Grønlandsposten - 01.11.1942, Blaðsíða 6

Grønlandsposten - 01.11.1942, Blaðsíða 6
186 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 16 I Døgnets buldrende Kaos har Hjertet fundet sit Hjemsted: Min Mor har født mig i Danmark. Min Krop: Dansk Muld, der blev Rrødkorn. Min Aand: Dansk Sprog sat i Tanker. Mit Sind: Dansk skiftende Vejrlig. Det Danmark bor i os alle. Og Stormen viste os dette: Et Flag er smukkest i Modvind.« Poul Sørensen: ET FLAG ER SMUKKEST I MODVIND. »ET FLAG er smukkest i Modvind. Hang det før hare slapt fra sin Stang, saa bli'r det i Storm til en Rølge af Kraft, der stolt sætter Vilje mod Tvang. Lad Vindene blot være stærke, saa viser de Verden dets Mærke, dets frie, levende Form. Et Flag er smukkest i Modvind. Et Flag bli'r sig selv gennem Storm. Et Flag kan raadne i Godtvejr, og dets Farver kan falme i Sol. Men Storm gør et Flag til en levende Sjæl, en Flamme, et Raab, et Symbol. Den ildner, hvor Medgangen dæmper: Et Flag er kun et Flag, naar det kæmper. Det vaagner, naar Stormen er stiv. Et Flag er smukkest i Modvind, for Kampe og Trods gi'r det Liv. Det Flag, der blæser i Danmark, det har Modgangens Storm foldet ud. Dets Farver var aldrig saa rene som nu mod Uvejrets drivende Slud. Lidt slapt og lidt udvisket blev det i Solskin — men nu kan vi se det! Nu smælder det kraftigt og haardt. Et Flag er smukkest i Modvind, saa føler vi først, det er vort.« Og det Flag har vi — hvilken Lykke! — stadig at se paa her i Grønland. Her folder det sig ud, mere vel i Medvind end i Modvind. Men vi har set, hvor smukt det er. Og hvad betyder det ikke for os, at vi ved, at endnu har vi i Danmark og Grønland det samme Flag at se paa! — — Et Flag er smukkest i Modvind------- Og saa til sidst det smukke, smukke digt om vor store konge. Vi har hørt det i radioen, men vi har vist ikke alle rigtig faaet fat i det, saa dansk og saa talende til det inderste i os, som det er. Hans Hartvig Seedorff Pedersen: KONG CHRISTIAN X AF DANMARK. »DER RIDER en Konge i Sol og i Rlæst. igennem sit arvede Rige. Og Rlomsterne flyver mod ham og hans Hest fra Ry og fra Rondemands Dige. De nikker fra Sadlen, de fylder hans Favn — og lægger uvisneligt Grønt om hans Navn. Naar red vel en Herre saa smilende tryg igennem de skiftende Dage. Hans Sind — det var følsomt. Men rank var hans Ryg. og stolt kan han se sig tilbage. Hans Gerning var ikke en Leg, men et Værk. Og Viljen, der bar det, var trofast og stærk. Og dybt ind i Sagaen red han den Dag, da Landet mod Sønder var vundet, da Friheden løste for Sange og Flag, hvis Flugt gennem Slægter var bundet. Da takked' vi stille, da følte vi hedt, hvor Kongen og Folket — hvor Danmark var Et! Man spurgte mig ude: Hvor vover vel han, en Hersker, at færdes saa ene? Jeg svared dem: Han er vor frieste Mand — dog rider han aldrig alene. Han skærmes blot ikke af Vælde og Magt. Om Kongen af Danmark staar Hjerterne Vagt!« Da jeg har hørt, at montør Johansen skal overvintre i Godthaab, saa kan »Grønlandspo- sten« maaske ved lejlighed bringe mere fra »Digtninge om Danmark 1940«.-—Foruden den- ne bog har Johansen faaet tilsendt et par andre smaabøger med nationalt indhold. .V. Garn.

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.