Grønlandsposten - 01.11.1942, Qupperneq 10

190
GRØN LA NDSPOSTEN
Nr. 16
ligt af en kraftig eksplosion, der fik vinduer og
døre til at sprænges og løftede taget. Flammer-
ne slog op omkring fru Schmidt og antændte
hendes tøj samt dyner og andet bohave i huset.
De øvrige husbeboere ilede skyndsomst til og
fik ilden slukket, dog først efter at der var sket
stor skade. Fru Schmidt blev stærkt forbrændt
i hovedet og er nu indlagt paa sygehuset i Ege-
desminde. Huset var ikke brand forsikret.
En grønlandsk nordbo.
Imellem vore forfædre var det skik, at naar
der var fest, saa festedes der for alvor, og intet
blev sparet for at beværte gæsterne, og sjældent
var det da ikke, at en haandfuld okser ved saa-
danne lejligheder blev slagtet og stegt paa spid
— og spist af en talrig skare af indbudne gæ-
ster. — Men det er snart længe siden. I vor tid
vurderer man okser højere — eller lader i hvert
fald gæster nøjes med mindre.
Men pludseligt naar os en næsten eventyrlig
beretning fra Igaliko, hvorfra der gaar frasagn
om et gæstebud, der paa ingen maade har staaet
tilbage for, hvad vore forfædre præsterede, —
og vor korrespondent i Julianehaab bekræfter
efterretningens rigtighed.
Storbonden Amos Egede, vel nok Grønlands
største faareholder og den, der har været fore-
gangsmanden og skabt et højtstaaende grønlandsk
landbrug i Igalikofjorden ved Julianehaab, fyld-
te den 11. oktober 70 aar — en dag, der ikke
fortjente at gaa ubemærket hen, hvad den da
heller ikke fik lov til. Storbonden bød sammen
til fest — 125 gæster — og for at de ikke skul-
de rejse sultne hjem igen, slagtede han 2 køer
og 5 faar, der blev stegt og spist af de talrige
fødselsdagsgæster.
Kajakulykke ved Karmat.
Den 18-aarige Mikael Andersen ved Karmat,
Julianehaab er engang i oktober omkommet i
kajak. Han var ude at fiske og kæntrede. Fa-
deren saa ham fra land, og iagttog hvorledes
han kravlede ud af kajakken, men maatte se
ham gaa til bunds uden at kunne komme ham
til hjælp.
Ny maskinmester i Godthaab.
Maskinmester Helge Larsen har fornylig for-
ladt Godthaab for at tage til I vigtu t og er ble-
vet afløst af maskinmester Andersen fra Ivigtut.
Hvad vi ved fra Danmark.
Uddrag af to breve fra Danmark til
faareavlsbestyrer K. N. Christensen,
Julianehaab.
Brev, dateret den 24. April 1942:
»Ja, saa sender jeg dig atter en lille Hilsen,
saa du kan vide, hvordan vi har det herhjem-
me. Det varme Foraar er endelig kommet,
men først i Slutningen af Paaskeferien slap Vin-
teren sit Tag. Og hvad har den ikke forvoldt
af Ulykker. Den 24. Marts rasede en voldsom
Snestorm, ledsaget af Isslag, der for det første
ødelagde Tusinder af Telefonpæle og -traade,
men desuden — hvad der var det værste —
ødelagde over 50°/o af Hvedemarkerne. Resul-
tatet vil vi snart komme til at føle. Kager skal
rationeres, og til næste Høstaar faar vi næppe
mere end Halvdelen af vor nuværende Ration
af Hvedemel. Men heldigvis har Rugen klaret
sig tilfredsstillende. I den sidste Uge har Vejret
været særdeles varmt og behageligt, og adskillige
af mine Venner har leget Vikinger ved ivrigt at
tage Solbad. Endnu har jeg ikke sluttet mig til
dem, da Faren for Forkølelse endnu er temme-
lig stor.-------I disse Tider, hvor mange her
bliver paavirket af nye Ideer og Meninger, gaar
de politiske Bølger ofte højt. Hvad der særlig
beskæftiger Sindene, er Tanken om et forenet
Norden efter Krigen, en Tanke, som jeg i høj
Grad føler mig tiltalt af. Men al den Slags er
foreløbig kun Fremtidsmusik.-------Ligeledes
har jeg set en hel Del gode Film, overvejende
danske, som siden du var herhjemme, er gaaet
meget frem baade teknisk og kunstnerisk. Af
de bedste, jeg har set, kan jeg nævne, »Frk.
Kirkemus« med Poul Reumert og Marguerite
Viby, »Tummelumsen« med Peter Malberg, »Peter
Andersen« med Alstrup, en Film, der staar paa
Højde med »Den kloge Mand«, og endelig en
historisk Film »Tordenskjold gaar i Land«, der
har vakt megen Opsigt og Omtale i Hovedstads-
bladene paa Grund af dens noget bramfri Ind-
hold; bl. a. har mange præster advaret mod
dens »fordærvelige« Moral. Amerikanske Film
er meget faatallige, og efter første August vil de
blive forbudt.«----—