Grønlandsposten - 01.11.1942, Blaðsíða 2
182
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 16
Vigtigere er, at privatskolerne ved de paa-
gældende steder kommer til at virke som skole-
centrer. Ikke alene maa man fortrinsvis henvise
danske børn til disse skoler, men disse maa
samtidig tænkes som centraler i videre forstand
til rent praktisk hjælp og vejledning for de an-
det steds boende danske forældre, der endnu
foretrækker at beholde børnene hjemme og
selv magter at læse med børnene eller har
anden lærerhjælp. Nogle af disse hjem vil maa-
ske senere sende børnene til de statsaner-
kendte privatskoler. Enten med dette eller med
barnets fremtid i hjemlandets danske skole for
øje vil det være hensigtmæssigt, at forældrene i
tide modtager hjælp og vejledning fra det nær-
mestliggende »skolecentrum« f. eks. skema og
pensa vedrørende. Desuden henvises til, at semi-
nariet, som det tidligere har meddelt, ligger inde
med nogle danske skolebøger, der faas ved hen-
vendelse. Ligeledes er det en god hjælp for de
engelsklæsende børn, at man fra seminariet kan
laane af de fortrinligt illustrerede amerikanske
skolebøger og børnebøger, vi siden 1941 har
modtaget som bibliotheksgave.
For at de tre nævnte danske privatskoler
skal kunne siges at være pædagogisk betryggen-
de og paa højde med den hjemlige danske sko-
le, som de dels skal erstatte og dels forberede
til, maa der stilles følgende hovedkrav: 1) Sko-
lerne maa være beregnet for dansksprogede
børn. 2) De maa have veluddannede og fuldt
forsvarlige danske lærerkræfter. 3) Pensa og fag-
række maa svare til, hvad der almindeligt kræ-
ves i danske skoler paa samme alderstrin.
Heraf følger: 1) At der ved optagelsen maa
stilles strenge krav til barnets forhaandskund-
skaber i dansk. Det maa endda være »barnets
naturlige udtryksmiddel«, da det vil være et
uforsvarligt handicap for den samlede undervis-
ning at optage selv nogle faa, daarligt danskta-
lende børn i danske klasser med saa begrænset
elevtal. 2) Man undgaar ikke at søge lærerhjælp
til de danske privatskoler blandt de i forvejen
ved den grønlandske skole statsansatte lærer-
kræfter. Derfor maa der baade pengemæssigt
og paa anden maade skabes en regulær ordning
for de danske privatskolers anvendelse af statens
personale. Der maa desuden antages forskellige
ekstra lærerkræfter, som ogsaa maa være kvali-
ficerede. Samtlige udgifter søges i første omgang
dækket ved skolepengene. Hvor dette ikke slaar
til, maa man søge statens støtte. 3) Der maa
gaas frem efter en fast læseplan. Naar man har
valgt at følge en af den hjemlige danske skoles
læseplaner (Københavns kommuneskoles læse-
plan 1938) er det for paa forhaand at sikre
størst mulige kontakt med den hjemlige danske
skole og heller ikke paa dette punkt skille bør-
nene mere ud fra hjemlandets skoler end aller-
højst nødvendigt. At der trods en nøjagtig an-
vendelser af en saadan dansk (Københavns) læ-
seplan maa blive visse nødvendige afvigelser fra
planens ordlyd f. ex. i valget af demonstrations-
materiale, er en selvfølge. — Læseplanen er i
øvrigt nu dupliceret og udsendtes til alle interes-
serede.
At ovennævnte skoler har faaet statens aner-
kendelse vil altsaa sige, at staten siger god for
deres kvalitet og i særlig grad vil kunne henvi-
se til disse, naar danske forældre under nærvæ-
rende situation, hvor der ikke som tidligere kan
skaffes privatlærerinder fra hjemlandet, er i van-
skelighed med deres børns undervisning. Heraf
følger, at staten yder disse skoler saavel prak-
tisk støtte ved arrangementet af lærerkræfter m.
m. som økonomisk støtte i form af tilskud, hvor
dette viser sig paa krævet.
Med den saaledes etablerede ordning ophæ-
ves selvfølgelig ikke forpligtelsen til at gøre det
bedst mulige ud af den undervisning, der gives
danske børn andre steder i Grønland udenfor
de ovennævnte skoler. Se i øvrigt herom ind-
ledningen til Københavns kommuneskoles læ-
seplan om forældrenes forpligtelse til at sør-
ge for, at deres børn enten paa den ene eller
anden maade modtager fyldestgørende undervis-
ning. Enhver ved, at dette krav paa visse ste-
der i Grønland kan medføre en række betyde-
lige vanskeligheder, som ikke maa undervurde-
res, bl. a. for de forældre, der nødig sender de-
res børn fra hjemmet til »den statsanerkendte«
ved en anden koloni i 7 og 8 aars alderen.
Derfor maa ogsaa denne kreds af forældrene
have krav paa interesse og støtte. Men selv om
hele spørgsmaalet om danske børns skolegang
heroppe ikke udelukkende kan løses ud fra de
tre statsanerkendte privatskoler, synes man med
ordningen af disse at være naaet et godt stykke