Grønlandsposten - 01.11.1942, Side 11

Grønlandsposten - 01.11.1942, Side 11
Nr. 16 GRØNLANDSPOSTEN 191 Brev, dateret den 27. Maj 1942: »I Haab om, at dette Brev engang vil naa frem til dig, vil jeg sende dig en Hilsen. Vi har haft den mest nmenneskelig strenge Vinter, man kan tænke sig, ja, for Landbruget helt katastro- falt. Foraaret blæsende koldt med Sandflugt, intet vil komme op af den kolde Jord, og Koer- ne staar de fleste Steder som Skeletter og æder den bare Jord. Nej, hvor jeg gruer for den næ- ste Vinter. Det bliver jo længer, jo værre.- Vi har ikke hørt fra dig siden dit Brev af 8. Ok- tober i Fjor. Mon du faar vore Breve og Tele- grammer?— Er der ikke Mulighed for, at du kan sende Telegram eller Hilsen gennem Bøde Kors?« Reaktionen til den 9. April. Af J. Chrislmas Møller (efter »Frit Danmark«). Den 9. April ramte os alle hjemme paa en Maa- de, som det nu bagefter er vanskeligt at skildre. Paa een eneste Nat blev vort Liv og vor Tilværelse en hel anden. Dr. Munch og hans Meningsfæl- ler havde bygget hele deres Politik paa, at Dan- mark (og de selv) skulde have det samme fan- tastiske Held under denne Verdenskrig, som Landet og de havde haft under den første. De var vel gaaet med til visse Udvidelser af Vær- net, de var ogsaa gaaet med til at erklære, at Landet skulde forsvares, men man gaar dem ik- ke for nær ved at paastaa, at deres Politik me- re hyggede paa, at Heldet skulde staa dette lille Land hi, end paa noget som helst andet. Uden at kunne komme ind paa en Række Enkeltheder, som engang maa forelægges den danske Offentlighed, kan det siges, at den tyske Bombardementstrusel vel var meget afgørende for Beslutningen. Jeg ønsker ogsaa at fremhæ- ve, at den danske Hær og Flaade og vort unge Luftvaaben ikke af Sind var med i denne Af- gørelse. Det kan maaske udtrykkes saaledes, at trods alt, hvad der var gaaet forud, havde visse leden- de Politikere og havde den ledende Marineoffi- cer een ganske bestemt Opfattelse, nemlig den, at Danmark ikke maatte komme i Krig med Tyskland. Vi kunde ingen Hjælp faa, vort Land (og vel navnlig vor saa relativt store Hovedstad) vilde straks blive Ødelæggelsens Bytte. Jeg akcepterer ikke Betragtningen — tvært- imod. Hvis det var mine egne Erindringer, jeg skulde skrive, vilde jeg kunne paavise, at jeg altid har haft den modsatte Anskuelse, og i det beskedne Omfang, jeg har kunnet gøre det, har hævdet den modsatte Anskuelse. Jeg gjorde det som konservativ Partiformand i de kritiske Miin- chendage i 1938, som jeg havde gjort det før og gjorde det senere. Allerede før 1933, da Hitler kom til Magten, var det jo klart, at store Kredse i Tyskland sti- lede mod en ny Krig. Det er efter min Opfat- telse forkert alene at hævde, at det er Nazismen og Hitlerismen, som stilede mod den nye Ver- denskrig. Det gjorde store, store Kredse i Tysk- land længe før Nazismens Opgangstid. Den prøj- siske Undertrykkelsesaand, den tyske Herrefolk- Teori er ikke af i Dag, d. v. s. er ikke Nazismens Værk. Den er meget ældre og gaar langt, langt tilbage i Historien. Nazismens eventyrlige Vækst kan overhovedet kun forklares ved, at den ram- te lige i Hjertet paa tyske Stemninger og Følel- ser, og at Kredse, bl. a. de storindustrielle, mente at kunne benytte Hitlers Bevægelse til Fremme af sine egne Formaal. Mange troede, at Nazismen var Socialisme — den var først og fremmest den mest udprægede Form for det gamle Prøjsens Anskuelser. Men dette vil føre for vidt her. Det er kun nævnt, for at man skal forstaa, at vi var mange i Danmark, som havde et aabent Blik herfor. Afgørelsen var faldet — udenom Regering, Rigsdag og Folk, som det saa ofte sker i slige store Situationer. Et fortvivlet Forsøg paa at faa Afgørelsen ændret var selvsagt dømt til at mislykkes. Og Besættelsen skred frem. 16 Dan- ske blev dræbt — de tre snigmyrdede. 13 dan- ske Soldater faldt i regulær Kamp. Overfaldet var begyndt Kl. 4 om Natten; de faa Kampe var vel ovre Kl. 8 om Morgenen. Rigsdagen blev indkaldt til et Møde om Af- tenen Kl. 9, og Statsminister Stauning indledte Forhandlinger med Venstre og Konservative, om Repræsentanter for de to Partier vilde indtræde i den Regering, som alene havde Ansvaret for Morgenens skæbnesvangre Afgørelse, og som ale- ne repræsenterede to af Rigsdagens Partier: Det radikale Venstre og Socialdemokratiet, som til- sammen havde Flertal saavel i Folketinget som

x

Grønlandsposten

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.