Grønlandsposten - 01.10.1942, Síða 6

162
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 14
Vore læsere spørger!
1) Er det muligt herfra at bestille julepak-
ker o. s. v. til danske soldater og andre i Eng-
land, saaledes at der kan betales for en slags
standardpakker til et eller andet firma i Ameri-
ka, som saa sørger for pakkernes videreekspe-
dering til vedkommende personer i England?
2) I mangel af anden brevordning til Dan-
mark er der saa ikke en mulighed for, at vi
kan faa den for aar tilbage omtalte Røde-Kors-
brevordning herfra til Danmark igang, eller prø-
ver administrationen slet ikke paa noget i den
retning? Der kommer Røde-Kors-breve hjem-
mefra, hvorfor kan vi saa ikke sende herfra
igen? Spørgsmaalet faar interesse, efterhaanden
som brevene strømmer hertil uden alt for store
forsinkelser, medens vi sidder med hænderne i
skødet.
3) Hvorledes er det i øjeblikket med tele-
grammer til Danmark?
4) I følge en udtalelse af ingeniør Yttrnp,
skal det være muligt at skaffe lamper til almin-
delige Phillips-radioapparater fra England. Green-
del meddeler, at de ikke kan skaffes. Men da
der er mange Phillips-lyttere, som staar og sav-
ner reservelamper, var det da ikke en mulighed
at prøve paa at skaffe disse fra England?
Vi har forelagt ovenstaaende spørgsmaal for
landsfoged Rrun, der elskværdigt har givet os
følgende svar:
1) Jeg har spurgt Greendel om det.
2) En Ordning er paa Trapperne.
3) Man kan sende Telegrammer af Vel-
færds-Betydning gennem Røde-Kors. Meddelel-
serne sendes til Centralkontoret, som besørger
Videre-ekspeditionen. Saa vidt kan skønnes, kom-
mer disse Telegrammer igennem paa faa Dage.
Pengetelegrammer og Dispositioner med
Hensyn til Træksedler kan sendes gennem Cen-
tralkontoret, som videresender gennem General-
konsulatet i New York — Gesandtskabet i Lis-
sabon — Gesandtskabet i Stockholm. Ogsaa saa-
danne Telegrammer synes at komme forholdsvis
hurtigt frem.
4) Jeg lader Forespørgslen gaa videre til
Greendel, men da Phillips-Fabrikkerne ligger i
Holland, kan jeg egentlig ikke se, hvordan det
skulde være muligt.
Hvori ligger fejlen mon?
Et indlæg i anledning af seminarielærer Gads artikel
i »Grønlandsposten« nr. 3.
Seminarielærer Gad har i sin artikel »Un-
dervisningen af unge grønlænderinder« fremdra-
get et af de forholdsvis faa spørgsmaal, af hvis
rigtige besvarelse vort arbejde her i Grønland af-
hænger, idet man maa forudsætte, i det øjeblik
den rigtige besvarelse foreligger, da indretter en-
hver sig til den tid paa at handle i overens-
stemmelse med det svar, der er givet.
Det forekommer mig indlysende, at ret un-
dervisning af unge grønlænderinder fuldt ud
hører til disse faa væsentlige grundspørgsmaal.
Man kan se det af det store omraade, der dra-
ges med ind i den debat, hr. Gad har begyndt.
Der er i hans artikel tale om den slaphed, der
raader blandt skolebørn og vor magtesløshed
deroverfor. Der tales om hjemmets betydning
og om en forbedring af dets milieu, hvor dette
er nødvendigt. Der tales om vanskeligheder og
fremtidsudsigter og meget, meget andet, som en-
hver vil kunne se. I det hele er spørgsmaalet
— uden at unødige elementer er blevet inddra-
get — saa omfattende, at der kan være fare for,
at diskussionen snart vil forstumme, fordi de,
der for alvor har lyst til at søge til bunds i sa-
gen, opdager, at den kræver, at de interesserede
gør den til en speciel opgave, hvis omfang vil
brede sig ind over det arbejde, man venter gjort
af os qua tjenestemænd, og som ikke taaler at
hæmmes af en ny, speciel opgave.
Saa stort, saa alvorligt er problemet »under-
visning af unge grønlænderinder«.
Idet jeg herved i tilslutning til hr. Gads ar-
tikel forsøger at formulere en besvarelse, vil jeg
gerne straks søge at faa fastslaaet, at al tale om
et fremskridt bliver nonsens, saafremt der ikke
hos den, der skulde fremad, findes en iboende,
subsidiært indpodet fremdrift. Fremskridt og
fremdrift lever i et indbyrdes kontraktforhold
og søger stadig at gøre hinanden adækvate — er
lige ved at være synonymer.
For at give fremdriften en karakteristik kan
vi kalde den en kritisk higen. Baade for bar-
net og den voksne betyder den — naar et over-
skud af energi er til stede — at der tages et
overblik over, hvad man har; man gør sig det-
E. li.