Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 3

Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 3
Nr. 17 GRØNLANDSPOSTEN 195 til er særlig tilfredstillende. Om det skyldes li- gegyldighed eller mangel paa omløb i hovedet, skal jeg ikke insinuere noget om, men du ved vel selv, al der over ethvert kolonikontor som med usynlig skrift staar skrevet: først sig selv, saa sig selv og saa. . . Maaske kunde det hjæl- pe, hvis al vor post blev sendt til Kutdligssat. Det er den koloni, vi oftest har forbindelse med. Fra min rejse til Thule kan jeg fortælle dig, at Thule ligner sig selv. Det er stadig det fre- deligste, det gladeste og bedst ernærede distrikt i Grønland. Maaske var stemningen i skibsti- den ikke saa høj som før i tiden, men hvor er den det nu? Hele bopladsen var som vanlig paa benene, da vi kom. De kom om bord, og ny- heder skulde fortælles fra nord og syd. »Sarfak mangler«, var del eneste, gamle Kriajuk sagde. Torngc er død. . . og Krangark, den sidste aande- maner. Alle de kendte navne ... og straks maa man tænke paa dengang og dengang. Jeg husker de gange, jeg blev kaldt til Krangark. Første gang var han faldet fra alkefjeldet ved Agpat. Det var i juni maaned, og vi havde en straalende tur over indlandsisen. I Sukat, hvor han boede, skinnede solen, søkongerne fløj skri- gende rundt fjeldene. Krangark blev forbundet, men viste ingen særlig glæde over mit besøg, saa jeg tilbragte dagen med at fange søkonger, sove og spille paa Tataitsianguarssuaks grammo- fon (den gik pr. pegefingertræk). Forklaringen fik jeg siden. Krangarks hvide bjørn havde vist sig. Hans skylsaand havde været der. 5 mand havde set den og var oven i købet taget ud ef- ter den. Ingen bjørn og intet spor. Hm! I ja- nuar var jeg igen hos Krangark. Han havde bræk- ket benet. Ed svinekold tur over indlandsisen og rundt strømskaaren is ved Conical Rock. Krangark boede i en gammel, gammel hustomt af store sten. Desværre havde han ikke kunnet lave taget, »som det skulde have været«, ogsaa al sien. Indgangen var saa lille, at jeg maatte smide pelsen for at klemme mig ind, og gibs- ningeu foregik i krumbøjet stilling oppe paa briksen. Da var han glad, den gamle. Fndelig kunde han sove uden smerter. Hjemturen er den koldeste lur, jeg har oplevet. Selv Krujakitsok holdt sig for næsen i den norden, vi havde over indlandsisen. Jeg selv kunde hverken holde paa primus eller tændstikker, da vi var kommet ned paa landjorden og skulde have themik, men som vi naM-mede os Thule og havoverfladen, blev det varmere og varmere. Til sidst sad vi og svedte med nedslagne pelshætter. I Thule stod de og hundefrøs i — 30°. Relativitetsteori lagt paa ind- landsis af en gammel aandemaner. Da jeg se- nere skulde ned og klippe bandagen op, stod han paa silamutten og reparerede sin skede. Lusene havde tvunget ham til at fjerne gibsen. Benet var rask. Naa, men liere nyheder. Kommer der træ, blev der spurgt. Masser! Krujanarssuak. Og slædejern? Intet. Hm ... og rensskind? 10 . . . latter. Hvormange fik I selv, sidste aar? 105. Ak, I misundelsesværdige. . . Men, naar vi skal bruge 2—300 hvert aar. . . Selvfølgelig var det Kravigarssuak, der skaf- fede bjørneungerne til U.S.A. De kradsede jo lidt, da han køiie med dem under krulitaken. Ma- sauna havde skudt moderen. Masauna forsvinder ud af teltet med samt sine 15 aar. Bjarnovs død. Lige uhyggeligt for de danske som for Thule-folkene. Sygeplejerske kom hel- digvis op, men den lovede jordemoder maa være forsvunden et sted sydpaa. Her i Nordgrønland maa man ofte mindes Zartidens Rusland. Hu- sker du ikke historien om Chr. 9'a forspand? Za- ren vilde give sin svigerfar et firspand hvide blodheste, men spandet blev forbyttet saa man- ge gange paa rejsen ved at gaa igennem gouver- r.ørers, undergouvernørers, over- og undertolde- res hænder, at det var nogle sølle radmagre rus- serheste, der stod paa slotspladsen i Fredensborg til sidst. Trænger vi ikke til lidt kollektiv tan- kegang her i Grønland? Dagene i Thule gik selvfølgelig med syge- huset, med besøg paa bopladsen og besøg til udstederne. Norddistriktet har faaet en ny op- blomstring. 5 huse paa Kiatak og 1 paa KeKer- tarssuaK. Sukat og Kap York er folketomme. Savigsivik har kun 5 huse og Salveøen 3. Gamle nordpolsfarer Odak er still going strong ... og lige forundret over de middagsinvitationer, han faar hvert aar (paa egen befordring og egen be- kostning) i »the explorers club«. »At de dog ikke giver mig lidt tobak,« siger han. Her fra Upernavik kan jeg (foruden hvad sladderen selvfølgelig allerede har fortalt dig saa mange gange) betro dig, at kulturen gør sine

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.