Grønlandsposten - 01.08.1942, Blaðsíða 5

Grønlandsposten - 01.08.1942, Blaðsíða 5
Nr. 10 GRØN LANDSPOSTEN 113 hvis den indvendige lakering skulde være be- skadiget. Honning og marmelade skulde kunne holde sig mindst 3 aar i lakerede daaser. Grøntsager opbevares let mindst 2 aar. De kan derefter være blevet mindre appetitlige, men med ufor- andret næringsværdi. Fisk, særlig sardiner og laks holder sig mere end 5 aar, ligeledes kød- konserves (pølser, kød i gele, tunge, kødsupper). Henkogt skinke frem byder et særligt pro- blem. Firmaerne garanterer dem sædvanligvis kun for 6 maaneder, men hvis efter længere opbevaring daaserne ikke begynder at bulne ud, er indholdet som regel godt. Kondenseret mælk holder sig varierende ef- ter sukkerindholdet. Usukret i 3 aar, sukret fuldfed mælk i 6—9 maaneder, hvorefter sukke- ret kan krystallisere ud, men det gør ikke no- get særligt. Mælkepulver bør bruges inden for faa uger. (Dette refererer muligvis til, at mælkepulveret ved længere tids opbevaring bliver vanskeligere at røre ud til en ensartet mælk uden klumper, lignende naturlig komælk, idet tørmælk efter- haanden er tilbøjelig til fra et fint pulver at blive mere eller mindre grynet, næppe saa me- get til et egentligt tab i nærings- eller sundheds- værdi. Mælkepulver anses iøvrigt antagelig at være kondenseret mælk overlegent (egen til- føjelse) ). I Ugeskrift f. læger 1939 nr. 34 fremkom en artikel af ingeniør ved I. D. Beauvais fabrikker Poul M. Proschowsky: Lidt om næringsværdien af konserves. Jeg vil forsøge at give et kort resumé. Der gaar ved konserveringen ikke noget tabt i kalorieværdi sammenlignet med alminde- lig køkkentilberedning af maden. Konservestek- nikken steriliserer produkterne ved ophed- ning fra lavpasteurisering til op til 120 grader Celcius, og daaserne lukkes inden varmebehand- lingen, saaledes, at der ikke er fri Ilt tilstede i dem. A-vitaminel, baade i den form det forekom- mer i planter og i animalske produkter, holder sig udmærket i næsten alle former for konserves, idet henkogningen foregaar uden luftens adgang, under hvilke omstændigheder det taaler oplad- ning til de temperaturer, der kan blive tale om. Der er lige saa meget bevaret af det i kon- serves, som i køkkentilberedt mad af samme art og kvalitet. Det er uopløseligt i vand, hvorfor noget tab til kogevand eller ved udvaskning ikke behøver at paaregnes. A-vitaminet, i den form det forekommer i planter, findes især i hyben, hindbær, blaabær, røde ribs, ananas, appelsiner (især skallen) rosenkaal, hovedsalat, tomater, gulerødder. I dyriske produkter forekommer A-vitami- net især i blod, nyre, lever, indvoldsfedl og i de fede fiskearter. I disse produkter taaler det end- og røgning, naar materialet ikke er findelt. Efter konserveringen er A-vitaminindholdet praktisk talt ubegrænset holdbart i daasen. D-vitamin er mindre ømfindtligt overfor iltning og opvarmning end A-vitaminet. D forekommer næsten udelukkende i ani- malske fødemidler: torske-, helleflynder- og tun- fiskelever, mælk, æg og smør. Det forekommer derfor kun i ringe mængder i almindelig kon- serves, men de smaa mængder, der findes i raa- varerne genfindes ubeskaaret i konserves uanset røgning, sterilisering eller lagring.] E- og K-vitamin gives der ingen detaljeret redegørelse for, men de angives at kunne taale opvarmning. B-gruppens vitaminer Bt og B2. Bj forekommer især i planteføde og des- uden i gær, magert kød, lever, nyre og æggeblom- me. Sild og torsk indeholder noget. Det skal ikke være let ilteligt, taaler almindelig kogning, men ødelægges ved 3 timers autoklavering til 120 grader. B2 forekommer ofte sammen med og i de samme næringsmidler som Bi, men i varierende mængder. B2 er meget varmeresistent. De er begge opløselige i vand og gaar derfor tildels over i kogevandet, der derfor ogsaa bør finde an- vendelse. Ved konserveringen sker der nok et tab i Bl medens B2 holder sig. C-vilamin er ubestandigt overfor ophedning og iltning. Naar ilten udelukkes taaler det dog relativt godt konservering og henkogning. Det er mest bestandigt i sure frugter. Det, der er igen efter tilberedningen og ste- rilisering i den færdigpræparerede konserves.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.