Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 4

196
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 17
fremskridt (ogsaa ølkulturen). Vort maanedsblad,
»K’aumaliaK«, redigeret af Hendrik Olsen, udvi-
der fra 2 til 6 sider. Jeg skal nu og da refere-
re lidt af det, naar der er stof af interesse for
andre end os vilde mennesker heroppe. Jeg
selv haaber at kunne vise lidt film i skolen, nu
mørket kommer. Har faaet bevilgning. Mine
film fra Thule er ikke saa gode, men giver dog
lidt af det, de skulde. Er der nogen, der kan
udlaane nogle 8 mm smalfilms?
Paa genhør.
Din hengivne
Beck.
Lidt mere indenrigs-post-
ordning.
De mange indlæg i denne sag vidner om
dens betydning — altsaa kan man vel taale lidt
endnu.
Der er skrevet saa meget om postordning,
regelmæssig postforbindelse, anmeldelse af post-
lejligheder, anbefalede forsendelser m. m. m.
Der er altsaa noget, der ikke er, som det
skal være — skulde man saa ikke forsøge at vi-
se, at der kan laves en postordning med de for-
haandenværende midler, inden der øses penge
ud til kostbare foranstaltninger. Vore skonnerter
sejler i vor tid saa meget som aldrig før i Grøn-
land — der mangler blot lidt organisation.
For at en post skal kunne forsendes betryg-
gende, maa den ledsages af postlister, der viser,
hvormange sække posten omfatter; listerne maa
følge posten paa dens vej til bestemmelsesstedet;
altfor ofte oplever man post uden antydning af
postliste, hvad enten der nu engang ingen har
været eller den er smidt bort undervejs.
Mon ikke der er god vilje til en ordning,
men organisation og samarbejde maa der til.
Poststationerne alene kan ikke administrere po-
sten; befordringsmidlerne er et lige saa vigtigt
led, og det kan ikke nytte, at posten ved an-
komststedet bare »smides i land« for — som her
oplevet — at blive opdaget af en tilfældig forbi-
passerende en søndag formiddag, lidt før høj-
vandet vilde have taget den.
Der burde indrettes postrum i hver skon-
nert; en fartøjsfører kan ikke være tjent med at
vade rundt mellem pakker og breve, fordi ban
— af mangel paa postrum — maa have posten
i sin kahyt. Alle staten tilhørende fartøjer maa
have pligt til postbefordring — og motorbaade,
som i alt fald maa medtage brevpost, bør have
indrettet passende postkasser.
Hvorledes med postomdelingen — ja, her
gælder vel ogsaa samarbejdets aand — mellem
poststation og modtager, da der vel ikke kan
blive tale om et fast postbud, der til enhver tid
skal være til disposition, naar der kommer post.
Anmeldelse af postlejlighed: ligeledes samarbej-
de; her har vi jo radioavisen, uden hvilken det
— i hvert fald i de større kolonier — vil være
uigennemførligt at avertere post.
Saa længe der er gratis postbefordring, kan
der vel næppe blive tale om anbefalede forsen-
delser; men vi har jo vore udmærkede frimær-
ker, som sikkert ogsaa vil kunne finde anven-
delse i indenrigs-posttjenesten.
Kritik er godt, og saafremt den i dette til-
fælde vil kunne føre til en bedre postordning,
har den haft praktisk berettigelse, og for at sige
det rent ud: det moderne Grønland kan ikke
være bekendt ikke at have orden i saa simpel
en ting som postvæsenet.
J. M. Sehested.
Rationeringen.
Rationering i Grønland er jo som bekendt
en vanskelig Sag. En virkelig ordnet Ratione-
ring forudsætter jo nemlig egentlig en Kreds af
Forbrugere, som alle har et jævnt Forbrug gen-
nem hele Aaret og alle har nogenlunde det sam-
me Forbrug. Hvis dette ikke er Tilfældet, kan
man jo nemlig ikke uden videre ved Fastsættel-
sen af en Rationering gaa ud fra Gennemsnits-
forbruget som Rasis, idet et Gennemsnitsforbrug
kun har megen lille Interesse, naar Størsteparten
af Forbrugene ligger meget over eller meget un-
der dette Gennemsnitsforbrug, saaledes som Til-
fældet er i Grønland. Man har derfor ment det
rigtigst at prøve paa at inddele Forbrugerne i
Grønland i visse Klasser efter deres Forbrug og
-navnlig — formodede Behov for de Varer, der
skulde rationeres. Det nærmere herom, vil frem-
gaa af »Rekendtgørelse om Rationering,« hvori