Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 7

Nr. 17
GRØNLANDSPOSTEN
197
man er gaaet ud fra, at Folk, der lever ved Koloni-
steder og væsentligt af kontante Indtægter, selv-
følgelig bør have mere end Folk, der lever ved
Kolonisteder af Fangst og Fiskeri; og disse sid-
ste maa atter have mere end de tilsvarende Ud-
stedsfolk, fordi det er en kendt Sag, at Fangere
ved Kolonier hyppigere arbejder som lejede eller
skaffer sig kontante Indtægter ved Salg af Pisk
og Vildt, end Udstedsfolk og Bopladsfolk gør det.
Den foretagne Klasseinddeling kunde selvfølgelig
være ført videre, saadan at der var blevet end-
nu flere Klasser, men jeg tror, at som den er
foretaget, er der taget et nogenlunde ligeligt Hen-
syn til de to afgørende Hensyn: For det første
at faa en Ordning, som ikke indeholder aaben-
bare Urimeligheder, for det andet en Ordning,
som det er muligt at administrere i Praksis.
Forud for Rationeringens Indførsel er der
gaaet nøjagtige Undersøgelser af Grønlands For-
brug af de Varer, som paatænktes rationeret. Dis-
se Undersøgelser bekræfter til fulde, hvad man
allerede antog i Forvejen, nemlig at Grønland
er kommet op paa et fuldkommen urimeligt For-
brug af importerede Fødemidler. Det bar jo
altid været Grønlands Styrelses Politik at holde
lave Priser for disse Varer, men det kan ikke
nægtes, at denne Politik har sine Skyggesider.
For Danske, som kommer fra et Agerbrugsland
staar »det daglige Brød« jo som en fuldstændig
naturlig Ting, men ulykkeligvis er det efterhaan-
den gradvis blevet saadan, al det samme er ble-
vet Tilfældet for Grønlændernes vedkommende.
Kornvarer, som er naturlige Fødemidler for Dan-
ske, er desværre ogsaa blevet det for Grønlæn-
dere, i Stedet for det som skulde være deres dag-
lige Brød, Landets egne Produkter af Fisk og
Kød. En Sammenligning med f. Fks. Færøer-
ne vil vise, hvad jeg mener. Færingens daglige
Brød er netop Fisk, Hvedemel ser han praktisk
talt aldrig; Rugbrød spiser han om Søndagen.
Nogle Eksempler paa Forbruget skal anfø-
res (baseret paa Forbruget i Finansaaret 1941/42).
Gennemsnitsforbruget af Sukker i Grønland
er 38 kg aarlig pr. Individ. Indenfor de enkelte
Kommuner svinger dette Gennemsnitsforbrug fra
20 kg (TasiussaK) til 62(!) kg (ved Kutdligssat).
En Opgørelse over enkelte Familiers Forbrug
vilde selvfølgelig medføre endnu langt større Udr
sving. Sammenligningsvis kan anføres, at Suk-
kerrationen i Danmark er 18 kg aarlig pr. Indi-
vid, og i Amerika ca. 12 kg. Som det vil bemær-
kes, ligger Sukkerrationen i Grønland stadigvæk
meget højt, men jeg paaregner dog alligevel, at
Rationeringen vil medføre en væsentlig Nedgang i
Forbruget, fordi Forbruget ligger saa ujævn for-
delt over Aaret og mellem Forbrugerne. En anden
Virkning af Sukkerrationeringen, som jeg meget
haaber paa, er en Begrænsning af Ølbryggeriet.
Forbruget af Kornvarer viser følgende Tal:
Af Gryn (Ris, Byg- eller Havregryn) er Gen-
nemsnitsforbruget 12 kg om Aaret, (11 i Syd-
grønland, 13 i Nordgrønland). Gennemsnitsfor-
bruget ligger mellem 6 kg (Agto) og 24 kg
(Atangmik).
Af Mel (Rug-, Sigte- eller Hvedemel) er Gen-
nemsnitsforbruget 55 kg pr. Individ, (i Sydgrøn-
land 50 kg, i Nordgrønland 55 kg, idet det lave
Totalgennemsnit hænger sammen med det me-
get lille Forbrug ved Thule og Angmagssalik).
Dette Gennemsnitsforbrug er lavest ved Augpi-
lagtoK i Julianehaab Distrikt (12 kg) og højest
ved Julianehaab (115 kg).
Haardl Brød (Kiks, Skonrogger, Skibsbrød)
forbruges med gennemsnitligt ca. 7 kg om Aaret
(10 i Nordgrønland, 6 i Sydgrønland), svingende
mellem 1 kg (Kangamiut) og 22 kg (NiaKornat).
Gennemsnitsforbruget ved Kolonisteder og
Udsteder varierer saaledes:
Sukker. Gryn. Mel. Haardt Brød.
kg kg kg kg
Kolonier 44,7 11,4 78,4 6,8
Udsteder 32,0 11,6 37,5 7,9
Af enkelte Pladser kan anføres (valgt i Flæng):
Sukker. Gryn. Mel. Haardt Brød.
kg kg kg kg
Julianehaab 49 12 115 4
Godthaab 55 12 106 5
Egedesminde 56 11 86 11
Kutdligssat 62 12 75 14
Kagssi mi ut 22 14 21 5
NapassoK 36 13 38 6
Kangaitsiaa 39 8 35 12
Satut 29 19 43 9
Det bemærkes, at i de foranstaaende
er det ved Kolonierne ved Bugbrødsbagning for-
brugte Rugmel medregnet.
I og for sig kan det næppe paastaas, at Ra-
tioneringen ud fra vor nuværende Forsyningssi-