Grønlandsposten - 01.08.1942, Blaðsíða 4

112
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 10
handlede os med stor dygtighed, og jeg tror,
det for en stor del er hendes skyld, at vi slap
saa forholdsvis godt over følgerne af overfaldet
og hlev syet rigtig sammen igen. Jeg selv laa
en maaned derefter, frk. Balle lidt længere, og
drengen blev ogsaa rask igen, men er dog sta-
digt slemt skamferet i ansigtet.
— Hvad skete med hundene?
— De blev omgaaende slaaet ned allesam-
men.
— Og De havde mod til at blive i UmanaK
hele 2 1/i aar efter dette?
— Ja, det blev det altsaa til. Men jeg skul-
de have været hjem foraaret 1940. Dagen før
Danmarks besættelse fik jeg telegram om at
komme hjem med første lejlighed og skulde da
senere have været op igen for at overtage det
nye børnesanatorium, som man er ved at bygge
i Julianehaab.
— Hvad er sket med frk. Balle siden?
— Frk. Balle kom i efteraaret 1940 til Ame-
rika, hvor hun havde familie, hun kunde ho
hos. Hun kom da yderligere under behandling
derovre. Baade behandlingen og de udgifter,
der var forbundet dermed, blev betalt af Grøn-
lands-kommissionen derovre. Derefter har hun
faaet sygeplejeuddannelse i Amerika, og er nu
sygeplejerske derovre.
— Er der ellers blevet vist Dem og frk.
Balle nogen opmærksomhed i anledning af
overfaldet?
— Ja, jeg har faaet 1000 kr. og en smuk
sølvplade med indskrift fra Grønlands-kommissio-
nen i Amerika, og frk. Balle har faaet en medalje
foruden sin behandling — og sidste aar ved ju-
letid modtog jeg 800 kr. fra »Pligtens Offer« i
Danmark.
— Er De nu glad for at skulle til Sukker-
toppen?
— Ja, jeg glæder mig meget dertil — jeg
var ogsaa glad for UmanaK, men overfaldet har
gjort mig nervøs for hundene, slutter frk. Øster-
by, og vi ønsker hende god rejse og held og
lykke med arbejdet paa børnesanatoriet i Suk-
kertoppen.
Om Konserves!
Da vi danske heroppe i varierende, men ik-
ke helt ubetydelig udstrækning, benytter konser-
ves i husholdningen, kan lidt oplysning om kon-
serveret fødes ernærings- og vitaminværdi samt
holdbarhed maaske interessere Grønlandspostens
læsere.
I »The Journal of the American Associa-
tion« fra 18. April 1942 fremkom i et brev fra
London et resumé af en redegørelse fra »The
Ministries of Food and Health«. —
Jeg vil med enkelte udeladelser forsøge at
gengive indholdet af dette:
Daasemad taaler udmærket sammenligning
med føde tilberedt paa almindelig maade. Det
er ofte omhyggeligt udvalgte varer, der finder
anvendelse til konserves, og disse henkoges næ-
sten straks, inden de har mistet noget af deres
næringsværdi.
Steriliseringen sker med videnskabelig om-
hu og med mindre tab af næringsværdi end ved
almindelig tilberedning.
Kemisk er der ringe fare for tilblanding af
tin. Artikler, saadanne som frugter med syre-
indhold, der kunde tænkes at angribe tin, er
konserveret i indvendigt lakerede daaser, hvilket
giver en høj grad af beskyttelse. Der anvendes
nu kun lidt eller intet tin til at lukke daaser
med fødevarer.
Henkogte madvarer frembyder en ringere
fare for at blive angrebet af bakterier. Ved til-
beredningen kommer de mindre i berøring med
menneskehaand, idet de fleste processer foregaar
paa maskine, og de steriliseres efter at være
kommet i daaserne.
Holdbarheden af daasekonserves varierer
med indholdet, tilstedeværelse eller mangel af
indvendig lakering, temperaturen og fugtigheds-
graden paa magasineringspladsen. Den sidste
influerer kun ved at kunne fremkalde rustdan-
nelse og evt. perforering af daasen.
Holdbarheden angives almindeligvis til 1
aar for bløde stenfrugter magasinerede paa et
køligt sted. Derefter behøver næringsværdien
ikke at være forringet, men emballagen kan
fremtræde mindre appetitlig og det naturlige sy-
reindhold i frugterne kan have angrebet daasen,