Grønlandsposten - 01.10.1942, Blaðsíða 8

Grønlandsposten - 01.10.1942, Blaðsíða 8
164 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 14 det danske folk stadig maa kunne hævde sig. land med indførelse af stemmeret for den grøn- Vi ved, hvor nødvendigt dette er for os, hvis vi landske kvinde. Det kunde vel ogsaa komme — med et par af den nyeste tids gloser — vil til at betyde noget for hende, at hun kendtes »overleve og sejre«. værdig til at tages med paa raad. Vi synes, vi finder for lidt fremdrift i Grøn- land. Javist, men betænk, hvor lidt der er brug Hvad kan der til slutning siges om vort for den! Den større fremdrift kan ikke med ri- skolevæsens indsats? melighed ventes, førend den staar over for stør- Jeg tror ikke, der kan bebrejdes vort insti- re opgaver, end der i øjeblikket er forhaanden. tutionelle skolevæsen noget af betydning. Thi Da vil slapheden forsvinde og midlerne til at ikke alene tør man sige, at det dækker behovet, skære igennem være overflødige. De nye, stør- men ogsaa, at det er et hestehoved foran dette, re opgaver vil bevirke dette. Lokalerne kunde mange steder godt taale at be- Hvornaar? nyttes noget flittigere i tiden mellem 9 og 15. Den kulturelle overgangsperiode, der starte- Vor kateketuddannelse er utvivlsomt paa højde de noget efter aarhundredskiftet, naar antagelig med situationen; der findes næppe i Grønland sin halvhundredaarsdag, men nye tider nærmer en skole, hvor kateketen er trængt saa haardt sig, hvor fremdriften vil være en uomgængelig af sine skolebørn, at han flitigt maa forberede nødvendig bestanddel af den unge grønlænder- sig til timerne for ikke at risikere at blive eksa- indes udrustning, hvis hun — som vi andre — mineret ud over evne og viden af sine elever, vil »overleve og sejre«, og naturligvis vil hun Skolefagene er saa-uddifferentieret, at man kan det! Mangelen af fremdrift skyldes ikke hendes høre fremstaaende grønlændere, hvis part i sa- psyke (hun er hverken eskimo eller indianer), gen man ikke kan ignorere, paastaa, at der er men et styre, der ganske vist kan roses for, at gaaet for vidt i retning af fagtrængsel og efter- det tappert og stilfærdigt gik fremad i haabet skoleforberedelse; nogle synes, at skolen sluger om, at den anden part vilde følge med, og som for megen tid. ganske vist naaede meget ad denne vej, men Kort sagt: med det, vi har, kunde der ydes princippet overlevede sig selv. Det kunde i større udbytte. (Bare man el sted kunde se, længden ikke være nok blot at følge bagefter, hvor stor dividende den i den grønlandske skole omend der blev vist megen god vilje dertil; investerede millionkapital afkaster!) bedre er det at eje den kritiske higen, der ser Vi er altsaa parate til at møde en større ef- sig tilbage, finder den tilbagelagte vej for kort terspørgsel, naar den melder sig. Dog bør vi na- og derfor lægger vilje i til selv at vinde frem. turligvis stadig fastholde vort forspring, selv om En ny, dristigere styrelsespolitik, der ikke det er ærgerligt, at apparatet ikke udnyttes fuldt- var angst ved at imødekomme grønlandske fore- ud. Dog hellere denne ærgrelse end skammen gangsmænds forslag, var undervejs, da den over at være bagud i forhold til befolkningens strænge, nationale mørketid indtraf. Vor nuvæ- ønsker. rende administration er fuldtud i pagt med den- I øjeblikket er der ikke brug for tiere fag. ne politik, og den skal nok vide at vække om- Flere fag vil blot betyde, at »slapheden«, den tanke, ansvarsfølelse, fremdrift i den grønland- valne skoleinteresse, faar endnu flere omraader ske befolkning ved at konfrontere den med op- at brede sig over. Vi skal dog være paa post gaver, den skal forstaa at løse. De hidtidige og gøre os startklar, hvis vi faar færten af, at har været for smaa og for indelukkede til at interesse og behov er ved at va^kkes over for kunne friste til opsparing og anvendelse af et noget, vi endnu ikke er i stand til at undervise i. energioverskud. Om pigeskolen kan jeg fatte mig i korthed, Hvilke er de tvingende grunde, der bevir- da hr. Gad ogsaa har givet min opfattelse mæle. ker, at manden alene er gjort aktiv i løsningen — Pigeskolen er i sin nuværende skikkelse en af de opgaver, der er henlagt til de forskellige, misforstaaelse, der i al sin vælde kan læses ud grønlandske raad? Lad os haabe paa, at 20-aars- af anordningen af 1935, hvor der er puttet een dagen for styrelsesloven kan fejres i et frit Grøn- linie ind til fordel for pigeeleverne. Naar til-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.