Grønlandsposten - 01.11.1942, Blaðsíða 2

Grønlandsposten - 01.11.1942, Blaðsíða 2
182 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 16 Vigtigere er, at privatskolerne ved de paa- gældende steder kommer til at virke som skole- centrer. Ikke alene maa man fortrinsvis henvise danske børn til disse skoler, men disse maa samtidig tænkes som centraler i videre forstand til rent praktisk hjælp og vejledning for de an- det steds boende danske forældre, der endnu foretrækker at beholde børnene hjemme og selv magter at læse med børnene eller har anden lærerhjælp. Nogle af disse hjem vil maa- ske senere sende børnene til de statsaner- kendte privatskoler. Enten med dette eller med barnets fremtid i hjemlandets danske skole for øje vil det være hensigtmæssigt, at forældrene i tide modtager hjælp og vejledning fra det nær- mestliggende »skolecentrum« f. eks. skema og pensa vedrørende. Desuden henvises til, at semi- nariet, som det tidligere har meddelt, ligger inde med nogle danske skolebøger, der faas ved hen- vendelse. Ligeledes er det en god hjælp for de engelsklæsende børn, at man fra seminariet kan laane af de fortrinligt illustrerede amerikanske skolebøger og børnebøger, vi siden 1941 har modtaget som bibliotheksgave. For at de tre nævnte danske privatskoler skal kunne siges at være pædagogisk betryggen- de og paa højde med den hjemlige danske sko- le, som de dels skal erstatte og dels forberede til, maa der stilles følgende hovedkrav: 1) Sko- lerne maa være beregnet for dansksprogede børn. 2) De maa have veluddannede og fuldt forsvarlige danske lærerkræfter. 3) Pensa og fag- række maa svare til, hvad der almindeligt kræ- ves i danske skoler paa samme alderstrin. Heraf følger: 1) At der ved optagelsen maa stilles strenge krav til barnets forhaandskund- skaber i dansk. Det maa endda være »barnets naturlige udtryksmiddel«, da det vil være et uforsvarligt handicap for den samlede undervis- ning at optage selv nogle faa, daarligt danskta- lende børn i danske klasser med saa begrænset elevtal. 2) Man undgaar ikke at søge lærerhjælp til de danske privatskoler blandt de i forvejen ved den grønlandske skole statsansatte lærer- kræfter. Derfor maa der baade pengemæssigt og paa anden maade skabes en regulær ordning for de danske privatskolers anvendelse af statens personale. Der maa desuden antages forskellige ekstra lærerkræfter, som ogsaa maa være kvali- ficerede. Samtlige udgifter søges i første omgang dækket ved skolepengene. Hvor dette ikke slaar til, maa man søge statens støtte. 3) Der maa gaas frem efter en fast læseplan. Naar man har valgt at følge en af den hjemlige danske skoles læseplaner (Københavns kommuneskoles læse- plan 1938) er det for paa forhaand at sikre størst mulige kontakt med den hjemlige danske skole og heller ikke paa dette punkt skille bør- nene mere ud fra hjemlandets skoler end aller- højst nødvendigt. At der trods en nøjagtig an- vendelser af en saadan dansk (Københavns) læ- seplan maa blive visse nødvendige afvigelser fra planens ordlyd f. ex. i valget af demonstrations- materiale, er en selvfølge. — Læseplanen er i øvrigt nu dupliceret og udsendtes til alle interes- serede. At ovennævnte skoler har faaet statens aner- kendelse vil altsaa sige, at staten siger god for deres kvalitet og i særlig grad vil kunne henvi- se til disse, naar danske forældre under nærvæ- rende situation, hvor der ikke som tidligere kan skaffes privatlærerinder fra hjemlandet, er i van- skelighed med deres børns undervisning. Heraf følger, at staten yder disse skoler saavel prak- tisk støtte ved arrangementet af lærerkræfter m. m. som økonomisk støtte i form af tilskud, hvor dette viser sig paa krævet. Med den saaledes etablerede ordning ophæ- ves selvfølgelig ikke forpligtelsen til at gøre det bedst mulige ud af den undervisning, der gives danske børn andre steder i Grønland udenfor de ovennævnte skoler. Se i øvrigt herom ind- ledningen til Københavns kommuneskoles læ- seplan om forældrenes forpligtelse til at sør- ge for, at deres børn enten paa den ene eller anden maade modtager fyldestgørende undervis- ning. Enhver ved, at dette krav paa visse ste- der i Grønland kan medføre en række betyde- lige vanskeligheder, som ikke maa undervurde- res, bl. a. for de forældre, der nødig sender de- res børn fra hjemmet til »den statsanerkendte« ved en anden koloni i 7 og 8 aars alderen. Derfor maa ogsaa denne kreds af forældrene have krav paa interesse og støtte. Men selv om hele spørgsmaalet om danske børns skolegang heroppe ikke udelukkende kan løses ud fra de tre statsanerkendte privatskoler, synes man med ordningen af disse at være naaet et godt stykke

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.