Grønlandsposten - 01.08.1942, Blaðsíða 2

110
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10
forstaaelse paa disse kystens trafikanter — tænk,
livor stor en kapital, der staar i de baade og
tænk, hvad reparationerne koster — det kan
skibsværftet i Holsteinsborg tale med om.
En eller anden embedsmand rejser f. eks.
med sin baad, og naar han er sluppet fra turen
med livet, eller højst lidt søsygekvaler, men i
alle tilfælde har savnet sin gode lænestol og al-
le sine hjemlige bekvemmeligheder, skynder han
sig hurtigst muligt i land, naar bestemmelsesste-
det er naaet, og baaden glider straks lige saa
langt ud af hans tanker, som sol er fra maane.
(Resten maa den grønlandske besætning om, og
den hører under kolonibestyreren). Tænk, om
den gode og ellers dygtige embedsmand vilde ofre
lidt interesse paa sin baad; bare det at sørge for,
at baaden bliver gjort ren, naar den bliver for-
ladt; eller naar der rejses med den, at den da
er opvarmet og udluftet efter aarstiderne, saa
vilde meget være vundet, og den pæne udrust-
ning, som Styrelsen har givet baaden, var da
heller ikke forgæves — men — o. s. v.!
Jeg haaber, det engang kommer saa vidt,
at alle er interesseret i, at de fartøjer, man bar
saa megen gavn af, ikke bliver sat i skamme-
krogen, saa snart arbejdet er slut, og bare und-
skylder sig med: aah, det er de grønlændere —
eller: det hører under kolonibestyreren. Grøn-
lænderne er nu engang ikke søfolk, det maa vi
alle huske paa, men dog staar de med ansva-
ret under sejladsen, fordi de er kendte paa den
meget vanskelige kyst, men dermed er ogsaa alt
sagt. Men interessen for baadens vedligeholdel-
se maa og skal ligge andre steder — den kan
man ikke overlade til grønlænderne alene. Ko-
lonibestyreren har som regel nok at gøre, især
ved de store kolonier, hvor der navnligt under
de nuværende forhold maa være mange jern i
ilden samtidig, og alle skal passes, nej, det maa
ligge i alles interesse, at baaden er boldt og
helt i orden.
De smaa baade betragtes af grønlænderne
nærmest som en slags flaader. De er som re-
gel halv fulde af vand, og al trafik foregaar paa
tofterne; at øse en baad er et ganske ukendt be-
greb, at passe paa aarer og gatler ligeledes, men
saa hører man igen de danske sige: aah, det er
de grønlændere — nej, det er det ikke! Det er
os selv, der skal lære dem, hvorledes materialet
skal behandles. Og har vi virkelig selv interes-
se i, at alt bliver gjort rigtigt, da maa vi ogsaa
vise det i gerning — det er en opgave for alle.
Hvad kystfartøjerne og de smaa skonnerter
angaar, da ser man i nogle af skibene straks, at
det er søfolk, der er ombord, og at de holder
af deres gerning. De har gjort et beundrings-
værdigt arbejde heroppe i al den tid, Grønland
har været adskilt fra Danmark. For det første
er det kønne skibe i bygning og rig, der er en
pryd for Grønland, for det andet kan de være
smukke og ordentlig holdt med hensyn til ren-
gøring og maling, saa de minder meget om de
i sin tid omtrent verdensberømte Thurø- og
Marstal-skonnerter med den lige saa berømte
sømandsstand. Ja, det er vel ikke for meget
sagt, naar det bliver gjort gældende, at det var
eliten af Danmarks søfolk, der blev rekrutteret
derfra. Derfor er det lyspunkter, man burde
glæde sig ved allesammen, at se det samme gaa
igen her paa kysten, for det er de folk, Grøn-
land har brug for, og de gør mere gavn, end
der i almindelighed bliver tænkt over. Disse
skonnerter er i gode hænder og er et lysende
eksempel paa, hvordan et fartøj skal behandles.
Vi anbefaler enhver at se paa de velholdte skon-
nerter — de behøver ingen medlidenhed af det
grønlandske samfund for at leve deres tid ud
og dog altid være paa fart.
Hundeoverfaldet i UmanaK.
Alle husker vi den gysen, der gennemfo’r
os ved den knappe meddelelse, der i sin tid stod
i radioavisen om det frygtelige drama i Uma-
naK den 15. december 1939, hvor sanatoriefor-
stander frk. Løve Østerby, hendes medhjælper
paa sanatoriet, frk. Ester Balle og en dreng blev
overfaldet og skambidt af 13 vilde hunde. Kun
ved frk. Østerby’s aandsnærværelse og tapre ud-
holdenhed slap alle tre fra det med livet, skønt
forbidte og blødende over hele kroppen af dybe
flænger.
Sanatorieforstander frk. Løve Østerby var
nylig her i Godthaab paa gennemrejse fra Uma-
naK til Sukkertoppen for at overtage børnesana-
toriet der i stedet for frk. Kappel, der rejser til
UmanaK. Vi bad frk. Østerby fortælle lidt om