Grønlandsposten - 01.11.1942, Blaðsíða 12

192
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 16
i Landstinget. Man vil forstaa, hvilken vanske-
lig Afgørelse, det kunde være at træffe.
Der var netop sket det med Danmark, som
hele vor Politik og alt vort Arbejde havde haft
til Formaal at undgaa. 20, 40, man kan godt
sige 60 Aars negativ Politik paa Forsvarets Om-
raade havde faaet sin frygtelige Løn. Vi hørte
om Norge og om den helt modsatte Beslutning,
der dér blev truffen. Man nærede Haab om, at
Hitlers vovelige Eksperiment med Norge skulde
mislykkes. Man havde en knugende Fornem-
melse af, at Danmark skulde blive det eneste
nordiske Land, ja, det eneste Land i Verden,
som indtog en saa forsmædelig Holdning over-
for Voldsmanden. Der havde været en meget
stor Sympati for og Hjælp til Finland i Vinter-
krigen 1939—40, hvor Finland vel havde faaet
en haard Fred, men hvor vi syntes, at et For-
svar for et lille Land havde vist sin Betydning.
Vi havde i Aarevis frygtet, den Situation
skulde komme, som kom. Vi havde, kan jeg
godt sige, ikke haft andet i Tankerne. Og i nog-
le faa Morgentimer var det altsammen sket. Sorg
og Vrede, Harme og Fortvivlelse prægede os.
Og naturligvis — saaledes er Politik jo —
man syntes, at alle de, som havde det nærmeste
Ansvar for dette ulykkelige Resultat, ogsaa bur-
de tage Konsekvenserne af deres egne Handlin-
ger og Mangel paa Forberedelse. Det var ikke
nogen Hemmelighed hjemme, at mange af vore
hedste Folk tænkte saaledes, og jeg skal ikke be-
brejde dem det — tværtimod.
Naar de to gamle Oppositionspartiers Re-
præsentanter, som førte Forhandlingerne med
Statsministeren op ad Dagen den 9. April, alli-
gevel bestemte sig til at sige Ja til Statsministe-
rens Forslag om, at tre Repræsentanter for hvert
af de to Partier indtraadte i Regeringen som Mi-
nistre uden Portefølje, var Aarsagen den (i hvert
Fald var min Begrundelse den, og hver enkelt
maa i de store Situationer svare for sin egen
Stilling og tage sit eget Ansvar: i saadanne Si-
tuationer er der intet, som hedder kollektivt An-
svar), at det var klart for enhver, at Ministeriet
Stauning-Munch havde at tage og ogsaa havde ta-
get Eneansvaret for Kapitulationsafgørelsen, at det
maatte staa enhver klart, at der ikke kunde fø-
res nogen indrepolitiske Kampe i Danmark, saa
længe vi havde Fjenden midt i Landet, at en-
hver Diskussion om den 9. April og Afgørelsen
maatte vente, til Landet atter var frit, at vi kun
vilde spille Tyskernes Spil, om vi stredes ind-
byrdes, at der vilde være nogle Landsforrædere
og Quislinger, nemlig de danske Nazister, som
vilde prøve paa at udnytte Situationen og ende-
lig, at Tyskerne nok, trods deres skønne Løfter
om ikke at blande sig i Danmarks indre For-
hold og om at respektere vor Uafhængighed og
Frihed etc., vilde føre en Politik, som brød alle
disse Løfter, og som paa enhver optænkelig
Maade vilde prøve paa at fortyske og nazificere
Danmark.
Om en kritisk politisk-økonomisk Situation
hjemme havde en dansk Statsminister engang
brugt den Vending, at Afgørelsen faldt i en sen
Nattetime, ligesom for at forsvare Afgørelsen
(som viste sig at være forkert) med Trætheden
og de ødelagte Nerver af den lange Forhandling
o. s. v.. Jeg vil gerne understrege, at den Afgø-
relse, vi traf den 9. April om straks at tilslutte
os Ministeriet Stauning-Munch (ikke at billige
dets Politik) og ikke kræve f. Fks. Statsministe-
rens, Udenrigsministerens og Forsvarsministe-
rens Afgang (som de særligt ansvarlige Ministre)
ikke, i hvert Fald ikke for mit Vedkommende,
var en forhastet og overilet Beslutning, hvor Af-
gørelsen var præget af det knugende Tryk, som
hvilede paa os alle. Aldeles ikke.
Jeg glemmer aldrig den 9. April. Jeg kan
endnu, tror jeg, fra Time til Time, ja, fra Minut
til Minut huske den Dag. Det er bebrejdende
blevet sagt til mig, at jeg var en af de ivrigste,
maaske den ivrigste til at sige Ja til Dannelsen
af den store Samlingsregering af 9. eller 10. April.
Og det er rigtigt. Jeg vedstaar den Dag i Dag
Standpunktet. Det var nødvendigt at prøve paa
at gøre det bedst mulige ud af den fortvivlede
Situation, vort Fædreland var kommet i. Og
den Dag i Dag mener jeg, at denne Afgørelse
var rigtig.
Abonnement tegnes paa kolonikontorerne og løber
til det atter opsiges. Pris 20 øre pr. eksemplar.
Annoncer 25 øre pr. linie.
Redaktion og adresse: »Grønlandsposten«, Godthaab.
Ansvarshavende redaktør: Magister Chr. Vibe.
Godthaab — Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Statsbiblioteket