Grønlandsposten - 16.07.1942, Blaðsíða 1

LIDT OM EN AMERIKARE.ISE.
(Af Faa reavisbestyrer K. N. Christensen.)
Redaktionen har bedt mig skrive lidt om
min Rejse til Amerika sidste Vinter. Egentlig sy-
nes jeg ikke, der er noget af særlig Interesse at
fortælle, idet saa mange før jeg har været der-
ovre, og sikkert kunde have langt mere at for-
tælle, som kunde være af Interesse for Læserne.
Egentlig var min Rejse derover først tænkt
som ren og skær Ferierejse under Permission.
Men i Løbet af Sommeren 1941 blev Pasbestem-
melserne skærpet meget, Verdenssituationen blev
mere tilspidset, og alle Priser steg. Jeg tænkte
derfor paa at opgive Rejsen, men jeg forstod, at
Administrationen gerne saa, at jeg tog derover
for at undersøge visse Muligheder for en bedre
Udnyttelse af Faareavlens Produktion.
I de senere Aar er denne Produktion i Ju-
lianehaab Distrikt steget overordentlig stærkt. En
Række milde Vintre bar været væsentlig med-
virkende hertil, men ogsaa en bedre Forstaaelse
af Faareavlen hos de grønlandske Faareholdere
har en stor Andel i Stigningen. Medens vi efter
den haarde Vinter i 1937/38 var kommen ned
paa ca. 5.500 Moderfaar, var vi i Efteraaret 1941
kommen over 12.000 Moderfaar. I indeværende
Aar naas maaske de 15.000 Stkr. Uldproduk-
tionen i 1941 var ca. 10.000 kg vasket lTld. Grøn-
lands Indførsel af Uldgarn samme Aar var godt
5.000 kg. Man vil derfor kunne forstaa, at hele
Grønlands Forbrug af Uldgarn let kan dækkes
gennem Landets egen Uldproduktiou, men det
forudsætter, at vi selv kan fremstille Uldgarnet i
Grønland. I mange Aar er der ved Hjælp af
Haandkarter og alm. Spinderokke fremstillet en
Del Uldgarn i Igaliko og ved andre Pladser, og
den nuværende Situation har bevirket, at denne
Produktion har været stærkt stigende de sidste
Par Aar. Men der er kun et lille Antal Spinde-
rokke i Distriktet og flere kan ikke for Ti-
den skaffes. Man kan heller ikke ad den-
ne Vej behandle et saa stort Parti Uld, som
der er Rrug for. Fremgangsmaaden er for lang-
som og derfor for dyr; Kvaliteten af det frem-
stillede Uldgarn vil altid blive meget forskellig
alt efter vedkommende Spinderskes Dygtighed.
Til Rehandling af et saa stort Parti som 10 Tons
Uld maa der Maskiner til. Hovedformaalet med
min Rejse til U. S. A. var at undersøge Mulighe-
derne for Fremskaffelse af passende Uldbehand-
lingsmaskiner. Gennem 0. K. søgte jeg at finde
Firmaer, der leverede saadanne Maskiner, men
i lang Tid resultatløst. Der kom dog fra et en-
kelt Firma Tilbud om at levere passende Anlæg
for en Pris af 40.000 Dollars eller 200.000 Kr.
Jeg ønskede ikke at bese disse Maskiner, idet