Grønlandsposten - 01.11.1942, Page 6

186
GRØNLANDSPOSTEX
Nr. 16
1 Døgnets buldrende Kaos
har Hjertet fundet sit Hjemsted:
Min Mor har født mig i Danmark.
Min Krop: Dansk Muld, der blev Brødkorn.
Min Aand: Dansk Sprog sat i Tanker.
Mit Sind: Dansk skiftende Vejrlig.
Det Danmark bor i os alle.
Og Stormen viste os dette:
Et Flag er smukkest i Modvind.«
Poul Sørensen: ET FLAG ER SMUKKEST
I MODVIND.
»ET FLAG er smukkest i Modvind.
Hang det før bare slapt fra sin Stang,
saa bli’r det i Storm til en Bølge af Kraft,
der stolt sætter Vilje mod Tvang.
Lad Vindene blot være stærke,
saa viser de Verden dets Mærke,
dets frie, levende Form.
Et Flag er smukkest i Modvind.
Et Flag bli’r sig selv gennem Storm.
Et Flag kan raadne i Godtvejr,
og dets Farver kan falme i Sol.
Men Storm gør et Flag til en levende Sjæl,
en Flamme, et Raab, et Symbol.
Den ildner, hvor Medgangen dæmper:
Et Flag er kun et Flag, naar det kæmper.
Det vaagner, naar Stormen er stiv.
Et Flag er smukkest i Modvind,
for Kampe og Trods gi’r det Liv.
Det Flag, der blæser i Danmark,
det har Modgangens Storm foldet ud.
Dets Farver var aldrig saa rene som nu
mod Uvejrets drivende Slud.
Lidt slapt og lidt udvisket blev det
i Solskin — men nu kan vi se det!
Nu smælder det kraftigt og haardt.
Et Flag er smukkest i Modvind,
saa føler vi først, det er vort.«
Og det Flag bar vi — hvilken Lykke! —
stadig at se paa her i Grønland. Her folder det
sig ud, mere vel i Medvind end i Modvind. Men
vi har set, hvor smukt det er. Og hvad betyder
det ikke for os, at vi ved, at endnu har vi i
Danmark og Grønland det samme Flag at se paa!
-------Et Flag er smukkest i Modvind-------
Og saa til sidst det smukke, smukke digt om
vor store konge. Vi har hørt det i radioen, men
vi har vist ikke alle rigtig faaet fat i det, saa
dansk og saa talende til det inderste i os, som
det er.
Hans Hartvig Seedorff Pedersen:
KONG CHRISTIAN X AF DANMARK.
»DER RIDER en Konge i Sol og i Blæst,
igennem sit arvede Rige.
Og Blomsterne flyver mod ham og hans Hest
fra By og fra Bondemands Dige.
De nikker fra Sadlen, de fylder hans Favn —
og lægger uvisneligt Grønt om hans Navn.
Naar red vel en Herre saa smilende tryg
igennem de skiftende Dage.
Hans Sind — det var følsomt. Men rank var
hans Ryg.
og stolt kan han se sig tilbage.
Hans Gerning var ikke en Leg, men et Værk.
Og Viljen, der bar det, var trofast og stærk.
Og dybt ind i Sagaen red han den Dag,
da Landet mod Sønder var vundet,
da Friheden løste for Sange og Flag,
hvis Flugt gennem Slægter var bundet.
Da takked’ vi stille, da følte vi hedt,
hvor Kongen og Folket — hvor Danmark var Et!
Man spurgte mig ude: Hvor vover vel han,
en Hersker, at færdes saa ene?
Jeg svared dem: Han er vor frieste Mand —
dog rider han aldrig alene.
Han skærmes blot ikke af Vælde og Magt.
Om Kongen af Danmark staar Hjerterne Vagt!«
Da jeg har hørt, at montør Johansen skal
overvintre i Godthaab, saa kan »Grønlandspo-
sten« maaske ved lejlighed bringe mere fra
»Digtninge om Danmark 1940«.— Foruden den-
ne bog har Johansen faaet tilsendt et par andre
sniaabøger med nationalt indhold.
M. Gam.