Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 7

Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 7
Nr. 1' GRØNLANDSPOSTFN 197 man er gaaet ud fra, at Folk, der lever ved Koloni- steder og væsentligt af kontante Indtægter, selv- følgelig hør have mere end Folk, der lever ved Kolonisteder af Fangst og Fiskeri; og disse sid- ste man atter have mere end de tilsvarende Ud- stedsfolk, fordi det er en kendt Sag, at Fangere ved Kolonier hyppigere arbejder som lejede eller skaffer sig kontante Indtægter ved Salg af Fisk og Vildt, end Udstedsfolk og Bopladsfolk gør det. Den foretagne Klasseinddeling kunde selvfølgelig være ført videre, saadan at der var blevet end- nu flere Klasser, men jeg tror, at som den er foretaget, er der taget et nogenlunde ligeligt Hen- syn til de to afgørende Hensyn: For det første at faa en Ordning, som ikke indeholder aaben- bare Urimeligheder, for det andet en Ordning, som det er muligt at administrere i Praksis. Forud for Rationeringens Indførsel er der gaaet nøjagtige Undersøgelser af Grønlands For- brug af de Varer, som paatænktes rationeret. Dis- se Undersøgelser bekræfter til fulde, hvad man allerede antog i Forvejen, nemlig at Grønland er kommet op paa et fuldkommen urimeligt For- brug af importerede Fødemidler. Det har jo altid va>ret Grønlands Styrelses Politik at holde lave Priser for disse Varer, men det kan ikke nægtes, at denne Politik har sine Skyggesider. For Danske, som kommer fra et Agerbrugsland staar »det daglige Brød« jo som en fuldstændig naturlig Ting, men ulykkeligvis er det efterhaan- den gradvis blevel saadan, al det samme er ble- vet Tilfældet for Grønlændernes vedkommende. Kornvarer, som er naturlige Fødemidler for Dan- ske, er desværre ogsaa blevet det for Grønlæn- dere, i Stedet for det som skulde være deres dag- lige Brød, Landets egne Produkter af Fisk og Kød. Fn Sammenligning med f. Fks. Færøer- ne vil vise, hvad jeg mener. Færingens daglige Brød er netop Fisk, Hvedemel ser han praktisk talt aldrig; Rugbrød spiser han om Søndagen. Nogle Fksempler paa Forbruget skal anfø- res (baseret paa Forbruget i Finansaaret 1941/42). Gennemsnitsforbruget af Sukker i Grønland er 38 kg aarlig pr. Individ. Indenfor de enkelte Kommuner svinger dette Gennemsnitsforbrug fra 20 kg (TasiussaK) til 62(!) kg (ved Kutdligssat). En Opgørelse over enkelle Familiers Forbrug vilde selvfølgelig medføre endnu langt større Udr sving. Sammenligningsvis kan anføres, at Suk- kerrationen i Danmark er 18 kg aarlig pr. Indi- vid, og i Amerika ca. 12 kg. Som det vil bemær- kes, ligger Sukkerrationen i Grønland stadigvæk meget højt, men jeg paaregner dog alligevel, at Rationeringen vil medføre en væsentlig Nedgang i Forbruget, fordi Forbruget ligger saa ujævn for- delt over Aaret og mellem Forbrugerne. Fn anden Virkning af Sukkerrationeringen, som jeg meget haaber paa, er en Begrænsning af Olbrvggeriet. Forbruget af Kornvarer viser følgende Tal: Af Gryn (Ris, Ryg- eller Havregryn) er Gen- nemsnitsforbruget 12 kg om Aaret, (11 i Syd- grønland, 13 i Nordgrønland). Gennemsnitsfor- bruget ligger mellem 6 kg (Agto) og 24 kg (Atangmik). Af Mel (Rug-, Sigte- eller Hvedemel) er Gen- nemsnitsforbruget 55 kg pr. Individ, (i Sydgrøn- land 50 kg, i Nordgrønland 55 kg, idet det lave Totalgennemsnit hænger sammen med det me- get lille Forbrug ved Thule og Angmagssalik). Dette Gennemsnitsforbrug er lavest ved Augpi- lagtoK i Julianehaab Distrikt (12 kg) og højest ved Julianehaab (115 kg). Haardt Brød (Kiks, Skonrogger, Skibsbrød) forbruges med gennemsnitligt ca. 7 kg om Aaret (10 i Nordgrønland, 6 i Sydgrønland), svingende mellem 1 kg (Kangåmiut) og 22 kg (NiaKornat). Gennemsnitsforbruget ved Kolonisteder og Udsteder varierer saaledes: Sukker. Gryn. Mel. Haardt Brød. kg kg kg kg Kolonier 44,7 11,4 78,4 6,8 Udsteder 32,0 11,6 37,5 7,9 Af enkelte Pladser kan anføres (valgt i Flæng): Sukker. Gryn. Mel. Haardt Brød. kg kg kg kg Julianehaab 49 12 115 4 (iodthaab 55 12 106 5 Egedesminde 56 11 86 11 Kutdligssat 62 12 75 14 Kagssimiut 22 14 21 5 NapassoK 36 13 38 6 KangaitsiaK 39 8 35 12 Såtut 29 19 43 9 Det bemærkes, at i de foranstaaende Tal er det ved Kolonierne ved Bugbrødsbagning for- brugte Rugmel medregnet. I og for sig kan det næppe paastaas, at Ra- tioneringen ud fra vor nuværende Førsyningssi-

x

Grønlandsposten

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.