Grønlandsposten - 01.11.1942, Page 7
Nr. 16
GRØNLANDSPOSTEN
187
Vitaminerne i de grønlandske
produkter.
Som meddelt i Grønlandsposten nr. 15 er
ingeniør Halfdan Hebo igen vendt tilbage til
Amerika efter at have afsluttet sine vitaminun-
dersøgelser af forskellige grønlandske produkter.
Vi havde igen fornøjelsen at træffe hr. Hebo, da
han kom tilbage fra sit arbejdsfelt i Nordgrøn-
land, glad og smilende og tilsyneladende godt
tilfreds med resultaterne.
— Det blev jo en lidt længere rejse end
ventet, men til gengæld har jeg faaet samlet et
meget værdifuldt materiale; det er uden tvivl
den første videnskabelige ekspedition til Grøn-
land, som har givet overskud —, fortæller hr.
Hebo.
— Hvor langt naaede De nordpaa?
— Op til Upernavik, men mit meste arbej-
de har ligget i Disko-bugten, Holsteinsborg og
Godhavn. I Holsteinsborg undersøgte jeg lever
og andre organer af torsk, rødfisk, havkat og
hvalros, men ellers har jeg især beskæftiget
mig med helleflynder, hellefisk, sæl og haj. Jeg
har i stor udstrækning samlet præparater af le-
ver for at tage dem med til Amerika til nær-
mere undersøgelser, men mange undersøgelser
har jeg ogsaa foretaget paa stedet.
— Hvor har De fundet det rigeste vitamin-
indhold?
— Uden tvivl i ederfugle-lever. Den inde-
holdt meget lidt olie, men til gengæld var vita-
minindholdet 10 o/,, af olien. Normalt er det
1/100 °/o af leverolien, der er vitaminer.
— Det var synd for ederfuglene! Blot de ik-
ke bliver udryddet paa den konto.
— Det skulde ikke være nødvendigt. Det er
jo i virkeligheden meget smaa vitaminmængder,
vi behører. 1 g D-vitamin er for eksempel til-
trækkeligt til at kurere 4 millioner rotter for
engelsk syge.
—- Er der ellers andre dyr her ved Grøn-
land, hvis lever er værdifuld?
— Ja, leveren af sildepisker er sikkert og-
saa værdifuld, men jeg har desværre kun haft
lejlighed til at undersøge aadsellever. Hajleve-
ren er ikke saa righoldig som ventet, men vita-
minindholdet varierer meget efter dyrets alder.
Store, gamle hajer har det største vitaminindhold,
og desuden er vitaminindholdet størst om for-
aaret, selv om olieindholdet i leveren er størst
senere paa sommeren, men det er jo kun ca.
halvdelen af vitaminerne, der findes i leveren,
resten findes i tarmfedtet. Torskeleveren, der
kan skaffes i store mængder, vil være ganske
betydelige summer værd, og i virkeligheden vil-
de det være meget mere rationelt at lave vita-
miner af hele torsken i stedet for at spise eller
sælge den — det vilde løbe op i adskillige mil-
lioner, hvis det blev sat i system.
— Javel, men en torsk eller to skal vi dog
beholde at leve af.
— Ja, det er ogsaa kun en mere teoretisk
end praktisk mulighed. Det er heller ikke saa
godt at faa vitaminerne i form af piller som at
faa dem i produkterne eller som tilsætning til
disse.
— Anvendes fiskeolien udelukkende til
fremstilling af vitaminer?
— Nej, kun ca. 10 °/0 af vitaminerne findes
i olien. Resten bliver tilbage i leveren og kan
først udvindes ved særlige metoder. Vitaminer-
ne kan forholdsvis let destilleres ud af olien, og
denne kan derefter finde anvendelse til f. eks.
sæbe og maling.
— Hvad er Deres planer for fremtiden?
— Først og fremmest maa jeg bearbejde det
indsamlede materiale — desværre vil der vist
møde mig en del overraskelser med hensyn til
materialets holdbarhed, da det ikke altid har
været muligt at preservere det hensigtsmæssigt
under de forhold, jeg har maattet arbejde under.
Men en del af det vil forhaabentligt være velbe-
varet til videre bearbejdelse.
— Og efter krigen?
— Saa vil jeg til Danmark. Jeg har en ret
stor plantage i Jylland, som Hedeselskabet i øje-
blikket administrerer for mig. Men efter krigen
vil jeg drive den selv.
— De har altsaa ikke i sinde at fortsætte
arbejdet med de grønlandske vitaminer?
— Næppe. Det har kun været min opgave
her at paavise de muligheder, der fandtes her-
oppe paa dette omraade, men administrationen
vil sikkert være interesseret i at udnytte resul-
taterne i praksis.