Grønlandsposten - 16.11.1942, Blaðsíða 9

Nr. 17
GRON LANDSPOSTEN
199
de amerikanske Myndigheder være os behjælpe-
lige med helt eller delvis af egne Beholdninger
at undvære, hvad disse Kolonier, nemlig Uper-
navik og Umanak skal have i Aar, før Isen og
Mørket hindrer al Besejling dertil. Denne An-
modning er med sædvanlig Imødekommenhed
blevet ordnet af Konsul Penfield og har som
Resultat medført, at »Klapmydsen« i disse Dage
er paa Vej nordover til Egedesminde med en
Last af Grøntsager bestemt for Umanak og Uper-
navik.
.4. Malmquisl.
Vi mindes.
Maskinmester Ulrik Erichsen.
Fredag den 2. oktober omkom maskinme-
ster Ulrich Adolf Erichsen, »Julius Thomsen«,
under et ulykkestilfælde i Ivigtut.
Maskinmester Ulrich Erichsen har været i
Kryolithselskabets Tjeneste i 25 Aar, idet han
mønstrede ud som II Maskinmester i Foraaret
1917 med Dampskonnerten »Ivigtut«. Senere
blev samme Skib skudt i Sænk i Nordsøen, men
alle blev reddet af en norsk Fiskekutter efter D/2
Døgns Ophold i Baaden.
Personligt har jeg kendt Mester Erichsen i
15 Aar. Han var et Menneske, der altid var
glad og tilfreds, altid først til at række sine
Medmennesker en hjælpende Haand. I Selskab
var han den fødte Selskabsmand og livede op
med sine smaa Vittigheder og morsomme Hi-
storier; han var absolut et Menneske, man kom
til at holde af. Som Maskinmester var han ual-
mindelig dygtig og udførte altid sit Arbejde med
Iver og Paapasselighed. Var der sket et eller
andet med Maskineriet, kunde man altid finde
ham forrest i Arbejdet under Reparation, tilsølet
og beskidt. Som Tilfældet er med flere, var
Mester Erichsen trykket af Tidens Alvor og led
meget under Adskillelsen fra Hustru og Søn i
Danmark, for hvilke det maa have været tungt
at modtage det triste Budskab om Mandens og
Faderens bratte Død.
Ære være hans Minde.
O. ./. Nielsen.
Fru Agnes Hedemand.
Fredag den 6. November døde Fru Koloni-
bestyrer Agnes Hedemand, Godthaab, efter lang
Tids Sygeleje under en haabløs Hjertesygdom.
Det maa gøre et dybt Indtryk paa os Dan-
ske, at vi nu atter ved Fru Hedemands Død
staar overfor at have mistet en af vore egne i
en saa bevæget Tid, som den vi lever i.
Fru Hedemand var en af de Skikkelser her
i Godthaab — og vel i det meste Grønland —
som længe vil blive mindet; vi vil huske hendes
Livsglæde, hendes Hjælpsomhed, hendes Sand-
hedskærlighed. Og saa vil man mindes hendes
Musikinteresse; jeg tror, man næsten altid fandt
hende ved sit Flygel, naar man kom paa tilfæl-
dige Besøg hos Hedemands, og man mærkede
den Varme og Kærlighed, hun lagde i sit Spil.
Min personlige Erindring om Fru Hedemand
staar stærkest i Mindet om de første Dage, jeg
var i Grønland: hun tog sig af den nye Assistent
som en Moder, ordnede Boligen og satte alt paa
Plads, saaledes som hun som Husmoder vidste,
det var bedst, foruden at hun og Bestyrer He-
demand gav mig et andet Hjem saa langt fra
mit eget. Jeg mærkede, at hun havde en varm
Interesse for sine Medmennesker, noget jeg og-
saa senere adskillige Gange har erfaret.
Fru Hedemand vil blive savnet overalt, hvor
hun havde Venner, og særlig her i Godthaab,
hvor hun vilde være blevet den ideelle Besty-
rerfrue, hvis ikke Sygdom i mere end et Aar
havde taget hendes Kræfter.
J. M. Sehesled.
Atter har vi her i Godthaab mistet en af
vore egne i Løbet af det sidste Aar. Det føles
saa stærkt og saa bitterlig tungt, da vi kun er
faa, og vi trods alt og gennem alt hører sam-
men her i Grønland, isoleret fra dem der-
hjemme.
Fru Hedemand hørte til de »gamle Grønlæn-
dere«. Fra 1923 har hun været i Landet, kom
op som ung Pige sammen med sin Broder, Dr.
Laurent-Christensen og blev 1926 viet til Besty-
rer Th. Hedemand, som dengang var Assistent
ved Egedesminde. Fra Nord til Syd har hun
levet og vundet sig Venner blandt Danske og
Grønlændere, omgivet af sin Musik, som næsten