemme frisk smør ben som hamstringsgods*
blev der lavet en vældig masse smaa daaser paa
x/2—1—2 og 4 kilo smør, saa folk, der havde
raad dertil, kunde forsyne sig. Den gang var det
i det mindste lovligt at fremstille og sadge saa-
dant smør, selv om det maaske i og for sig ikke
var lovligt at købe det i større mængder for at
gemme det, da dette jo kom under begrebet
hamstring. Der blev set en stor fidus i saaledes
at fremstille daasesmør, saa der blev vældig fa-
brikation deraf, men da der ikke kom ratione-
ring af smør umiddelbart derefter, og de, der
havde raad dertil, købte op i tide, blev der pro-
duceret saa mange daaser, at mange handlende
laa inde med et stort lager, da rationeringen
endelig kom, og da denne saa tilmed forlangte,
at der ogsaa skulde afleveres mærker for daase-
smør, standsede salget heraf med et slag, da der
naturligvis ikke var nogen, der vilde have daa-
sesmør for sine mærker. Smørrationeringen har
iøvrigt været saa rigelig, at det sikkert tør siges,
at ingen virkelig har lidt derunder, men nu lig-
ger altsaa mange firmaer og handlende inde med
smør i daaser, som ikke er konserveret under saa-
danne former, al de er ubegrænset holdbare, og
derfor vil de have lov til at sadge deres lagre
uden at forlange mærker derfor, inden de bli-
ver ødelagt. Jeg ved ikke, hvad der bliver ud
af denne sag endnu, den er ikke afsluttet.
Vi bar faaet et nyt 10-øres frimærke med
den lille prinsesse Margretes billede paa, d. v. s.
kronprinsessen bærer hende i sine arme. Det
sælges til fordel for børnenes kontor og koster
15 øre, men gælder kun for 10, saa differencen
gaar til børnene. Mærket er lavet efter et foto-
grafi og er i og for sig ganske kønt.
Vi havde den pudsige oplevelse herhjemme
i foraaret, da det kneb med at faa kul nok til
elektricitetsværkerne, at de værker, der produ-
cerede vekselstrøm, maatte sætte perioderne ned
om natten.
Som De ved, har vekselstrøm »50 perioder,«
og delte udnyttes blandt andet ved de bekendte
»synkronure«, der drives derved, men dette hav^
de tilfølge, at alle denne slags ure kom til at
gaa for langsomt, saa folk kom for sent paa ar-
bejde om morgenen og derfor begyndte at ville
stille paa urene. Der blev derefter udstedt et op-
raab om, at dette maatte man ikke, da urene
vilde rette sig selv i løbet af dagen, hvor »perio-
detallet« vilde blive sat tilsvarende op. Naa, for
alle folk, der kørte paa cykle, betød det ikke
noget, men for dem, der skulde med S-togene,
hændte det altsaa, at de kom for sent til toget
eller til den sædvanlige sporvogn.
Vi har nu faaet noget helt nyt herhjemme,
nemlig legimitationskort for alle, der skal til Jyl-
land eller er bosiddende derovre. Det er kort,
som udstedes gratis, men ejermanden skal i det
mindste selv skaffe sig et fotografi. De blev ind-
ført den 6. juli, saa det var en travl tid for alle
Jyllands fotografer. Det drejede sig jo ogsaa om
ca. 1 V2 million kort, der skulde udstedes paa ca.
fi uger. De, der havde pas, behøvede naturlig-
vis ikke saadanne kort, men det er jo ikke
altid behageligt at skulle løbe rundt med det
betydeligt større pas i lommen, saa det er let-
tere med det lille firkantede kort. Det var en
ekstra udgift, der blev paalagt alle jyderne, der
naturligvis var meget utilfredse dermed, men
der hjalp ingen kære mor. Der var en del,